Nu har jeg snart haft Chantell i to år, og her inden for den sidste uge er det gået op for mig hvor meget vi egentlig har nået. Der har været en del bump på vejen og der er lang vej endnu, men jeg er så umådelig stolt af min prinsesse og hvad hun har udviklet sig til

Da jeg købte Chantell havde hun ikke grundridningen på plads - de tre første uge jeg havde hende brugte vi på at galoppere, for det der trav kendte damen ikke til.

Hun gik med hovedet i vejret og ville egentlig helst bare klare sig selv ... Min plan var at vi på et eller andet tidspunkt skulle ride noget LA-dressur, meeeen jeg må nok også indrømme at jeg ikke selv troede det ville komme til at ske (ligesom alle andre, der så hesten!)

I midten af Februar gik hun LC1-LC2 dressur i Rom Rideklub til 63.8 og 65% - et stævne jeg var taget af sted til med et håb om at vi bare kunne blive på banen. Lille hest var EKSEMPLARISK - 1. uplacerede og hun fik så mange komplimenter .
Jeg var faktisk mere stolt af hende, end af min venindes hest som jeg havde lånt med og vundet 1+2 pladsen på. Sejeste lille hest!

Her i sidste uge efter dressurundervisning, gik det så op for mig at vi mangler én øvelse for at være klar LA1! .

Tilbagetrædninger er den eneste øvelse hun mangler at lære, før hun er klar til at gå en LA1 ... Kontragalop har hun kunnet fra første forsøg, paraderne er hun fin til og øgningerne er nok en af hendes styrker - som min underviser siger, springhesten er ved at blive dressurstjerne

Der er lang vej endnu, men hold nu op hvor er hun bare nået langt i forhold til hvor vi startede

Jeg synes dog det er i springningen hun har rykket sig mest - også selvom det nok hænger noget sammen med at det der dressur er ved at være helt på plads .

Til en start var der så meget fart over feltet at min underviser faktisk ikke var sikker på hun turde undervise mig.

Det har været en rigtig lang, træls udfordring hvor jeg flere gange har tvivlet på om jeg virkelig var god nok til at tackle hende - og om det overhovedet var det værd ..

Det kan jeg så sige nu - at det er det! Det har været det HELE værd - for nu har jeg en hest der lytter til hvad jeg beder hende om. Hun er afslappet, har et fantastisk sug på tøjlen og det er ikke mere livsfarligt at sætte sig op og springe hende .

Hun kan stadig sætte tempoet lidt op når piloten ikke lige er opmærksom, eller hvis hun synes der er noget der er en smule farligt, men altså, Rom blev ikke bygget på en dag .

Nu går hun sådan her rundt - en video der er taget på hendes 8 års fødselsdag, og af en runde som jeg føler er en af de bedste jeg nogensinde har fået på hende

Der er sikkert mange dygtigere ryttere, der kunne være nået længere med hende på kortere tid end jeg har, men jeg er så røv stolt af min prinsesse og jeg føler at jeg har haft hende med hvert skridt af vejen .