Ja, nu har jeg jo snart haft Bubber et år...
Indlægget her laver jeg nok egentlig især til dem som kender ham, eller på anden måde har set video af ham før.
Nogen husker ham måske for hans meget urolige hovede og anspændte forhold til bidet...
Jeg red ham jo i starten kun på hackamore, sidenhen på en kombi af hackamore og et tyndt gummistangbid og idag rider jeg ham på det tynde gummibid alene.
Han har stået rigtig meget stille siden jeg fik ham hjem d. 23.12.11, første startede han med at få lungebetændelse, så lavede han en hovledsforvridning, så skar han sålan op på en flintesten og jeg skulle have ny sadel som jeg mååtte vente i 6 uger på....
Så alt i alt har vi nok redet sammen i omkring 6 måneder....
Jeg sad og så den seneste stævnevideo af os, og selvom vi den dag rev 3 bomme slog det mig lige pludselig at han kun en gang slår med hovedet. Jeg blev så glad, det var det første mål jeg satte os....
Han skulle have et afslappet forhold til min hånd og biddet.
Derhjemme er han også en helt anden hest, han går så stabilt og afslappet til biddet i en dejlig frem og ned holdning, med ørene konstant fremme og sug på biddet.
Vores næste mål er at få invendige bagben på plads ud af hjørnerne så vi ikke falder ind i volten og får de dumme bomme, men Rom blev ikke bygget på en dag. I dressuren har vi helt styr på det nu, så mon ikke det også snart viser sig i springningen.
Nå, men her er videoen... Der er flere småting den dag, men rytmen er fin og frem for alt er han afslappet, glad og tryg ved biddet...
Kommenter gerne i en pæn tone....