BERLIN! Årh, fik lige hjemve da jeg så din overskrift! Flyttede derfra for lidt over et halvt år siden. FANTASTISK by! Håber du får en go' tur. Hvor længe skal du være væk? Hvor skal du bo? Og hvad skal du se? Har du behov for nogen gode bud på ting at se eller lave, så sig til! 
Mht. genbrug, så er det ikke noget der er vildt "in" trods det faktum, at Berlin er en fattig by. Jeg ved ikke om du tænker genbrugstøj eller genbrugs ting?
Begge dele vil du nemmest kunne finde på et af de utallige markeder der er rundt om i byen.
Mit favrit var den på Boxi i Friedrichshain hver søndag (hvor der i øvrigt er masser af lækre restauranter med rigtig god og billig søndagsbrunch) Ta' U5 og hop af ved Frankfurter Tor eller Samariterstrasse, så er du tæt på. Området er "hipt" og har mange mærkelige men fede butikker. Desuden har det vejen "Simon Dach Strasse" eller bare "Simon Dach" der er fyldt med gode restauranter. Jeg kan på det varmeste anbefale Lemon Leaf og Siri-et-eller-andet, en møglækker indisk restaurant der kun anvender økologiske råvarer. Desuden er der et ækkert konditori tæt på Frankfurter Tor, og som skrevet, en masse restauranter med brunch. 10 euro for "all you can eat" - de fleste steder inkl. kaffe og the.
Et andet fantastisk marked som også afholdes om søndagen (jeg ved dog ikke om det snart er "gået på vinterferie", eller om det først er midt i november?) er Maurpark i Prenzlauerberg (et andet hipt, men mere streamlined miljø, hvorimod Friedrichshain er lidt mere "snusket" - på en god måde!) Her bør desuden nævnes Bearpit-karaoke, selvom jeg er ret sikker på de kun kører indtil efterårsferien.
Berlin er fyldt med markeder - der er også nogen mere fancy nogen i vest, men nu kender jeg mest til østberlin, da det var der jeg boede og arbejdede. Spørg på dit hotel hvor der er nogen gode nogen. Kan huske nogen omkring Mitte osv, men det var nogen jeg bare "stødte på". Der er også et i Kreuzberg (om torsdagen? Fredagen?) hvor der sælges tyrkiske specialiteter, tøj, frugt og grønt, slagterkød, sko, malerier, nips osv)
Er du ude efter en genbrugsbutik med tøj - så er der en i Friedrichshain omkring Boxi. Gå efter de hippe kvaretere der også er de lidt mere fattige, hvis det er dette du leder efter. Kreuzberg er også et bud, men det er ikke det fedeste område at gå rundt i grundet de mange store veje, hvorimod Friedrichshain er mere "gågadeagtig" med en masse små veje.
Genbrugsting butikker kan findes omkring Ku'damm (pas på - her er priserne skruet gevaldigt op!), Mitte, Charlottenburg osv.