Ja, man gør jo hvad man kan for at opmuntrer sådan nogle små, når de har mistet deres mor.

Jeg måtte desværre aflive min dejlige 5årige fjordhoppe i mandags og siden da har hendes datter, en 1årig hoppeplag, gået og lignet en der har tænkt; "Leger vi gemmeleg mor? Hvornår kommer du hjem igen?"

Hun har taget det rigtigt pænt, det er selvfølgelig heller ikke første gang hun undværer sin mor. De havde en pause på et halvt år, men nu er det altså pause for godt

Men men, som sagt har hendes datter, Pixi, taget det rigtigt flot. Kigget lidt og trisset alene rundt på fold, væk fra de andre, afventende hvornår mor nu kom hjem.

Men i dag hang hun så lidt med ørene og synes ikke den "gemmeleg" er sjov mere.

Jeg havde derfor allieret mig med min hesteglade kæreste og vi fik opmuntret os alle sammen lidt, med det vi gør bedst; fjollerier

Det endte så med at hun ud over nus og striglning, mødte en fin lille paraply...og som altid med den lille frygtløse mus, var den da ikke noget særligt!

Der er ingen tvivl om at hun har fået sine stålsatte nerver fra sin mor, som var lige så rolig og nysgerrig for alting.

Jeg har igennem hele hendes 18 mdr lange liv præsenteret hende for alverdens ting og hver gang er hun endt med at synes at det er da meget okay!

Håber I nød dem!

Post gerne fjollerier med jeres egne heste, så får jeg også ideer til hvad vi kan fordrive tiden med...