Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Smukke Jimbalaya - nu som ridehest
Forfatter: 
Dato:  07-06-2011 13:23

Ja, så kom dagen endelig hvor jeg fik lov til at få den fantastiske oplevelse det er at ride den første tur på en hest som man har passet og opdraget hele dens liv, fået lov at følge fra den stadig lå med bagbenene i mors liv, og selv har valgt far til. Og jeg kan kun sige, jeg kan slet ikke få armene ned igen.


Jeg har været på ryggen af hende én gang før med sadel, hvor min skønne mand trak os ca 20 meter, siden har vi gået nogle ture i skoven og jeg har gået ved siden af hende på ridebanen og styret hende for tøjlen.

Det var også planen at manden skulle hjælpe idag, og indtil han var klar sadlede jeg op, og øvede lidt med tøjlen på ridebanen, indimellem stoppede vi op og efterspændte gjord og satte bøjler ned. På et tidspunkt skulle jeg lige prøve om hun ville stå stille mens jeg selv sad op, og mindsanten om hun ikke gjorde det. Da jeg var kommet i sadlen og fået føderne i bøjlerne var hun klar til at gå. Vi havde redet halvanden runde på ridebanen da manden kom op med kameraet, og så tog vi lige en runde på den nederste del af banen for hans og kameraets skyld, inden jeg selv stoppede hende og hoppede af. Sikke da en oplevelse, aldrig har jeg arbejdet med så nem en hest :-)


Og så til lidt billeder, hun tygger stadig lidt i biddet, og vil nogle gange en anden retning, deraf mund og hovedholdning.


Billede

Stolt ejer på sin hest


Billede

Stille og roligt fremad


Billede

"Hvad laver du deroppe?"


Billede

"Jeg vil altså hellere bare blive her og græsse"


Billede

"Så lad gå, vi tager en tur mere"


Billede

Ja, det var en stor oplevelse.


Billede

Når enden er god....



Heidi K Nielsen


Avl og salg af shetlandsponyer

http://www.stutteri-bjorholm.dk


Lækker all around haflinger hoppe sælges, se her

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-06-2011 13:29

Tillykke (er vist det man skal sige? )


Det er noget helt, helt specielt at sidde som den første på en hest/pony man selv har opdrættet og fulgt i tykt og tyndt


Der er ikke meget, der kan stikke det

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skønttt.......
Forfatter: 
Dato:  07-06-2011 13:56

Skønt - hvor må det være en dejlig oplevelse.


Og hvor er hun en flot "plet-hest"


Mvh Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  07-06-2011 13:57

Hvor er hun bare smuk, er vild med brogede heste! (siger jeg selvom jeg har en helfarvet frieser )


Og tillykke med turen, ved præcis hvordan du har det. Er selv lige kommet på ryggen af min 5 års vallak, jeg har haft siden han var et år.


Det er en helt fantastisk oplevelse!


Med venlig hilsen Carina....

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  07-06-2011 21:30

Kan godt forstå du er stolt og glad.


Lyder da også til, at hun er super fornuftig.


Smuk det er hun i hvert fald.


Ejer af den fantastiske Frieser hingst Zeus Fan Stennissegaard og den super lækre Dv vallak Lindgaardens Cato.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  07-06-2011 21:33

åååhh nu skal den vel ikke have klippet den flotte manke af fordi den er blevet ridehest vel.. perfekt størrelse hest du har avlet til dig selv


hilsen winni

ja det er så mig, med det tossede muldyr.

2 danske varmblodsheste, et lille hingsteføl, og en shar pei og en gravhund


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak skal I have
Forfatter: 
Dato:  07-06-2011 22:12

Tak for jeres søde kommentarer.


Mht størrelsen, har jeg frygtet meget for størrelsen, at hun ville blive for stor. Men jeg er blevet positiv overrasket, både over hvor let jeg har ved at komme op på hende, og at hun slet ikke føles stor når jeg sidder på hende. Samt når jeg ser billederne her, kan jeg se at hun slet ikke er så høj som jeg regnede med. MEN hun er jo også kun lige blevet 3 år i april, så hun er jo slet ikke færdig med at vokse endnu, hverken i højden eller drøjden.

Jeg tror dog alligevel det ender med at manden får mig overbevist om at jeg skal beholde hende. Fornuften siger ellers "sælg" da jeg ikke får redet så meget som jeg gerne ville, og synes hun skal (på den jeg har at ride nu). Jeg tror nemlig det måske ender med at gnisten for ridningen kommer tilbage nu jeg kommer igang med hende, og min frygt for hendes størrelse er ikke så stor længere.


Bare rolig, hun beholder manen, og jeg regner heller ikke med at den skal flettes op når vi skal til skue sidst på måneden. Jeg har dog aldrig set en Barokpinto til skue før og der har ikke været kåring endnu, men frieserne bliver jo vist med lang løs man, og de kåringer der har været i andre forbund har de vist også været løs.



Heidi K Nielsen


Avl og salg af shetlandsponyer

http://www.stutteri-bjorholm.dk


Lækker all around haflinger hoppe sælges, se her

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jimbalaya
Forfatter: 
Dato:  08-06-2011 14:04

Sikke en fantastisk følelse, det må være!


Og jeg tænkte lige netop på det med størrelsen. I ser jo ud til at passe perfekt til hinanden - måske er ridelysten ikke så stor med hafferen, fordi hun ikke lige er din drømmehest?


Jeg ville da også beholde. Det er alligevel enormt svært at få en rimelig pris for sådan en hest i øjeblikket. Så hellere sælge de to haflingere og bruge al tiden på hende den smukke her

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider