Hvor er han sød - synes det var længe siden, man havde set ham Hvad har du dog gjort ved ham for at han blev så træt?

Cashew nyder at tage en morfar når han kommer ind fra fold hver dag. Han er lidt sær Så havde han fået dækkenet af og det skulle udnyttes - og så i sin helt rene bund i boksen. Det er det bedste synes han.

Jamen i ser desværre ikke så meget til ham da han står skadet på nu 12 uge med en seneskade. Først på højre og nu på venstre forben. Jeg ved ikke om han bliver god igen

Awww hvor han puttehygger

Er du kommet nærmere en beslutning om hans fremtid?

Taak - han gør bare min verden hel lys. Er så glad når jeg kommer ud til ham og ser hans skønne fjæs

Nej endnu ikke. Han skal scannes igen d 20 Nov. Så der nærmer jeg mig nok en beslutning. Det er lidt an på hvad dr. dyrlæge siger. Men han er desværre stadig hævet i senen på venstre forben :S Men umiddelbart er han rengående.

Men jeg tror ikke på han holder

Men hvis dr dyr siger at han skal stå boksro før det bliver godt igen, så vælger jeg aflivning. Det vil jeg ikke byde ham (og mig selv) for han bliver hamerende sur og aggresiv.

Hvis han siger at han er rengående, men stadig hævet - og jeg begynder genoptræning så er det, det jeg gør og ser hvor længe han så holder i kroppen/senerne og psysken herefter. Hvis jeg kan få ½ år mere med ham, så er jeg glad og så er det, det.

Men det er hårdt at gå og vente på beslutningen skal tages. For jeg er faktisk afklaret mere med det nu hvis han ikke fungere og skal i hestehimlen. Så det er næsten mærkeligt hvis han er okay hos dyrlægen og skal genoptrænes, for så ved jeg jo at han GÅR i stykker igen. Men hvornår - det ved jeg jo ikek? Det er endnu hårdere synes jeg

Kære Sandra

Jeg ved netop lige præcis hvordan du har det, og selvom du er afklaret, så er du også lykkelig hvis du bare kan få et halvt år, endsige bare en uge, mere med Cashew.

I sommers sendte jeg min 19 år gamle fuldlodshoppe over regnbuebroen. Hun var slidt, gået løb som 2 og 3 års, har fået 12 føl, og sideløbende været min ridehest on/off.

Da jeg fik hende for 9 år siden var hun agressiv, sådan virkelig. Hvis man ikke havde øjne i nakken, havde man tænder i skulderen eller en baghov over låret osv.

Hun ændrede sig med tiden. Hun blev glad, tillidsfuld og kærlig. Ikke over for alle, men dem hun ikke brød sig om kunne hun trods alt nøjes med at ignorere.

Når man har en hest man har kæmpet for, både fysisk og psykisk, og hesten netop vender sig til det modsatte og positive, så fylder sådan en hest meget i ens hjerte.

Når sådan en hest en dag er skadet, slidt mv og den sidste dage er talte, så er det bare så svært at give slip og vi glædes over hver dag vi får med hesten, og er lykkelige for det. Men samtidig piner vi os selv. For på trods af at vi er lykkelige for de gode dage med hesten, så ved vi også at den sidste dag nærmer sig. Og dét er om noget opslideligt!

Jeg valgte at sende min Kashaya afsted midt på sommeren, mens der stadig var flere gode end dårlige dage.

Jeg orkede ikke mere og smed håndklædet i ringen. Jeg sad som på nåle, var oppe om natten og tjekke vejret, da hun virkelig frøs ved den mindste regn, men samtidig svedte hvis solen dukkede op om morgenen. Jeg var altid klar til at smide alt hvad jeg havde i hænderne for at køre ud til hende hvis der var det mindste.

Jeg var fuldstænidig opslidt til sidst, men da hun lagde sig ned den sidste gang vidste jeg at jeg havde gjort det rigtige, både for hende og for mig.

Selvom det var sindssygt hårdt, og jeg var knust, var jeg samtidig også lettet da hun tog afsted. Nu kunne jeg endelig slappe af...

Jeg håber inderligt for dig at Cashew bliver rask igen, men lige nu lader det ikke til at du selv tror på det. Du kender ham jo bedst, og ved også hvornår det er bedst at stoppe for hans skyld.

Men husk også at passe på dig selv!

Trine: Du sætter ord på meget af det jeg føler. Men føler også bare at jeg smider ham væk - eller opgiver på en eller anden mærkelig måde - hvis jeg bare vælger at han d. 20 Nov skal aflives i stedet for at scannes

Men det er faktisk nok det jeg bør gøre. Jeg bør nok tage beslutningen nu og sige at nu slutter vi. For jo, jeg ved inderst inde at han max holder herefter ½ år, hvis ikke mindre. Han vil gå i stykker igen - muligvis i senerne (som dyrlægen siger er blevet svage fordi han er brugt og med hans alder) samt muligvis med hans små skævheder som man ikke kan ride sig ud af eller kiropraktoren ikke kan gøre så meget mere ved da han er - ja, slidt

Jeg trænger til at der en der siger til mig; "Sandra - nu gør du det. Nu ringer du til dyrlægen og bestiller den tid til aflivning, siger din boks op" og ja, gør det Men det er bare så svært..

Sandra, ja den følelse havde jeg også at jeg følte at jeg bare smed Kashaya væk. I sær fordi jeg købte en ny hest en måneds tid inden Kashaya kom afsted.

Der er ingen andre end dig der kan tage den beslutning for dig, det er din alene (og egentlig også Cashews).

Der findes ingen nem måde at gøre det på eller forberede sig på.

Men måske du skal prøve at spørge dig selv, for hvems skyld han skal blive? Din eller hans?

Min plan var at hun skulle have en god sommer på græs sammen med hendes elskede Rumle, og når det blev tid at komme på stald igen, så skulle hun videre til hestehimlen.

Den danske sommer er bare yderst uforudsigelig. Det ene øjeblik tisser det ned, så er det torden, så er det virkelig varmt og lummert, med en milliard bidende insekter i luften og så er der de enkelte gode dage hvor vejret er fantastisk og hvor der er let bris der fejer de fleste insekter væk.

Hun frøs så tænderne klaprede når det regnede. Fik hun lov at komme ind i boksen ville hun ikke ud igen. Insekterne var irriterende for hende. Den regnvåde fold kunne få hende muk til at blusse op igen i løbet af ingen tid osv osv osv.

Så for hvems skyld skulle hun blive? For min eller hendes?

Hun havde det tydeligvis ikke sjovt i det omskiftende danske sommervejr, så konklusionen blev at det faktisk var for min og ikke hendes skyld :/

Jeg endte med at tage en uges ferie, ringede til dyrlægen om mandagen hvor jeg bestilte tid til om fredagen. Heldigvis var vejret fantastisk de sidste dage, så jeg kunne bruge timer på at være hos Kashaya. Spiste frokost i folden, puslede omkring hende, legede med hende på folden og hvad hun nu ellers kunne lide at lave sammen med mig. Da hun tog afsted var jeg afklaret og efterfølgende lettet. Men naturligvis også knust.

Pyyha, det er hårdt at læse - nu sidder jeg og tuder igen :S

Jeg er faktisk rimelig afklaret, det føler jeg at jeg er. Jeg synes bare det så hårdt - netop fordi der jo stadig er gode dage. Og ja, pt er han her stadig pga mig. Det der ingen tvivl om. Jeg bør nok allerede have sagt farvel inden, men han har jo haft perioder hvor han fungerede perfekt for mig.

Ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Det tager endnu mere på mig faktisk det der med at man så starter genoptræningen og så - går han ned alligevel, eller jeg ved jo at han gør på et tidspunkt igen. GÅr man så bare og venter på det? Eller kan man stadig glæde sig over den sidste tid og kan man glæde sig over det man har på nuværende tidspunkt?

Det er nok det jeg bange for :S Og jeg føler netop at jeg smider ham væk som du også følte. Men jeg kunne godt forestille mig at man bliver uendelig lettet når man har taget beslutningen, gjort hvad man egentlig bør gøre..

Men føj hvor er det dog svært altså. Så pisse hamerende svært

Jeg har brugt mange flere penge på de sidste dyrlæge regninger - end hvad jeg egentlig har. Jeg har haft lånt penge er mine forældre, er det dumt? Er det dumt at poste flere penge i det, når det aldrig bliver godt? Men hvis jeg ikke gør føler jeg at jeg svigter ham Og svigter mit ansvar som hestejer. Det er nok mere den der skyldfølelse der sidder i mig som jeg ikke kan ryste af mig hvis nu jeg tager beslutningen inden dyrlægen egentlig siger "at han skal væk" :S

Men det er jo min beslutning for jeg kender ham jo også.

....

Jeg forstår også godt din frustation..

Da jeg stod med Bella for halvanden måned siden hos dyrlægen hvor hun lige havde fået konstateret forbenet dragtbrusk og slidgigt og jeg spurgte dyrlægen direkte om hun blev gående igen og hun ikke ville give et svar.. DER var jeg klar til at side til dyrlægen at så skulle hun væk..

Jeg valgte at lade være og tog hende med hjem og lod hende gå på en lille bitte sygefold, og jeg fik en hest der blev mere og mere kedaf det, både at se på men også psykisk.. da hun stadig var halv 14 dage efter var jeg klar igen til at hun skulle væk..

MEN! 4 uger på den lille fold gjorde hende halt fri. Nu er hun i gang med genoptræning, og jeg har stadig de samme tanker om hun skal væk. For jeg ved ikke hvor længe hun holder med slidgigt til det jeg gerne vil med min hest:( Det er virkelig hårde tanker at have mod sin bedste ven, men de er der. Og hun skal på ingen måde sælges videre..

Om det er dumt at du har lånt penge af dine forældre, synes jeg du skylder din hest. Mine forældre var også så søde at betale mine dyrlæge regninger for mig indtil forsikrings pengene kommer ra min sygeforsikring. Så JA jeg synes det var rigtig gjort at låne pengene!

Sandra, jeg kan kun sige at jeg kender følelsen... Muffen jeg havde kæmpet for og fået fra at være kampvæver, foldvandrer, sur og stresset til at være den sødeste, rareste og afslappede hest, var jo også noget specielt for mig... Så da valget stod mellem liv på jordfold med halm eller en tur over regnbuen, var valget let, omend det sværeste jeg nogensinde havdet taget...

Men det føltes rigtigt da han lagde sig med en tot græs i munden, som han blev ved med at små gumle på, da lyset i hans øjne forsvandt..

Husk dig selv i det her, og hvis det vil gøre mere ondt at genoptræne og vente på han går i stykker igen, end at tage afsked nu, så gør det.. Gør det DU føler er rigtigt, ikke hvad du tror du bør gøre... Du har givet den hest alle tænkelige chancer, kærlighed og forståelse.. Han vil forstå dig og stadig takke dig for al den gode tid i har haft sammen...

"Dejligt" at læse nogle af jeres historier omkring jeres farvel til jeres heste og bekymringer og hvorfor i valgte som i gjorde.

Jeg tror at jeg pt lige nu mangler lidt mere afklaring. Jeg har allerede bestilt tid til dr dyrlæge her d. 20 Nov. Nu kommer han der op og så høre jeg lige hvad dyrlægen siger. Siger han at Cashew bliver fin og god igen i sine ben, så tror jeg stadig at jeg prøver at give ham chancen. For ellers kunne jeg jo ligeså godt ringe derop og sige at de skal lave scanningen om til en aflivning nu :S

Men det ved jeg heller ikke om jeg helt klar til. Hvis han siger han er kaput så er det sådan det er. Og så tager jeg ham med hjem en måned mere og så bliver han aflivet.

Men nu får han chancen for den genoptræning. Går det galt allerede i genoptræningen får han ikke flere chancer. Ikke flere chancer herefter overhovedet, for han skal ikke blive ved med at gå i stykker og op igen, gå i stykker og op igen. Det er synd for ham Og det tager rigtig meget på mig.

Hvis han denne gang bliver skæv, mærkelig at ride, bliver tvær og sur at ride på, bliver mut når jeg fx sadler op, begynder at få gjordkramper igen, begynder at gå mærkeligt, virke slingerende så det slut. Ikke flere tests, ikke flere tjeks, ikke mere røngten/scanning, ikke mere kiropraktor som ikke kan gøre det store for ham mere (selvom han jo ellers intet fysisk fejler på røngten osv) Ikke mere. Jeg kan ikke mere herefter

Så det er min beslutning.

Tak for jeres svar - i har hjulpet mig utrolig meget gennem en svær tid fordi i ikke "kender mig irl" så har det hjulpet mig endnu mere. I kender ikke hesten og i kender heller ikke mig. Det er altid lidt svære at høre fra veninder - de synes jo bare det er rigtig det jeg beslutter og er der for mig. Men det er dejligt at høre fra udforstående at de ville have gjort det samme som jeg selv overvejer.

Tak.

Hvor er han sød, når han ligger der og putter

Jeg har lige været i gennem det som du er ved at gennemgå nu. Min dejlige shetlænder hoppe, var forfangen sidste sommer og i år kom det igen, selvom vi passede rigtig godt på. I år blev hun forfangen igen, med muligvis rotation i hovene og hun kom på smertestillende i en uge og efter to uger, begyndte jeg at græsse hende forsigtigt ind igen. Men allerede efter 3 uger hvor hun var kommet op på en times græs dagligt, blev hun forfangen IGEN, denne gang på alle fire ben.

Denne gang vidste jeg godt at chancen for at hun nogensinde ville kunne tåle græs igen om sommeren, var meget lille. Jeg startede med at aftale med dyrlægen, at hun skulle have en chance mere, og hvis hun bare kunne tåle græs om vinteren, så var det godt.

Men efter lang tid hvor jeg bare gik og tænkte på om det var det rigtige eller det forkerte jeg havde valgt, ringede jeg til smeden, og hun kom ud og tjekkede hendes hove.

Smeden var også ude og kigge på hende efter første gang hun var forfangen i år, og kunne intet se. Men denne gang var der en tydelig rød streg i begge forhove, og vide "prikker" i baghovene, og så blev jeg sikker på hvad min beslutning var. Hun skulle til de evige græsmarker

Så d. 16 Oktober, sagde jeg på gensyn til mit kæreste eje..

Der var rigtig mange dage, hvor jeg følte mig som et dårligt menneske, fordi jeg "bare" valgte at aflive hende, og jeg var så bange for at fortryde når der ikke var nogen vej tilbage. Men jeg er blevet meget lettet og glad for den beslutning jeg har taget, selvom det var den sværeste og jeg savner hende rigtig rigtig meget.

Nååårh lille Lama, har aldrig mødt en hest der er så glad for sin boks som ham

Jeg håber og krydser for, at han klarer den, men jeg forstår godt din tvivl.

Heldigvis har han haft det som blommen i et æg siden du fik ham

som om, han spørger, om du nu holder ordentligt vagt, så han kan tage sig en slummer

Hvor er han dejlig, som han ligger der og putter

Jeg forstår fuldt ud dine tanker og frustrationer, omkring fremtiden med ham.

Du kender ham bedst, og du ved også hvornår du skal stoppe. Som du selv nævner, så trives han ikke med at stå i boksro, og bliver aggresiv og ked af det.

Hellere sige stop nu og han er den glade hest du kender, end at han blir ked af det, og den sidste tid bliver en trist tid for jer. Du vil altid ha de gode minder omkring ham, den dag han har fået fred.

I de her situationer skal man passe på ikke at blive for egoistisk, og tænke på sig selv fremfor hesten, men det kan jeg heller ikke fornemme du bliver. Du har altid ønsket det bedste for ham, så synes på ingen måde du svigter ham. Du hjælper ham til et bedre sted, hvor han altid er glad og fri for smerter.

At låne penge til behandlinger mm, synes jeg er helt fint. Så har du prøvet det mere, og kan ikke sidde bagefter og spørge dig selv om det ville ha hjulpet hvis du havde haft muligheden.

Jeg har jo selv aflivet 2 indenfor 1 år, og det var f.. ik sjovt, men jeg vidste det var det rigtige at gøre.

Godt nok var det ikke skader som Cashew har, men kolik og forfangenhed.

Savoux blev jo syg med kolik for 2 år siden, og da vi havde kæmpet med ham 3½ time, valgte jeg at stoppe. De hårdeste ord jeg nogen sinde har sagt var Vi stopper her og lader ham få fred. Medicinen hjalp ikke, og køre ham på klinikken, ville kun være at trække tiden ud, og han ville formentlig selv dø på turen pga smerter. Det ville ikke være værdigt for ham, og da jeg så ham sove ind, vidste jeg det var det rette valg.

På trods at de store smerter han havde, var han min glade Basse til det sidste...

Med Chivas var det lidt anderledes. Hun blev forfangen for nogle år siden, og hendes hovben sank så de sad få mm fra sålen. Hun var rengående, og var en glad og velfungerende hest. Hun blev så halt sidste sommer, og smeden og dyrlægen kom samme dag, da jeg vidste det havde noget med den ene hov at gøre. Hun var forfangen igen, og hun havde så også fået betændelse i den ene forhov. Hun kunne godt få medicin osv, men jeg vidste inderst inde, at det ville være at trække tiden pga hun netop havde de skader i forhovene. Risikoen for hovbenene ville gå igennem mens hun var i behandling, var ekstremt stor, så derfor valgte jeg at gi hende fred samme dag.

Også der vidste jeg det var det rette valg, men absolut ik sjovt.

Inden dyrlægen og smeden kom, hyggede jeg med hende, for havde på fornemmelsen hvad det ville ende med.

Ønsker det bedste for jer.

Jeg har taget en beslutning nu. Jeg ringer til min dyrlæge imorgen og spørger ind til aflivning, bestiller en tid om nødvendigt. Jeg bstiller tid til der hvor min boks vil være opsagt så har jeg lidt sidste tid med ham inden.

Jeg har taget beslutningen - jeg stopper her, jeg kan ikke mere.

(og nu tuder jeg igen)

Årh Sandra.. Jeg har fulgt lidt med i tråden her, har dog ikke haft skrevet..

Men jeg forstår 100% din beslutning, jeg måtte selv træffe den tunge beslutning i februar, præcis d.14/2-2012 - Min kære Chapper blev aflivet..

Jeg savner ham ufattelig meget, men jeg er ikke ét sekundt i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige for min basse..

Kæmpe knus fra mig herfra, min Chapper tager imod ham, og viser det allerbedste græs, det rene klare vand og de dejlige bakker at lege i, når tid er

Jeg er virkelig ked af at høre at han er så syg Jeg føler med dig Sandra

Jeg har fulgt jer herinde og har altid kunne mærke hvor meget du elskede ham og kæmpede for ham, og på alle billeder jeg har set af ham, har han set utroligt harmonisk ud - han er og bliver HN-HESTEN Jeg har aldrig skulle tage den hårde beslutning selv - har været tæt på, men så tog hesten den for mig og ejeren.

Jeg beder til at du gør det rigtige for jer - hvad det er, lyder det til at du allerede ved.

Jeg ønsker dig alverdens styrker og sender dig de bedste tanker!

Hvis det er den rigtige beslutning hvorfor gør det så, så ondt For satan da...

Jeg ved jo det er det rigtige, jeg ved jo at han ikke holder - og hvis han gør snakker vi måske max 4-5 mdr Jeg vil jo gerne sende ham afsted mens han er nogenlunde sig selv og mens han stadig er glad..

For pokker for det gør ondt...

Nu har jeg ringet til dyrlægen. Sektrætaren ville få fat i min dyrlæge på mandag. Dyrlægen vil prøve at ringe ind til min forsikring og se om jeg kunne få min uanvendelighedsforsikring udbetalt på ham.

Det er dog ikke dét som vil bestemme det. Jeg har taget beslutningen. Og herfra skal han ligegyldig hvad. Det er ikke godt mere.

Hans sene er stadig hammer hævet, tror heller aldrig han ville være blevet god i den sene mere

Nu vender dyrlægen tilbage til mig på mandag så ser jeg hvad han siger der.

Lige meget hvor afklaret man er, så vil det gør ondt, og tvivlen vil nage en til det sidste sekund. Var der mere man kunne have gjort?

Og det er dét der gør det så pokkers svært at have dyr. Det er os mennesker der bestemmer hvor langt vi skal gå for dyret. Vi skal blot huske ikke at "glemme" dyret undervejs.

Dyr piver ikke som os mennesker. De kæmper! Og så er det op til os mennesker at læse alle de små tegn, og gøre en ende på det, når vi kan se at deres lidelse bliver for stor.

Jeg er slet ikke i tvivl om at du har gjort alt for Cashew, og du gør det mest rigtige for ham, uanset hvad du gør.

Jeg sender dig de bedste tanker og et virtuelt kram.

Det har været en fornøjelse at følge dig og Cashew her på HN i gennem årene