Hej alle sammen!
Nu er det et stykke tid siden i har hørt noget til Arlin, så lad oslige hurtigt gå igennem hvad der er sket på det sidste.
Arlin kan gå ind i traileren og køre i trailer.
Det tog godt nok ½ år at lære damen at traileren ikke var farlig, men wow det virker godt nu! Man skal nærmest passe på at heste ikke løber en ned nu. Så nu kan man køre rundt med hende over det hele, og det har vi selvfølgelig gjort, og hun tager det bare så fint. 
Arlin kan ride skovtur (eller jeg kan)
Jeg er skide bange for at ride skovtur, men efter at jeg træk en masse ture med hende ude i skoven og hun tog det helt roligt, besluttede jeg at trodse min frygt og hoppe på nakken af dyret. Hun er simpelthen så dejlig at ride i skoven på, meget rolig og nervefast og rigtigt dejlig afveksling, så jeg er blevet en rigtig tur-rytter nu. 
Her er lige lidt billede fra i dag:
Og så ville damen gerne i trav, så det blev ikke til mere. 
Arlins rigtige ejer var på besøg.
Ja, Arlin er en lånehest, så hendes ejer var forbi og så mig ride. Hun sagde at Arlin var blevet super rolig, hvortil jeg tænkte "pjat, sådan har hun da altid været", men når jeg tænker efter så er sagen lidt en anden. Arlin var en rigtigt danse-hest der elskede at "fyre den af på staldgangen" så man nogle gange skulle "springe for livet" eller i hvert fald passe meget på, hvis man gerne ville beholde alle sine tæer på fødderne. At rense hove var lidt af en bedrift og at komme op på dyret, krævede snart ligeså meget udstyr og tid som at bestige et mindre bjerg. Desuden havde hun en meget grim vane med at stejle, når hun blev utilfreds. Når men alt det er ordnet og nu er hun blidt som et lam. 
Arlins ridning.
Jeg er begyndt på nedsidning. Nogle vil sige det er for tidligt, og andre vil sige at det var da også på tide, når nu engang hesten er 8 år. Jeg synes hun udvikler sig i en positiv retning og jeg er begyndt at forlange lidt mere af hende bagfra. Hun går afslappet, dog får I ikke lige nogle billeder af den daglige træning i denne omgang. Bortset fra det, så er vi begyndt at få undervisning, eller vi har kun været til undervisning 1. gang. 
Arlin og jeg får undervisning.
Den første undervisningstime gik 
Jeg var virkelig ked af det bagefter. Det er 1 år siden jeg sidst har fået undervisning og 3. gang jeg fik undervisning på Arlin. Når men nu skal jeg lige klage mig lidt:
Jeg varmede op som jeg plejede og så skulle min undervisning begynde. Det første jeg fik at vide var, at jeg skulle korte mine tøjler og sætte mere energi på. Det gjorde jeg så. Men hvad gør så min forræderiske krop? 
Jo, jeg spænder skulder og overarme. Derefter trækker jeg mine ben op og spænder i lårene, mine hænder vil ikke holde sig samlet og jeg sidder ikke dybt nok i sadlen. Samtidig med alt dette, føler jeg at jeg havde altså for meget fat i Arlin. Den stakkels hest havde jo heller ikke en ærlig chance for at gå fint, med sådan et bræt på ryggen. Mine arme fulgte overhoved ikke hendes bevægelser, fordi jeg spænde så meget i skulderne og derved låste armene. Øv bøv. 
Samtidig skulle jeg ride nedsidning og så red vi også galop og det har vi virkelig ikke arbejdet meget med hjemmefra. Derfor var det hele sådan lidt øv, men underviser og hest gjorde virkelig hvad de kunne. 
Men jeg begynder jo at få fast undervisning, så mon det ikke bliver bedre? Nu har jeg i hvert fald et voksent kyndigt menneske til at hjælpe mig med min ridning, hvilket jeg også kan mærke at jeg trænger til. 
Den røde hest kan ikke lige gøre ved den kom med på filmen, så den bedes i lade være i fred (det er kun mig I må skyde
) Jeg har en underviser, men vil selvfølgelige stadig gerne have nogle gode råd eller bare have lidt trøst over at min første undervisningstime gik så øv. Hele min galop ved jeg godt, jeg skal arbejde, især mit anspring, længe har jeg da ikke set noget så ulækkert. Jeg har været meget tæt på at klippe galoppen fra, men altså? Nu får I den alligevel. Så skal der også gøres noget ved sadlen, for den ligger altså ikke godt.
Det gode var, at Arlin engang havde en skade på benet og den kunne min underviser ikke se mere. Hun tror den er forsvundet, så det er da i hvert fald dejligt.
Når jeg håber i kom herned. Hvis ikke andet håber jeg min lille video fik jeres selvtillid til at vokse. 