Ja egentligt for dårligt at I først kommer til at møde ham 1 år for sent. Men bedre sendt end aldrig...
Lidt bagrundsinfo... Jeg har været alt for uheldig med mine heste... Først måtte jeg i november 2010 sige farvel til min soulmate igennem 10 år Sille
Så købte jeg drømme hesten i form af den kun 4 årige D´Valcado - som jeg var i Tyskland og hente..
1½ år efter måtte jeg sige farvel til ham, da han viste sig at have slinger 
Virkelig det værste jeg har måtte gøre
Så havde jeg ellers fået nok - penge pungen og hjertet kunne ikke klare flere nederlag og besluttede mig for at lægge ridningen på hylden.
Men min veninde havde for nyligt reddet en hest fra slagteren. En meget usikker hest som nok har en del lig i lasten. Efter et par måneder hvor den skulle vænnes til menneskelig kontakt igen, valgte hun at sende den ud til en Cowboy for at få testen om den kunne være ridehest og 3 uger senere kom den tilbage igen som ridehest.
Hun manglede selv tiden til den og jeg fik tilbudt den som helpart.
Jeg takkede ja - og d. 1/12-12 så gik jeg ellers i krig med projekt Wigo
Han er en polsk varmblod på 9 år som ikke har været redet i 3-4 år.
Han har faktisk gået på en mark og passet sig selv.
Det har været noget af et projekt som har kostet blod, sved og tårer bogstaveligt talt! Han kendte intet og kunne reagerer meget meget voldsomt på alt han ikke forstod. Det har givet et par flyveture og virkelig sat mine pædagogiske evner på en prøve 
Alt hvad der er nyt skal gentages om og om igen til han er helt sikker på at det ikke er noget der æder ham.
Men det er stille blevet bedre og bedre... Og han har fået mere tiltro til at man ikke vil skade ham.
Her på en af vores skovture i vinteren 2012/2013
Dressur mæssigt går det langsomt - jeg er ikke nogen stjerne rytter og har egentlig mest lagt vægt på at han skulle være tryg ved tingene.
Men ja så fik i set Wigo - bliver spændende at se hvor længe jeg skal følge ham, eller hvad fremtiden bringer af nye udfordringer
Det eneste ridebillede - beklager kvaliteten men taget med mobil
