Puha... Min dag startede rigtig godt, lige indtil jeg åbnede min mailboks og så en mail fra min smukke hoppe nye ejere i Norge... Solgte hende tilbage i 2005, og har savnet hende inderligt lige siden. Men ved hun har haft det som blommen i et æg, hun kunne ikke have det bedre end hos familien i Norge... Hun har bl.a. fået to smukke føl på de 6 år de har haft Lafayette og er blevet opdateret med skønne billeder og historier, og derfor har mails fra Norge altid givet mig et smil på læben. Lige indtil i dag:(
Ejeren skriver en rigtig trist mail til mig, hvor hun selv er fuldstændig slået ud af hændelsen. Hun skriver at hun mandag morgen kom ud i stalden for at fodre.. Lafayette hilste altid på med vrinsk og brummen, men denne morgen var hendes hilsen en anderledes vrinsken. Ejeren kommer hen til boksen og ser at lafayette ligger ned og der er blod bag hende. Hun er sat i fol, så hendes første tanke er, at hun har smidt føllet. Men da hun går ind til hende ser hun at hendes bagben vender helt forkert. Hun får øje på et kæmpe åbent benbrud lidt længere oppe af bagbenet og dyrlægen bliver selvfølgelig tilkaldt med det samme. De ved ikke hvordan det er sket, eller hvor lang tid hun har lagt sådan, men hun havde mistet meget blod og var hårdt medtaget:'( Hun bliver selvfølgelig aflivet på stedet, da der intet var at gøre.
Selvom det er 6 år siden jeg ejede min smukke hoppe brød jeg fuldstændig sammen. Jeg savner hende så inderligt og tanken om, så tragisk en død, samt at hun ligeledes havde et ufødt føl i maven:( Puha, hvor er det hårdt.. Men på trods af dette kan jeg se tilbage nogle fantastiske stunder med den mest fantastiske hest, som al sin tid har været elsket. Både af mig, men også mindst lige så meget af sine nye ejere. Hun var noget helt specielt. Hun blev 19 år gammel og mor til to smukke afkom. Hjælp mig med at mindes min smukke smukke ven som nu er på den anden side af regnbuen. Ære være dit minde Lafayette, du vil ALTID være i mit hjerte!
Billederne er de sidste nye fra nye ejer i Norge, hvor hun nød sit otium. På opstillingsbillederne er hun i fol med sit første afkom, og nederst er hun samme med begge hendes to smukke hingsteføl. Hun var en fantastisk mor!