Hejsa

 

 

Tror lige jeg lægger ud med et højt og rungende: ØV! Kasar pådrog sig i starten af marts - under en uge efter han var blevet flyttet til et nyt, lækkert sted, der skulle have været et helt nyt kapitel i bassens liv. Vi havde ikke lige regnet med det skulle være det sidste..

Kasar hængte sig d. 5 marts med højre forben og venstre bagben i boksen i et hønet, hvor staldvagten fandt ham om morgenen. Jeg behøver ingen spydige bemærkninger til dette; vi har prøvet meget for at få hans ben godt igen, og bagklogskab har desværre ikke synes at virke.

 

Det var en rigtig væmmelig oplevelse for alle, og Kasar havde det ikke godt. Dog åndede vi dengang lettede op og trøstede os med "tænk på, hvor galt det ku have været gået" og "hvor har vi dog været heldige"... Ja for helvede hvor har vi dog været heldige (.......)

 

Adskillige trasketure op og ned af hårdt underlag, ro, en smule magnetbehandling og massage to gange ugentligt (da han overkompenserede i resten af kroppen) gjorde at han fik betydelig bedring i benet. Men så gik det desværre i stå, så dr. Dyr besluttede at han skulle scannes og røgtenfotograferes, og det blev med udmeldingen om at Kasars ben var gået helt i stykker, at han aldrig blev en hel hest igen, og at aflivning var det eneste rigtige.

 

Jeg gentager lige mit høje, rungende "SUK".

 

Kasar er ejet af min svigerinde, og jeg hjælper hende med pasningen af ham - som hun så fint sagde til mig for noget tid siden "Det kan godt være han er min på papiret, men i hjertet er han ligeså meget din".

Kasars ejer er på Roskilde Festival, så jeg har Kasar helt alene hele ugen, og NØJ hvor skal han nydes og knipses billeder af.

Allerede på tirsdag skal han Zoologisk have og gøre sin sidste gode gerning...

 

Jeg har besluttet mig for at han ikke får lov at forlade denne jord uden jeg får "wow!"-billedet af ham (eller i hvertfald tæt på), så der skal knipses på livet løs denne uge.

 

En fra stalden er DV-avler, og har lovet at hjælpe mig med at stille ham ordenligt op, så vi kan få nogle gode opstillingsbilleder af ham.

 

Jeg tog nogle "prøvebilleder" af hestedyret igår, så nu ved jeg da hvad jeg skal undgå på de rigtige billeder.. Men tænkte lige jeg ville dele dem:

 

1 ^ Første konklusion: Den bare himmel skal aldrig være baggrund til billeder af ham.. Han forsvinder helt.




2 ^ Tidligere konklusion bliver lige bekræftet her




3




4 ^ Det fungerer langt bedre til ham med en baggrund som her




5




6 ^ Han er den mest kælne og sociale hest jeg nogensinde har mødt. Det bedste er når han lægger hovedet på ens skulder og blidt nusser en i håret med mulen




7 ^ Ovenstående opstillingsbilleder er sleeet slet ikke godt nok. Han ser slet ikke ligeså højtstillet ud som han egentlig er, og hans hals er grim. Og igen dur det ikke med himmelbaggrund. Men det laver ikke om på at han stadig synes han er sød på det.

 

8 ^ De sidste her er bare for sjov, hvor jeg legede lidt med lyset fra solnedgangen.




9 ^ Igen




10 ^ Og så er han kommet ud fra det lille skyggefyldte "skovområde" på folden

 

Han er møghamrende svær at stille op, men det skal bare lykkedes! Han får ikke lov at smutte før jeg har mit opstillingsbillede - det håber jeg i hvertfald ikke

 

 

Det er simpelthen så trist. Kan slet ikke holde ud at være der i stalden, hvis der ikke er andre, for så blir jeg et styks tudemarie i verdensklasse. Hvis der er andre, bliver jeg distraheret og noget mere objektiv. Men når det bare er ham og mig og han nulrer mit hår med mulen, så går jeg helt i stykker

Det bliver bare umuligt at finde en hest der er ligeså kælen, mild og kærlig som ham. Han er bare SÅ god til at lytte, og vil gøre nærmest hvad som helst han bliver bedt om, fordi han er så loyal overfor én.

Han er kun 5 år gammel og ikke engang kommet ordenligt i gang med sin ridning. For fanden da hvor jeg synes det er uretfærdigt..

 

 

ØV hvor bliver du savnet dreng Du blir SÅ svær at undvære!