Godaften HN
Min veninde sendte mig lige nogle billeder af mig og min elskede pony. Dengang troede man selv at man var verdens bedste og ingen bekymringer, idag måtte jeg trække på smilebåndet og blive en anelse nostalgisk da jeg så billederne.
kan huske jeg var så lykkelig, den sadel lå under juletræet det år, og jeg var så stolt....
Til sammenligning ser jeg idag sådan her ud.
En lille udvikling og en hel del erfaring og bekymringer senere..
Dengang var man så glad for så lidt, det kan godt være lidt tankevækkende.
red min første undervisningstime som 16.årig, og kunne intet dressur på daværende tidspunkt.
i er velkommen til at lægge en kommentar.