Ja, han er fin min gamle dreng, men det er jo nok fordi jeg på ingen måde forlanger noget af ham han ikke vil, nogle dage er han bare på tæer og "skal, skal, skal" trave og galoppere... og andre gange vil han ikke andet end at skridte en hyggelig tur, og så presser jeg ham ikke til andet...
Rider jo stort set aldrig på bane med ham, vi har været i ridehus to gange siden vi er flytte fra vangeledgård, den ene var da der var sadelmager... og tror vi har redet på banen max. 20 gange på to år...
Derfor er lysten og glæden der nok også ved det, når jeg så en sjælden gang gør det?
Ja det er ret rart ikke at skulle være bange for den store brune der prøver på at løbe en ned
Og lille D... ja hvad kan man sige den er 2½ år... den skal prøve grænser 
Uh ja kæden, altså jeg burde skamme mig 
Gitte:
Jeg tager ikke på vej? Tror da det er noget du bilder dig selv ind
syntes bare det er lidt komisk at det er absoult det eneste du kan kommentere på... 
Jeg kan ikke se det tankevækkende? Mine kæde er lang og tovet der sidder på det er langt, noget længere end en tøjle, derfor og kun derfor kunne jeg stå længere fra ham og derfor undgå at komme med på billederne... Min hest er trænet i horsmanship ( i en grime og et ganske alm. træktov) og jo jeg kunne have brugt et alm træktov, men så skulle jeg have brugt en af de der "longeringsflue"-dimser også, og ærligt talt den er ikke ret pæn når der skal tages billeder...
Og nårh ja så er det jo en to et halvt års gadedreng der prøver grænser af konstant, og yder engang imellem at prøve at løbe sin vej... 
Men jeg har stadig meget sjældent kæde på ham, min kæde er købt til den store brune der er på den anden halvdel af billederne, der efter et langt liv hvor folk har været knap så sød ved ham, har en tendens til bare at vende om og gå når tingene ikke passer ham. Og med den hals, og den krop, så kan man bare ikke holde den i et almindeligt træktov...
Jeg har efter vores snart 7 år sammen fået den vænnet næsten helt af med det, og har ikke brugt min kæde rigtig, rigtig længe. Men jeg har den stadigvæk, og hvis jeg en dag igen skal have den med i byen, så kommer kæden med.
Jeg kan godt huske sidste gang vi var ved dyrlægen og Knut blev lidt for træt af at dyrlægen blev ved med at ville se ham mønstret og bøjeprøve ham, det tog mig over halvdelen af en markvej at stoppe ham, i det almindelige træktov... Yeah, not doing that again...
Jeg kan ikke se problemet, hvad er det der er så tankevækkende?
Og igen jeg tager ikke på vej... jeg anser det for min snas for humor at kunne joke med at du er, sorry, en lille smule smålig... 