|
|
| Fra 8000 kr's plag til MB0 hest |
|
|
Kære HN'er I dag var en STOR dag for mig, da min lille søde Pinot Noir skulle ud at starte sin første MB0  Jeg havde "frameldt" mig selv som pilot, da jeg aldrig har redet noget der nærmer sig MB0 - så min søde underviser tilbød at starte den "lille sorte trold", da hun skulle afsted med sin egen hest i MB0 også. Forventningerne til Pinot var, at han ville gøre det godt, hvis han endte på ca 60 %. Changementerne var mildest talt ikke helt på plads her de sidste par dage, og en stor gangmaskine kan man heller ikke klandre ham for at være. MEN som min søde underviser siger - så er han teknisk korrekt redet, og det bør jo også give noget. Så her er lidt billeder fra den video jeg har taget - ingen kritik af rytteren ønskes, da hun ikke kommer her på HN  Pinot i trav Sidetraversade er han ikke så ringe til endda - de gav 7 Selv noget der lignede en travøgning lidt, blev det til - hans absolut største svaghed. Og lidt galop hist og pist.... Changementerne havde været lidt problematisk de sidste par dage - og på opvarmningen gik der helt ged i dem  Men hvad gør det, når hesten så alligevel går ind på banen og laver 4 rene, om end små, ch'er  For dem som har lyst til at se min lille søde sorte trold gå sin første MB0 - så er der lagt video på youtube www.youtube.com/watch?v=D7hTrtkVqDY Og hvor kommer så de 8000 kr ind, som jeg har beskrevet i min overskrift til denne tråd ??? Jo den kommer ind fordi, jeg gav 8000 kr for Pinot som 1 års mindre smuk plag - bare fordi han havde et kønt fjæs  Livet som selskabshest for min anden plag bekom vist Pinot vældig fint  Så blev han gjort ryttervant i skridt og i grime som 3 års....og viste ikke ligefrem tegn på at blive en kommende MB0 hest Tilridning som 4 års gik uproblematisk Så havde vi et lidt svært år, hvor han var 5 år - hvor han til de første 3 stævner jeg var til, lykkedes at springe ud af banen for mig  Men så har han taget revance siden i vinters, hvor han har været ude og gå nogle LA2 til placering på klubplan - og bare er en guttermand nu at have med ude. Og nu er han så, som 6.5 års, MB0 hest med 65,3 % på C-plan  Jeg glæder mig SÅ meget til, når jeg en gang skal prøve kræfter med MB0 - og for første gang nogensinde tror jeg på, at det skal vi nok komme til. Ind til da er jeg bare SUPER taknemmelig for en skøn hest og en fantastisk underviser, for uden de to, så kunne jeg ikke drømme sådanne drømme  MVH Charlotte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hvor er han fin! |
|
|
Stort tillykke med den meget flotte MB0 debut på distriksplan! Jeg synes Pinot ser dejlig stabil ud gennem hele videoen og han laver nogle nydelige traversader. Jeg synes også skridt programmet er fint. Og så synes jeg slet ikke han ser lavstammet ud. Virkelig godt redet. (travøgninger snakker vi ikke om) Det bliver spændende, når du selv skal ud og starte mb,erne. Så kommer jeg og hepper!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Super... |
|
|
Ej hvor er det flot gået af begge to ( jeg så videoen). Han er en skøn lille hest , og MEGET stabil og ser vildt lærenem ud.
Stald Graven Opstaldning tilbydes på privat gård . Smukt smukt Crusadoføl sælges . Begge forældre haves . Er en super dressurmodel med gang en del over middel
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hejsada |
|
|
Ja det er jo bevis på at man ikke behøver ride på en fancy dyr hest for at lege med de sjove ting  Skøn hest - og skøn ridning også.. Pæn, ubesværet og harmonisk stlle og rolig ridning 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| griner... |
|
|
det er det bedste eksempel jeg længe har set på "hard work, and a plan". Tak for en dejlig video, med en hest, der får det til at se nemt og ubesværet ud, sådan lige at rende en MB. En storsmilende og yderst diskret pilot gør helhedsindtrykket perfekt.. 
Screw you guys...I`m going home. Eric Cartman
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| hephey |
|
|
stort tillykke med den smukke debut... hvor er det iøvrigt bare typisk at noget man bøvler med til træning går de bare ind og gør super fint når det er ridestævne  Held og lykke fremadrettet og keep up the good work
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Fin hest :) |
|
|
...og fin debut.  Jeg har altid været fascineret af, at nogle har evnen til at se potentialet i en plag-grim hest og forudse noget rigtigt godt. Måske kan du uddybe, hvad du så i ham, da du købte ham?
Mette (Fjolle)
Det Gule Helvede ...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler... ...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Jeg husker tydeligt!! da du viste billederne frem af ham for første gang, nøj hvor var han ikke køn!  Men han er blevet SÅ lækker, lille bulldozer der går SÅ stabilt og nydeligt altså... Stort tillykke med hans debut på det plan, glæder mig til at se når du selv rider på ham også 
*Følg drengene på FB: Her * Lykkelig ejet af Klitgaards Mr. Big OG Klitgaards Maximilian  *Man skal aldrig gå ned på udstyr!*
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mange tak.... |
|
|
Mange tak for de pæne ord om både hest, rytter og ridtet  Pinot er en rigtig guttermand, og en rigtig pleaser at ride på - super lydhør og SÅ lærernem. Han er sådan en som man kan lege alting ind i, så sidder det korrekt fast efter et par gange. Til gengæld skal man også behandle ham meget blidt ved korrektioner, fordi han nemt kan blive "bange". Han bliver primært korrigeret med stemmen, fordi bare en lille "Hmmm Hmmm" lyd er nok. Så det er fx yderst morsomt at hører min underviser træne ch'er, hvor hun sidder og "taler" ham igennem med lav stemmeføring, at "ikke endnu", og "det må du ikke" - ofte står vi på sidelinien og er ved at dø af grin over, at hun "skælder ud" med sådan en sød stemme  Mht hvad jeg så i den grimme plag, den gang jeg købte ham. Jeg vidste jeg bare skulle have en billig selskabsplag, men jeg har altid taget mig god tid til at kigge på forskellige heste/plage før jeg køber - så jeg var vel ude og se på ca 10 plage, som ikke var noget, før Pinot stod der. Det jeg godt kunne lide ved ham var hans hoved, hals og nakke foreningen, god muskuløs bagpart, og så bevægede han sig taktfast og "ok" især i skridt og trav. Jeg skulle have bemærket hans forholdsvise korte ben/lavstammet og dybe krop. Og så at han har "kørehesteskulder", dvs han kommer aldrig til at kunne smide forbenene frem i en travøgning der siger spar to, så selvom han teknisk går en korrekt travøgning, kommer bagfra når han får styrken ect, ja så bliver det aldrig "imponerende". Og så havde han det kønneste fjæs - og det er jo primært det man kigger på de første år af deres liv som plage  Pinot's force er helt tydelig hans sind. Gangarterne er blevet redet væsentlig bedre end da han startede med at gå "til ridning". Han har altid været velbalanceret og taktfast. Og så kan han sætte bag til uden de store problemer. Overraskende nok er han god i sidebevægelser, hvilket hans korte og kompakte kropsbygning ikke helt ligger op til. Og så er Pinot og jeg SÅ heldige, at vi sammen møder min underviser, som har hjulpet os lige siden han blev tilredet. Så han er blevet korrekt og skånsomt uddannet, da min underviser på ingen måde presser os, men går meget op i harmonisk og opbyggende ridning. Det er også derfor jeg oplever, at hans udvikling det 1-1.5 års tid jo var meget stille og rolig, og så lige pludselig så "eksploderer" alt det han kan - og i løbet af ganske kort tid går han fra LC til LA, og nu til MB0, fordi grundridningen er lagt korrekt i ham fra start af. Så reelt er det nu "bare" styrke og erfaring han skal have  Så hvis man har en talemåde der hedder, at "bag enhver stor mand står en stor kvinde", ja så er hun "bag enhver god ekvipage står en god underviser"  mvh charlotte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 6 tegn |
|
|
Ej hvor skønt Charlotte, det er bare så flot! Tillykke med den lille sorte 
Sælges: Skøn 2-års hoppe efter L'Espoir/Gold Away xx. Smuk, rigtig velgående, enormt sød at arbejde med, og sund og rask. Se mere på min hjemmeside, under afkom - Krones Goldie. www.stutterikrone.dk ...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Overskrift |
|
|
Dejligt program med et godt flow! Ville egentligt bare skrive at jeg faldt over nogle af dine videoer af caspian på youtube, og ville bare lige give dig en kompliment. Virkelig fin ridning! Du burde vise nogle flere videoer herinde på HN, for du har godt nok ikke noget at skamme dig over. Man kan virkelig se at du formår at give dine heste den rette grundridning. Og du har en ro over dig på en hest, den må mange misunde dig! Jeg er imponeret - og der skal ellers meget til 
- Louise med den dejlige Lo'moone!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Så dejligt |
|
|
et indlæg på Hn...  Du er meget ydmyg overfor din hest Charlotte!! -Der blir lyttet til hans behov og alligevel blir der forlangt noget arbejde af ham. det kan jeg vældig godt li... Kh. Lisbeth
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| husker også den lille plag |
|
|
og så herfra til dags dato: En hest der HELE programmet igennem går med ørerne fremme.... En hest der går stabilt i alle øvelser....(okay der er noget med overgangene) En hest der TYDELIGT IKKE er generet og pisker med halen kontinuerligt i irritation eller frustration over indvirkning fra rytter....(to gange....)..... En hest der får "lave point" fordi den ikke har gangen med sig.... Hvilket blot leder mig frem til TOTAL irritation over at man i dag stadig værdsætter den ustabile gummibold højere en den velredne hest. KH:)Annette
rigtige piger rider hver dag
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ahmennnn altså..... |
|
|
Ahmennnn altså - tak for de meget rosende ord omkring min ridning  Jeg bruger i den grad min ridning og håndtering af de to "knægte" til at stresse af fra mit arbejde, og "ro avler ro"  Og samtidig kan jeg se, at de begge SÅ gerne vil gøre det rigtige, så gerne vil have ros, at det er "logik" ikke at gå "hårdt til dem". Jeg får så meget mere positivt ud af dem, ved at give dem tid og ro, ved at tænke "han vil gerne, men forstår ikke, så hvordan kan jeg forklare ...", fremfor "han vil ikke, han gider ikke, så nu får han høvl..." Og så har jeg altid en plan med hvad jeg rider - jeg er meget bevidst om, og bliver hjulpet af min underviser til, hvornår er det godt nok nu, og hvornår skal der bedes om mere  Jeg bliver jo i den grad så også påvirket af min underviser, hendes ro og tilgang til ridning af ungheste - da de to her er mine første unge heste jeg selv har trænet  Så tak for roserne - og jeg skal huske på, at ligge evt videoer ud, når jeg får taget nogle  mvh charlotte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 13465123 |
|
|
Smuk hest og smuk ridning. Og imponerende uddannelses niveau ifht alder og velvilje hos hesten.  Charlotte, jeg er nysgerrig og må derfor spørge dig: hvad mener du med køreheste skuldre? Hvordan kan man se det? 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hold nu op altså |
|
|
Det er da rigtigt imponerende af den "lille sorte" OG rytter 
Nu har jeg siddet og set den video 4 gange, og er kommet frem til en lille ting.. De dersens travøgninger, jo dem kan han jo godt, men det virker mere som om, han ikke rigtigt er klar til rigtigt at vise sig/slippe dem løs, akkurat som om han holder sig lidt tilbage.. Mon ikke det er erfaringen og lidt mere træning, så kommer det.. Fordi det virker på mig, som om han har kapicitet til mere, men bare ikke er helt klar på det endnu.. For i mine øjne ER der altså lidt "gummibold" i de der ben, der bare lige skal lukkes ud, hvis du forstå mig.. Men hest og rytter gør det godt, det er SUPER ridning i mine øjne.. OG så gør det jo heller ikke noget, at Pinot er lækker lækker lækker 
Glæder mig til at se en MBO med dig som pilot osse..
Så GODT GÅET 
Hvor der er en vilje, er der en vej.. Have trouble? Throw it in a´bubble, and blow it away.
Nu med himmelhest: R.I.P Rebekka Kastanjegård 2 April 1991-31 Oktober 2012. Himmelen har fået en ny stjerne.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Og IKKE om jeg fatter |
|
|
hvor de "Thumbs Down" hører til i denne tråd.. SÅ absolut KUN , og gerne mange af dem..
For det er jo IKKE en presset hest, jeg ser en hest, der kan li at arbejde og som er godt igang med en karriere, der ser meget lovende ud 
Hvor der er en vilje, er der en vej.. Have trouble? Throw it in a´bubble, and blow it away.
Nu med himmelhest: R.I.P Rebekka Kastanjegård 2 April 1991-31 Oktober 2012. Himmelen har fået en ny stjerne.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Takkkkkkkkkkk |
|
|
For det første, så har jeg valgt at ignorerer evt "thumps Down", da jeg ved, at for nogle så vil det være "synd" at ride en hest til biddet og træne den til stævne. Så jeg er rent faktisk meget meget overrasket og glad over, både på hestens, rytterens og dressurridningens vejne, at der kun er givet 2 thumps Down i denne tråd  Og så varmer alle de positive indlæg jo maksimalt  Jeg synes nemlig også, at både min hest og min underviser udviser glæde ved at ride det ridt sammen  Mht kørerhesteskulder, så er det fordi han har en stejl lidt kort skulder fremfor en lang skrå skulder. Så han bevæger sig mere med knæ op/ned, end strække dem ud og frem. Han kan godt komme til at gå en bedre travøgning end han kan nu - det kommer bare virkelig til at kræve muskler bagtil, og at han virkelig skal sætte sig bagtil ( hvilket jo så også er teknisk korrekt ) Caspian som er nævnt længere oppe i tråden har et mere korrekt eksteriør mht lang skrå skulder, og for ham er det nemt at smide forbenene fremad. Til gengæld gør hans lange krop så, at det har taget længere tid at give ham styrke til at bære sig, end Pinot har brugt  Pinot Caspian Og så med hensyn til gangarterne og dommerene - så fik han 6,5 og 7 i gangarter af de to dommere der dømte. Det synes jeg faktisk er rigtig fint  Rent faktisk så er dommerne ret så uenige mht Pinot's ridt. Den ene placerer ham som nr 13 og den anden som nr 5 - så havde vi redet for hende som kunne lide det hun så, så havde han fået roset med hjem  Nu så og fulgte jeg jo med i hele klassen, og det var tydeligt at se, at den ene dommer lagde fokus på korrekt eftergivenhed og korrekt ridning. Den anden dommer var meget mere positiv overfor de unge gangartsheste, som var stort gående og elegante, men som måske slog fra eller ikke helt kunne bære sig i vendinger. Og som min altid positiv underviser bare konstaterer, at så måtte jeg bare ud og starte Pinot og Caspian i de samme klasser, fordi alt efter hvad dommeren lagde vægt på, så kunne jeg leverer det, i den en eller den anden af mine to unge  Mvh Charlotte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 1345646 |
|
|
Åhh ja, nu kan jeg se det med skulderen. Tak for god forklaring . Skal til at sætte mig ind i den slags når nu jeg skal til at købe hest senere i år - så jeg sætter pris på at du lige tog dig lidt tid til at forklare 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Forklarer gerne.... |
|
|
Jeg forklarer gerne  Det vigtigste er nok, at der er fordele og ulemper ved begge typer - så i bund og grund køb den type hest du mest kan lide. Men vid at du skal arbejde med forskellige ting for at "udjævne" deres svage sider, og så kan du jo maks nyde de nemme/gode sider. Fx har det taget meget længere tid at få Caspian klar til en LA1, end det gjorde med Pinot. Caspian har skullet styrkes super meget i fx galop, hvor han er født med en stor rummelig galop - hvilket har gjort at jeg i starten ikke kunne galopere i et 20x40 ridehus med ham. Det havde Pinot intet problem med, men det har taget 2 år at lave noget der hedder travøgning på ham, for det er nemt for ham at samle sig, og svært at strække sig. Pinot er ikke god i gangartsklasserne LA1-2, her er Caspian lige i sit es. Men bare slutresultatet gør at de ender i M begge to, så er jeg tilfreds  Held og lykke med hestekiggeriet. mvh Charlotte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Epirus |
|
|
Hvor er det bare en sød historie om den lille grimme plag der blev til en stor fin dressurhest  Rigtig fint stabilt program, han ser ud til at være en rigtig guttermand, og en dejlig hest at arbejde med. Det er da bare om selv at springe ud i det så i kan få nogle gode ture sammen  I øvrigt sjovt at se så stor forskel der er på dine 2 - altid sjovt at se forskellige typer, især når de gør det godt 
... Sofie Støjko - nu med stjernen Robiane-Elmbo
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jdjdjdjsjdk |
|
|
Jeg har også set videoen - dejlig ridning på hest, der ser tilpas og tilfreds ud:):) 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg vil aligevel |
| Forfatter:  |
JLH ♥Wannamus♥ |
| Dato:  |
19-04-2014 22:28 |
|
godt kommentere din underviser som rider hesten !! Hvor rider hun nydeligt  En rigtig dejlig hest, som ikke er en gangmaskine, men har 3 reelle gangarter og er fornuftig i hovedet. Og så ser han bare så glad ud når han bliver redet - skønt at se  Vil ønske jer det bedste fremover 
The grass was greener.... Mvh Janni
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Han er blevet så fin |
|
|
Kan godt huske da du viste de første plag grimme billeder fremm Men sikke en smuk svane han er blevet  Det ser let, afslappet og elegant ud og ros til rytteren, hun sidder pænt og indvirker roligt og diskret 
Hilsen Signe med prinsesserne Karolina og Josephina og guldhesten Fanta
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hesteglæde |
|
|
Det er dejligt at se, at en billig og kedelig hest også kan, når bare den har en dygtig rytter, der lægger tid og energi i den. Jeg er ikke dressurnørd men er helt enig med Adian. Dressur skal se legende let og elegant ud - og det gælder også hesten. til dig, Morgan, for det flotte arbejde.
Med forbehold for selvmodsigelse, irrationalitet og åbenlys dobbeltmoral.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Takkkkkkkkk |
|
|
Tak - det varmer med alle de søde, pæne og rare tilkendegivelser  Jeg vil give den store ros videre til min underviser  mvh charlotte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| pænt program |
| Forfatter:  |
ChristinaBK |
| Dato:  |
29-04-2014 18:20 |
|
Kære Charlotte Synes det er et super fint program, og vildt så stærkt det pludselig er gået med ham. Det er flot... Han er dejlig stabil og skal nok blive virkelig øvelsesstærk! Og han ser da så arbejdsglad ud.... mvh Christina
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Takkkkeeee |
|
|
Tak for de sidste søde kommentarer også  Jeg er slet ikke i tvivl om, at Pinot om nogle år bliver en super øvelsesstærk lærerhest. Så vi leger videre og holde os begge to glade for dressuren  mvh charlotte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|