Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Paso Peruano på Store Hestedag
Forfatter: 
Dato:  09-09-2013 09:33



Billede

Jeg havde tilmeldt min super dejlige Paso Peruano AR Fabiana Del Montana til Store Hestedag, da jeg meget gerne vil udbrede kendskabet til denne fantastiske race, som mange desværre ikke kender til...endnu!

Da Fabiana aka Fabi har føl ved siden i år, er det begrænset hvad jeg har kunnet deltage i, men det var vigtigt for mig alligevel at udstille Fabi for blot at vise fanen og slå et slag for denne dejlige race!

Store Hestedag i år var desværre ikke helt ideelt mht fremvisningen af Paso Peruano´en, da Fabi var ene om at representere racen, samt havde føl ved siden, så et show kunne vi ikke levere i år, selvom det ville have været det ideelle! Men til næste år håber jeg at have fundet frem til andre Paso Peruano-ejere på sjælland og øerne, så vi kan få stablet et show på benene og fremvise racen bedre end jeg har kunnet i år.

Men efter omstændighederne havde vi en dejlig dag og fik svaret på en masse spørgsmål fra interesserede og generelt snakket med mange, der viste megen interesse for racen og hilst på Fabi og "Føllebølle", der begge tydeligvis nød opmærksomheden.

 

 

Lidt hurtig info om racen og dens specielle gangart: Paso Peruano´en (forkortet "PP") er en hest der stammer fra Peru og som kan tølte til verdens ende og er kendt for deres ekstremt bløde tølt, såkaldt "Paso Ilano".

Paso Peruano´en og dens superbløde "Paso Ilano" kaldes også populært "The Champagne Ride" fordi Paso´en er SÅ behagelig at være på og samtid absolut en fryd for øjet, fordi den er så elegant og ædel.

 

 

 

Fabiana skulle "bare" til bedømmelse og så havde jeg tilmeldt hende til heste-agility i det tilfælde, at hun er okey tryg ved hele situationen. Det er første gang hun er "i byen" og det samme gælder for "Føllebob", så hvis enten hun eller føllebob virkede overvældet af stemningen, ville jge melde fra i agility´en.

Men Fabi lever i dén grad op til racens ry for det helt fantastiske temperament! Hold nu op hvor jeg dog holder af den hest, jo mere jeg oplever med hende og knytter mig til hende! Hun opførte sig aldeles eksemplarisk og hvad der er meget vigtigt for mig, udover at hun nød oplevelsen på Store Hestedag og virkede tryg -så kan hun stort set håndteres bidløst og "med en lillefinger"!

Hun hiver og trækker ikke i mig og er generelt så nem og fintfølende, at jeg ikke skal bruge mange kræfter (jeg har en slem skade i lænden/bækken/korsben regionen der gør mega nuller-naller 24/7/365).

Selvfølgelig betyder opdragelse, den rigtig træning, forberedelse til uvante situationer og almen god horsemanship alverden, men generelt er de PP´er jeg indtil videre har stiftet bekendteskab med (især min egen), suverænt de blødeste, følsomme, opmærksomme, intelligente, fintfølende og "jordnære" heste jeg har haft i hænderne af alle racer jeg har personligt kendskab til!

Jeg er uden tvivl "solgt til PP´eren" og i dén grad fået "Paso-feber" og er SÅ glad for at have fundet en race, der muliggør at jeg kan fortsætte min temmelig altoverskyggende passion for heste og ridning, selvom jeg er gået meget "i stykker" og troede at min ridekarriere var mere eller mindre slut .

 

 

 

 

Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera derhjemme, så der er meget få billeder fra dagen, da min mor kun fik taget nogle få med min iPhone, men here goes:

 

Paso Peruano lejren, hvor jeg havde hængt info op på boksen om PP´eren og "Aegidienbergeren" som Føllebob jo er, samt billeder af skønne Paso´s under rytter, så folk kunne få et lillebitte glimt af Paso´s i arbejde + brochurer fra "Stald Nordkap", hvor man kan opleve PP´ere IRL og kan nyde en rideferie/weekend i fantastisk smuk natur i Nordjylland fra ryggen af en tøltende Paso Peruano.

 

Billede


Billede

 


Billede

 

Til bedømmelsen fik Fabiana "kun" 8 i helhed, da hun som dommeren påpegede var mor til et meget velernæret føl og derfor så lidt "træt" ud. Mønstringen fik vi kun 6 for da hun var enormt svær at mønstre, da følle "trak" og hun derfor var enormt svær at få fremad, på trods af træning derhjemme, men det kan være jo lidt omstændigt at mønstre mor + barn. Men hun fik nogle pæne ord med på vejen, selvom hun sikkert har været svær at bedømme for dommeren, der af gode grunde ikke har megen erfaring i at bedømme PP´s, men absolut havde "læst på lektien" og sat sig ret godt ind i racepræg og ønskede type/egenskaber.

 

Før bedømmelse (den skumle gråhårede mand med solbrillerne er min stakkels kæreste, der blev "tvunget" med som følletrækker ).

Billede

 


Billede

 

Glad hesteejer efter oprangering -ikke så meget pga bedømmelsen og "papskiven med silkebånd", men fordi jeg er så heldig at have sådan en fantastisk hoppe og jeg håber at få mange gode år sammen.

Som det kan ses er Fabi meget muskelfattig i overlinien og hun har også været svær at holde huld på pga. føllet (hvilket ikke er racetypisk, da de normalt er meget nøjsomme).

Men jeg er så småt begyndt med jordarbejde på daglig basis (jeg er klassisk/akademisk nørd ), samt afveksle ved gåture og indimellem skridte korte ture på hende -vi er ikke væk fra følle så længe ad gangen, da koncentrationen hurtigt ryger hos Fabi, når følle kalder i stalden (selvom foldbuddy holder ham med selskab ).

Så til næste bedømmelse går vi efter et 10-tal med en masse muskler!

 

Bedømmelsen

Type/Harmoni: God type, typisk hoved.

Rammer: God bredde, muskelfattig overlinie

Fundament: Jævnt ført fundament, lange bløde koder (hvilket er racepræg og ønsket)

Bevægelse: Skridten knap energisk nok, (trav) racekarakteristisk (dvs. tølt må det være )

Helhedsindtryk: 8

Mønstringskarakter: 6 (men 7 streget over, så det må være 6 med pil opad? )

Billede

 

 

Skønne Fabi i knap så flatterende vinkel, men man kan da se en glad hoppe, med "sin" flotte autentiske peruvianske grime, som jeg har fået lov at låne af Gitte fra Stald Nordkap!

Grimen bruges også under ridning og kombineres med bidløs trense/bosal indtil hesten er nået så langt i sin uddannelse, at den kan "bære biddet".

Billede

 

Det var dét jeg havde at byde på denne gang. Jeg er meget ked af at jeg ikke har noget video eller flere billeder, men er der nogen derude, der har fået fotograferet hende/os og gerne vil ville jeg være taknemmelig for flere billeder af hende!

 

Hvis nogen har spørgsmål om PP´eren eller Aegidienbergeren (som føllebob jo er), er en blanding af islænder og Paso Peruano som i Tyskland har sin egen stambog og som faktisk har været avlet dér i ca 3 årtier -så det er ikke en "ny dille"! I Tyskland, Holland, Belgien m.m. er Aegidienbergeren meget populær da den efter sigende tager det bedste fra begge racer og der er indtil videre 3 Paso Peruano hingste i dk, Ramon AR, Pampero MK og Talgo EK, der alle er avlsgodkendt til Aegidienberger-avl (klik ind på www.stald-nordkap.dk/ avlshingste.htm hvis du vil vide mere om dem ).

Så har man en islænderhoppe med rødt hestepas, bliver afkommene stambogsført som Aegidienberger F1.

Hvis man fx har en Lusitano, PRE eller Lippizanerhoppe kan man få afkommet stambogsført som Paso Ibero Americano, så mulighederne er mange hvis man kan lide PP´ens egenskaber og ønsker en ganghest.

Ved renavlet Paso Peruano får du et 100% tøltende afkom! Da PP´eren er så tøltstærk, videregiver den med meget stor sandsynlighed tølten videre.

 

Til sidst vil jeg lige nævne at der i 2014 kommer en Paso Peruano hingst til DK, nemlig Valentino AG -totalt lækker fyr med det skønneste temperament (som jeg har bestilt en fræk date til med Fabi ). Han ejes af Sabine Gaack der bor i Tyskland, men udstationeres hos Henriette Jensen (der bor på Sydsjælland) i 2014 og han er ligeledes godkendt til Aegidienberger-avl. Ved interesse kan du klikke her: www.hestegalleri.dk/marked/ Bedaaekning/937474-paso-peruano

 

Håber at jeg har vækket nogens interesse både på Store Hestedag og her i indlægget og dem der er nået hele vejen herned, må da meget gerne smide en bette kommentar!

 


 

 

Fantastisk Welsh Cob vallak, 3 år, stor, tilredet, super sind og afstamning sælges

HJEM FØR PRIS! Evt. delvis afbetaling

Skriv pb for info

 

14
0
Svar på denne tråd
 
 super smuk
Forfatter: 
Dato:  09-09-2013 11:38

Det er en så dejlige og speciel heste racer nød at se hende og følle og fik da også nogle dejlige billeder her lige et af jer

 

Billede

 

5
0
Svar på denne tråd
 
 Paso Peruano på Store Hestedag
Forfatter: 
Dato:  09-09-2013 12:20

Slap nu af nogle fede billeder du tager! Måtte ind på din hjemmeside og wauw, det er jo virkelig gode billeder du tar´!

Især hesteportrætterne er jeg helt vild med, da du kan tage nogle snapshots i fede vinkler hvor du lige fanger hestens helt specielle blik, på det helt rigtige tidspunkt eller hvad man kan sige? Det er lige som om du fanger "hestens essens" og fastholder det på det helt rigtige tidspunkt? Gir´det mening?

Ej billeder som dine er sådan nogle jeg har haft og ville have på væggen fordi det netop ikke er et almindeligt billede, men at de "har noget"?

Der er jo sygt mange hammerfede billeder af "Equus Caballus" i nærmest alle afskygninger, at man jo nærmest går helt i staver! Minder mig lige om hvor stor en plads heste har i mit hjerte -elsker simpelthen den forskellighed alle racerne byder på... -og så lige den der westernhest med biddet hvor "bitshanks´ne" er pistoler! Fedt fedt! Alle detaljer "popper" bare frem på dine billeder.

NÅ gik lige i selvsving over dine billeder . Er der mulighed for at jeg måske må få de billeder du har af min Paso-pige? Elsker fx den vinkel på billedet ovenover, hvor du på en eller anden måde har fanget og "forstærket" de detaljer ved Fabi´s hoved som er meget racetypisk og kender man til Paso Peruano´en, ville man ved et hurtigt blik ikke være i tvivl om racen på billedet. (men jeg er vist også lidt nørdet ).

Hvis du vil opleve Paso Peruano´en på nærmere hold, er du meget velkommen hos mig i Viemose (ikke så langt fra Præstø) -det er altid hyggeligt med besøg!


 

 

Fantastisk Welsh Cob vallak, 3 år, stor, tilredet, super sind og afstamning sælges

HJEM FØR PRIS! Evt. delvis afbetaling

Skriv pb for info

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Paso Peruano foto
Forfatter: 
Dato:  09-09-2013 13:33

Mange tak for din ros om mine billeder, og ja du har ret i det med den måde jeg tager billeder på, de skal ikke være som alle andre :)

 

Jeg ligger alle mine billeder op på min hjemmeside i dag eller imorgen.... du kan bare bruge de billeder du ville :) skal du bruge nogle i "stor" format så bare skriv :)

 

Og ja jeg vil da helt sikkert besøg jer en dag det kunner være cool

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du har ihvertfald i den grad vækket
Forfatter: 
Dato:  09-09-2013 14:23

Min interesse for racen. Jeg døjer med en del rygproblemer samt slidgigt i foden samt en dårlig skulder efter et par rideulykker.

Jeg har solgt mine islændere fordi jeg synes de var for små efter og have redet stor hest i mange år. Men kan ikke tumle de store heste mere.

Min fys siger min ryg ville have rigtig godt af nogle rideture, så det lyder til at det her kunne være en god race til dårlig ryg??

Jeg bliver aldrig dressurrytter igen, men ønsker en luksushest til rideture i naturen til afstresning og træning.

Hvad vil en realistisk pris være for en som ender på ca 155 cm?

Hvilke farver fåes de i....? Og hvor kraftige er de af bygning

Fortæl fortæl.... (o:


Har du snakket med din hest idag??

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej JP ....
Forfatter: 
Dato:  16-09-2013 00:03

Vi fik da også en god lang snak om alt mellem himmel og jord - du og din tyske veninde med den lækre hingst, og jeg og min veninde som har islændere !!! Vi mødtes ved den store ring, og så islænderridning, og faldt i snak !!

 

Det var rigtig hyggeligt at møde dig, og jeg glæder mig til næste år, og til at skulle se både din hoppe og din venindes lækre hingst (forhåbentlig !!) på Store hestedag ...

 

Fantastisk lækker hoppe og følbasse du har der !!!

 

Mange hilsner

Tina


Ejer af Cisco Joy og Sofus !!


En verden uden heste - føj for et mareridt !!

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Takker for billeder!
Forfatter: 
Dato:  18-09-2013 04:30

Thes: Dine billeder er suuupercool og jeg har nuppet en god håndfuld af dem, som jeg ydmygst bukker, nejer og takker for!

 

Billede

 


Billede


Billede

 


Billede



Billede

 


Billede







 


 

 

Fantastisk Welsh Cob vallak søger nyt hjem!

3 år, stor, tilredet, super sind og afstamning

 

HJEM FØR PRIS!

Se mere her: www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/332848/

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Paso Peruano
Forfatter: 
Dato:  18-09-2013 04:54

M Pedersen: Det lyder HELT sikkert som om Paso Peruano´en er HESTEN for dig!

Jeg synes at du skal give dig selv muligheden for at opleve Paso Peruano´en IRL, ved at besøge nogle der ejer én eller flere af disse smukke og specielle dyr.

Jeg ved ikke hvor du kommer fra, men vi er et par stykker på (syd)Sjælland der ejer én eller flere eksemplarer ("Paso-feberen" har det med at smitte og gribe om sig) -hos mig er du ihvertfald velkommen!

Ellers er der Stald Nordkap, hvor du kan komme på rideweekend/-ferie og opleve Paso Peruano´en på tætteste hold og ride ture i den lækreste natur! Det er helt sikkert oplevelsen værd! (og der er pt både unge og redne Pasoer til salg )

 

http://www.stald-nordkap.dk/

 

 

Mht prislejet så afhænger det jo af alderen, kunnen og afstamning, men for at give et fingerpeg så koster føl/plage vel nok omkring 25-35.000 og "almindelige" 3 års/redne 35-60.000 .

 

I DK er der endnu ikke så meget til salg ud over PP´er fra Stald Nordkap og lejlighedsvis fra Ellen Korsgaard (http://hestenfraperu.dk/), som pt er de eneste synlige avlere af racen i DK.

Men i Tyskland/Holland/Belgien er der et større marked, da de generelt er meget længere fremme dér mht ganghesteracer end her i DK.

Men ellers prøv at tage et kig på ehorses.de:

www.ehorses.de/pferdekauf/paso- peruano.gangpferde.html ,hvor du kan få et lille indblik i prislejet og hvad der er.

 


 

 

Fantastisk Welsh Cob vallak søger nyt hjem!

3 år, stor, tilredet, super sind og afstamning

 

HJEM FØR PRIS!

Se mere her: www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/332848/

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Paso Peruano
Forfatter: 
Dato:  18-09-2013 05:06

Tina1972: Det er ikke mig men min veninde Henriette, du er faldet i snak med! Hun har en rigtig lækker Palomino hoppe og en superfin plag, der er efter samme far som min Fabiana.

Hun bor små 30 km fra mig og havde nemlig sin tyske veninde Sabine med, som ejer den lækre hingst Valentino AG, der bliver udstationeret hos Henriette til næste år! Fabiana har allerede booket en "date" til når han kommer og vi er meget spændte på at se hans fine afkom i DK til næste år igen.

Valentino AG er desuden avlsgodkendt til at avle "Aegidienbergere" (Paso Peruano X islænder med egen stambog), så til næste år er der hele 4 hingste i DK, når Stald Nordkaps flotte fyre også tælles med (ligeledes godkendt til både Paso Peruano- og Aegidienbergeravl).


 

 

Fantastisk Welsh Cob vallak søger nyt hjem!

3 år, stor, tilredet, super sind og afstamning

 

HJEM FØR PRIS!

Se mere her: www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/332848/

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Paso Peruano
Forfatter: 
Dato:  09-03-2014 09:44

Hej, virkelig flotte heste du har. Overvejer selv at købe en af slagsen:)

Hvor bor du henne? Så kan det være at jeg kan kigge forbi og se dine?

Mange hilsner

Marie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Marie!
Forfatter: 
Dato:  09-03-2014 23:17

Marie: Du er ihvertfald velkommen! Jeg bor ved Nørre Alslev på Falster!


Paso Peruano hingsten EK Talgo Flechazo tager imod hopper på Falster i 2014: www.hestegalleri.dk/marked/ Bedaaekning/993041-masser-af-toelt_- skoen-farve-og-fantastisk-sind

Paso Peruano - Den Store Tølter

0
0
Svar på denne tråd
 
 På Sjælland?
Forfatter: 
Dato:  09-09-2016 13:00

Hej, jeg leder efter et sted hvor de sælger/avler pasoer på Sjælland. Kender du til et sted ?

 

Mvh Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  12-09-2016 21:09

Kan huske dig fra et HN træf på sjælland!!

 

Dejlig hest du har fået!!

 

Bor mindre end 10 km fra Bindslev - måske man skulle kigge den vej, når jeg engang skal eje hest igen!!

 

Tak for kigget og info!!

 


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gammel tråd gravet frem!
Forfatter: 
Dato:  24-10-2016 21:51

Suzanna B: Fik lige set at en af mine gamle tråde blev hevet frem! Jeg er ikke Paso Peruan ejer længere, da jeg desværre måtte levere Fabiana retur til sælger pga handelsfejl.

Så vidt jeg ved er der ingen PP avlere på sjælland, men der er et par stykker der har nogle ride-pasos.

Jeg vil anbefale at du tager kontakt til Ellen Korsgård der (vistnok stadig) avler pasoer på Fyn. Den anden avler Stald Nordkap i Nordjylland (hvor jeg købte min) er vist mere eller mindre gået over til Rocky´s, men kan heller ikke anbefale at handle der.

Det er en ret speiel race og man skal være bevidst om at der kan være holdbarhedsproblemer med dem (især mht DLSD). Dog er udvalget noget større i fx Tyskland og vil nok have det med i overvejelserne.


Mirain Titan (Welsh Sec.B )Vedkiær´s Rufus (Welsh Cob)

Hedin´s Il Divo XX (Fuldblod)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 MrsHeaven
Forfatter: 
Dato:  24-10-2016 22:09

MrsHeaven: Uhh det er da nogle år siden efterhånden mht HN-træf! Det var pivhyggeligt! Min oplevelse med Paso´en var et træls og meget dyrt bekendtskab og kan desværre ikke anbefale at handle hest på Stald Nordkap.

Der er desværre endnu ikke så mange der avler PP i dk, men udvalget er betydeligt bedre i Tyskland, så ville bestemt kigge der hvis jeg skulle lede efter Paso! Det er ikke en billig type hest og ønsker ikke at andre skulle igennem sådan et træls forløb det er, at få købt en hest som ikke er sund og rask.


Mirain Titan (Welsh Sec.B )Vedkiær´s Rufus (Welsh Cob)

Hedin´s Il Divo XX (Fuldblod)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  27-10-2016 13:16

Jep, det er nogen år siden!!! og mega hyggeligt!!!!

 

Nååh, jeg havde ikke set tråden var så gammel faktisk.... Træls det var så dårlig en oplevelse med den hest!!!! (ikke første gang man læser herinde skidt om det sted...)

 


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  30-10-2016 11:23

Havde ikke opdaget trådens alder, og sad og nød hvor glad og stolt du var af din hest!

 

Og så står der pludselig, at hun er gået tilbage pga handelsfejl :(

Blev helt trist, du virkede så glad for hende. Hvor er det ærgerligt!


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

0
0
Svar på denne tråd
 
 øv med øv på.
Forfatter: 
Dato:  30-10-2016 14:10

Sophie: Ja det var en sindsyg træls oplevelse! Dyrt både økonomisk og følelsesmæssigt og havde jeg haft råd, ville jeg ikke have sendt hende retur. Jeg var deværre ikke den eneste der var "hoppet på" og fandt først senere hen (ad omveje) ud af nogle kedelige ting omkring hestens fortid og helbred, hvilket jeg ikke var oplyst om ved købet.

Oplevelsen lærte mig at man virkelig skal se sig godt for og ikke lade sig dupere af en "ny og sjælden race" uden at bruge sin sunde fornuft. Bentøjet SKAL være i orden uanset race og gangartsmønster! Uden et ordentlig fundament, vil hesten få helbredsproblemer -især hvis hovplejen har været mangelfuld i opvæksten.

Men nu er jeg gået "tilbage til rødderne" og har welsh igen og har heldigvis stærke, sunde, raske og velfungerende dyr!

 


Mirain Titan (Welsh Sec.B )

Vedkiær´s Rufus (Welsh Cob)

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider