hej allesammen jeg har idag valgt at dele hele mig og mine fine fellponys historie;)
jeg fik hende da hun var 1 år hun bed mig sparket mig løb mig ned men hjælp fra min søster og min mor blev jeg tryggere og trygere men desværre valgte hun at løbe mig ned igen jeg blev så bange at jeg gav op jeg gad ikke det her mere men efter et år hvor jeg blevved med at træne og hygge med hende blev jeg trygger og trygger ved hende og jeg fik flere og flere gode oplevelser end dårlige på det tidspunkt så hun sådan ud
jeg begyndte og gå tuer med hende og jeg var til st hestedag med hende og en masse arengementer og vi vik altid en 1 eller 3 plads mit håb og at få en drømmehest blev højer og højer jeg ture også at trække hende med i skoven det tog hun som en leg
jeg blev bare så glad for den pony jeg engang var bange for hun er viklig skøn jeg trode aldrig jeg ville kunne trække hende i skoven selvmen det kunne jeg jeg var så stolt og glad
og hver gang vi er til bedømmelser tar hun det bare så godt jeg trode aldrig jeg ville kunne komme til at ride på hende
men her få en månneds tid siden sridtede jeg rundt for hende og nu er tildridninge for alvor igang
er så stolt over den lille prut den dag idag kan jeg ikke undvære min skønne fjelged <3
farvel
