I maj måned blev Zinje aflivet. Hun havde tiltagende og mangeartede problemer, som i det overordnede billede gjorde, at det ikke længere var fair at fortsætte. De sidste par år var Zinje udlånt til Tine, og det var også hende, der fulgte hende det sidste stykke.
Zinje blev købt tilbage i 2008 med luftvejsproblemer. Det lykkes at restituere hende, der ligger en masse tråde med hende på træning omkring alle nedturene - desværre. Tine fik hende faktisk til at fungere som ridehest på et vist plan, men Z var nok altid en hest med problemer, selv når hun ikke viste dem.
Her er hun, som jeg selv ynder at huske hende:
Hun boede i løsdrift sammen med min gamle hoppe, Gry. Det fungerende super godt. Zinje var faktisk næsten altid sød ved Gry, selv om Z var ubetinget førerhoppe.
Her fra en af vores mange ture på stranden.
Fra de uendelige gåture, som kiropraktoren ordinerende (nej, hun ordinerede faktisk, at jeg skulle "køre" hende, men selv om Zinje kunne longeres i dobbelte liner, så skulle jeg ikke nyde noget af at gå bag hende i skoven.

)
Igen fra et af mine utallige forsøg på at ride hende. Det gik fint i nogle uger, så "spassede" hun igen ud - fra den ene dag til den anden.
Stemningsbillede fra stranden. Z var oprindeligt en fantastisk turhest. Afbalanceret og cool - som 4 års kunne hun rides igennem byen.
Zinjes altid smukke hoved.
Efter to år udlånte jeg Zinje permanent. Det var den bedste beslutning, jeg nogensinde traf for hende. Jeg kunne ikke have ønsket noget bedre hjem for hende.
Desværre blev Zinje kun 10 år gammel. Hun stod oprindelig til aflivning som 5 års, hvor jeg købte hende for et symbolsk beløb. Hun var tidligere handlet for temmeligt meget mere, men hendes problemer opstod først efter handlen dengang.
Hvad der egentlig skete, står stadig hen i det uvisse. Måske skal man ikke vide alting? Jeg fandt aldrig nøglen til Zinjes problemer, selv om jeg brugte formuer på det.
Jeg har brugt meget tid på at spekulere over Zinje sidenhen. Hun har efterladt sig temmeligt mange spor - på godt og ondt. Jeg har fx rigtigt svært ved at sætte mig op på andres heste og har stadig aldrig redet min søsters store DV. Z var ikke forudsigelig i sin adfærd og tingene havde det med at eskalere hurtigt.
Alligevel har jeg lært en del. Jeg har også prøvet, hvordan det er at benytte diverse eksperter, professionelle såvel som alternative, bruge oceaner af tid på jordarbejde og diverse mærkelige øvelser, som i sidste ende ikke gjorde den store forskel.
Z var en fantastisk hest - og det var ikke uden sorg, at jeg sagde farvel til hende. 