Ja, så kom dagen endelig hvor jeg fik lov til at få den fantastiske oplevelse det er at ride den første tur på en hest som man har passet og opdraget hele dens liv, fået lov at følge fra den stadig lå med bagbenene i mors liv, og selv har valgt far til. Og jeg kan kun sige, jeg kan slet ikke få armene ned igen.
Jeg har været på ryggen af hende én gang før med sadel, hvor min skønne mand trak os ca 20 meter, siden har vi gået nogle ture i skoven og jeg har gået ved siden af hende på ridebanen og styret hende for tøjlen.
Det var også planen at manden skulle hjælpe idag, og indtil han var klar sadlede jeg op, og øvede lidt med tøjlen på ridebanen, indimellem stoppede vi op og efterspændte gjord og satte bøjler ned. På et tidspunkt skulle jeg lige prøve om hun ville stå stille mens jeg selv sad op, og mindsanten om hun ikke gjorde det. Da jeg var kommet i sadlen og fået føderne i bøjlerne var hun klar til at gå. Vi havde redet halvanden runde på ridebanen da manden kom op med kameraet, og så tog vi lige en runde på den nederste del af banen for hans og kameraets skyld, inden jeg selv stoppede hende og hoppede af. Sikke da en oplevelse, aldrig har jeg arbejdet med så nem en hest 
Og så til lidt billeder, hun tygger stadig lidt i biddet, og vil nogle gange en anden retning, deraf mund og hovedholdning.
Stolt ejer på sin hest
Stille og roligt fremad
"Hvad laver du deroppe?"
"Jeg vil altså hellere bare blive her og græsse"
"Så lad gå, vi tager en tur mere"
Ja, det var en stor oplevelse.
Når enden er god....