I dag, d. 28/ 3 2012, er det lige præcis 15 år siden, jeg fik min ponyhoppe Tequila hjem.

Det har været noget af en rejse, og jeg kan sådan set ikke rigtig fatte, at der virkelig er gået 15 år -det virker fuldstændig grotesk, så er jeg jo også ved at være gammel

Sådan så hun ud d. 28/3 1997, kun to år gammel:

Ja køn var hun ikke, misrøgtet og ifølge smeden muligvis også mishandlet. Der gik mange år, inden man kunne tage bagben på hende uden at risikere liv og lemmer. Tålmodighed var nøglen og jeg brugte meeeget tid på at røre, massere og gøre ved, tage op og slippe, og pludselig en dag var problemet løst, der har intet været siden.

Mange af mine veninder har aldrig været særlig glade for hende, da hun er en speciel dame, men jeg har aldrig fundet det jeg har sammen med hende andre steder...

Her, den første dag hun var på fold efter en hel vinter at have stået i sit eget møg... Hun havde både orm og lus samt skulle virkelig fedes op, hun ser endnu værre ud på nogle af de billeder min mor har fra dengang...

Den pony har givet mig så meget, desværre kan hun ikke længere holde til så meget, da hun pga sin opvækst har fået benproblemer, dyrlægen mener det skyldes den fejl/underernæring hun led under som føl/plag. Men hun giver stadigvæk en god skridttur i ny og næ, og hun nyder det

Tequila 2006:

Tequila 2008:

Tequila 2011:

Jeg er så glad for, at hun stadigvæk er min, og hun kommer aldrig herfra så længe hun kan gå på sine ben og leve et normalt hesteliv