Uanset hvor meget man forbereder sig og føler man er afklaret - så er det bare alt for tidligt og afsindigt hårdt når dagen oprinder, hvor man skal sige farvel til de kære dyr...

I går var dagen, hvor jeg og min gode veninde, måtte sige farvel til hendes elskede hest - min gamle lånehest, som det seneste år atter har været tilbage i min stald... Efter et langt liv som ridehest og for mange foldskader, måtte vi erkende, at Victor var slidt og det bedste vi kunne gøre for ham, var at lade ham få fred

For fanden hvor er det blevet tomt nu uden ham... Jeg tror aldrig jeg kommer til at møde en så speciel hest som han var - kæmpe personlighed, som gik lige ind i hjertet ved alle uanset om de så var trygge ved heste eller ej...

Han vil blive stærkt savnet

Mindst lige så hårdt er det at se Lillehesten sørge - der er ingen tvivl om, at hun også mærker han er væk og mangler ham...

Så kære gamle dreng - tak for alt! Tak for alle de gode oplevelser, tak for de fantastiske ture jeg fik på ryggen af dig, tak for alt det du lærte mig, tak for dit kærlige sind, tak for den evige tålmodighed og godmodighed overfor børnene - tak fordi du var dig!

Tak for rejsen gennem de sidste 9 år:

1. april 1992-10. juli 2012

Altid elsket, savnet og husket...