I tider med arbejdsløshed er det dejligt at se, hvordan bare et mindre dyr kan være med til at skabe arbejdspladser. Måske skulle politikerne opfordre flere til at holde geder?

I en mindre landsby uden for Aarhus blev et ægtepar i 1998 begavet med et gedekid, som passende kunne gå på et stort grønt areal på 1.500 kvadratmeter bag huset.

Den blev en fin ged, som i hele sit livsforløb var et dejligt klappedyr for familien.

Og det gik både nemt og dejligt indtil 2008, hvor sygdommen Bluetonque var tæt på den danske grænse.

Naboen havde tre fritidskøer gående, som skulle vaccineres mod truslen, som kunne ramme alle klovbærende dyr. Han mente, at geden nok også skulle have en indsprøjtning. En henvendelse til dyrlægen bekræftede det forhold - og for ca. 1.000 kr. var geden sikret mod tysk infektion.

Samtidig blev det krævet, at geden skulle skrives i "mandtal" ved Fødevarestyrelsen. Man havde udviklet et nyt registreringssystem vedr. flytning af fåre og- gedebesætninger - og sådan en var geden nu, hvorfor der også fremover skulle betales en årlig afgift på 342 kr.

Nu skal det siges, at fordi den var alene i besætningen behøvede den egentlig ikke at blive registreret. Men når den nu var blevet det - ja, så fangede bordet - og det kunne man ikke rokke ved hos Fødevarestyrelsen.

Og når den nu var en besætning, der var registreret, skulle den selvfølgelig øremærkes.

Øremærkes - det var synd for familiegeden - og var det nu nødvendigt?

En henvendelse bekræftede, at der ikke var nogen vej udenom - og dog - hvis de lovede at have mærkerne liggende - og passe godt på dem - kunne de undlade at skaffe tang og evt. dyrlæge til montering, men de skulle love, at når geden døde, skulle mærkerne sættes på.

Og den dag kom også for geden - i slutningen af 2011 var den så affældig, at man lavede en aftale med destruktionsanstalten Daka om afhentning.

Øremærkerne blev monteret, og geden blev sendt ud på den sidste rejse, og som til enhver begravelse medførte det en indholdsrig regning.

Men tak til EU, som gav et tilskud på 130 kr. til begivenheden

Så var gedens livsforløb slut. Men man blev hurtigt mindet om dens eksistens, for myndighederne ville gerne delagtigøres i dens endeligt og i forskellige ting om dens livsforhold.

Så diverse dokumenter skulle klares på computeren. Hvor der blandt andet skulle fortælles, hvor meget gødning de 1.500 kvadratmeter græs havde krævet. De havde måske brugt et par håndfulde om året - og mente, at 0 nok var det rigtige at skrive.

Men nej, det vil computeren ikke acceptere, så der måtte en af flere opringninger til - og heldigvis er der stadig personlig service at få nogle steder, så i Fødevarestyrelsen hjalp man med det besværlige skema, også selvom de havde svært ved at forstå, at geden ikke havde ydet hverken kød eller mælk og bare var et klappedyr, der blev kørt til destruktion.

Jo, det kan være svært at forlade verden, og der var lige ved at gå ged i det, men problemerne blev løst, så der blev orden i tingene - også til EU.

Nogle konklusioner: Vi skal være glade for Fødevarestyrelsen og EU - de bringer orden i kaos, og selv om det også af og til koster lidt, så hjælper og støtter de gavmildt selv de mindste husdyrbrugere.

Og i tider med arbejdsløshed er det dejligt at se, hvordan bare et mindre dyr kan være med til at skabe arbejdspladser. Så måske skulle politikerne opfordre flere til at holde geder.

Karen