I dag var dagen hvor min søde shetlænder Fikfak (Hollevejens Figaro Jr.
) første gang skulle spændes for vogn 
Vi har trukket noget dæk - måske 10 - 12 gange og det tager han som en lille pro
Her med staldmutter ved roret en af de første gangen han var spændt for noget.
Så nu skulle det altså være - så vi lissom kunne komme videre. Hans kusk har aldrig kørt med hest før så først fik jeg en træningstur med en af staldmutters ponyer - en flink lille pony ved navn Billy - som går en del trav på Nykøbing F Racetrack 
Det er i øvrigt aldrig hurtigt at sele en pony op kan jeg afsløre til dressurfolket
Det tager faktisk længere tid end at strigle dressurmusen og komme i sving på banen
Først skal der strigles - og så skal der flettes og seles op ... og med shetlandsponyer:
Efter en hurtig træningstur i skoven med den lille flinke brune
var det så min egen musses tur til at vise formen
:
Det er godt en måned siden sidst han var ude at gå - med dæk - men som en erfaren pony stod han lige så fint med under opselingen (Inklusive fletning af man og hvad vi ellers har for at gøre ham klar) - han stod SÅ fint da vi spændte vognen for (Det får jeg nok billeder af senere
Jeg løb lissom tør for hænder til at tage billeder med
) og så:
Staldmutter med sikkerhedsline - og en staldkammerat til at tage billede over skulderen på mig
Desværre løb staldkammeraten tør for energi inden vi kom afsted i trav - men for søren han gik godt den lille hest! Som om han aldrig havde bestilt andet - nem at styre, lige en smule forvirring før første trav men så havde Fikken fattet pointen og så gik det ellers derud af

Jeg er SÅ stolt - og SÅ glad - og SÅ imponeret over min lille hest som ellers indimellem ikke ligefrem har glimret ved sin evne til at forstå opdragende tiltag 