Ja, det har taget noget tid, før jeg kunne samle mig sammen til og få lavet denne tråd, men synes han fortjener den...
Min bedste ven Thibau, er desværre ikke længere iblandt os længere, han gik på døgngræs og en morgen var de for første gang nogensinde gået igennem hegnet og vi fandt Thibau stående nede i bækken (der er 4 meter stejl skråning ned til vandet).. Vi fik ham op, selvom han havde frygteligt ondt.. Han kom op, ved jeg kravlede op fra bækken, stillede på marken, så han ikke kunne se mig og kaldte på ham, samtidig var der en stærk mand der stod ved ham og støttede, så godt han kunne op.. (Han kom altid når jeg kaldte, derfor prøvede vi den metode).. Dyrlægen kom, fortalte han havde muskelsmerter og bare var træt.. Han fik smertestillende og muskelafslappende.. Men det hjalp ikke, han ville ikke drikke, spise, tisse, pølle, lægge sig eller noget som helst, han stod bare og stønnede.. Jeg ringede mange gange efterfølgende til dyrlægen og de sagde de ikke kunne gøre mere.. Efter 4 timer, ringede jeg til en anden dyrlæge og de sagde, den som det mindste skulle have væske.. Fik endelig en dyrlæge ud efter 6 timer og der kunne pågældende se, han stod med indre blødninger, der havde lavet store buler på siden af hans mave, han havde desuden et brækket ribben og var gået i chok.. Så beslutningen blev taget og aflive ham..
Han var min allerbedste ven, sær og helt sin egen.. Han valgte mig i sin tid og hans verden var det kun mig der betød noget.. Min mor plejede altid og blive godt irriteret på ham, for når jeg var i stalden var han fuldstændig ligeglad med hende, han koncentrerede sig bare om hvor jeg var henne.. Jeg led af en psykisk lidelse da jeg fik ham og han fik mig ud af medicinen, fordi han gav mig den ro, jeg havde behov for.. Samtidig så jeg altid mit eget spejlbillede i ham, når jeg havde en dårlig viste han mig en vej ud.. Jeg har lavet alt med den hest, sprunget, redet dressur, tur, western og endda en vinter kælkede jeg, hvor han trak mig, selvom ha aldrig nogensinde havde prøvet det før.. 4 dage efter han var død, skulle vi have startet LA2 dressur.. Han blev 17 år..
Nå ikke mere, sentimental pladder, så tuder jeg bare.. Her til billeder af min skønne hest, som altid vil have en helt speciel plads i mit hjerte..: 
Min første ridetur på ham
Typisk rul efter ridning
På græs
Typisk attitude i boks..
Billeder taget et halvt år efter ejerskab:
"Familien" er samlet
Træning
Modelbilleder taget til en rideudstyrsbutik:
. Jeg tænker, at din lille dreng må være så taknemmelig for at have været din. Du har tydeligvis haft en særlig forståelse for ham og da det gjalt, ja så tog du fat i dyrlægerne og fik dem til at forstår det var alvor. Skræmmende som nogle dyrlæger underkender, når en hesteejer fastholder noget er helt galt:((
