Hvad er dit mål? Jeg spørger ikke med provokation, men fordi det så er lidt nemmere at vurdere, hvor du er henne i det, hvis man ved, hvad du gerne vil opnå - både på længere og kortere sigt. Så er det lidt lettere at give dig et svar, du kan bruge. Nå, jeg forsøger lige alligevel, og så håber jeg ikke, at jeg rammer helt skævt. 
Det første, der springer mig i øjnene er dig. Ikke din ridning - men din opstilling. Du rider "blidt", så det er ikke dér jeg vil hen.
Jeg har en veninde, hvis datter efter en ret voldsom afsidning er begyndt at "ride hestene skæve". Alle de heste hun rider, går med hovedet på sned.
Hun har samtidig tendens til at knække en smule i hoften og til at føre især den højre hånd over på venstre side af manen, når hun bøjer hesten af via tøjlen. Og når hun bøjer af til den anden side, fører hun hånden ud til venstre og bagud i stedet.
Hun blev af sin hests fysio-terapeut sendt til kiropraktor/fysioterapeut, og hun fandt en betændelse i det ene hofteled.
Det kunne godt se ud til, at du har lidt den samme tendens, som gjorde sig gældende for hende, og derfor tænker jeg i første omgang, om du er blevet efterset af kiropraktor eller fysioterapeut, fordi skævheder hos dig kan give skævheder hos hesten - og dermed vanskeligheder under ridningen. Nu er det jo ikke sikkert (forhåbentlig ikke), at det er sådan noget, der ér med dig, men en mindre ting. Men det vil nok være en god ting lige at få tjekket.
Den anden ting - og den kan du så bruge eller lade være, det kommer jo igen an på, hvad du ønsker at opnå
- handler om tempo.
For mig er det første mål, at hesten kan holde et lavt grundtempo. Dvs. at den kan gå forholdsvis langsomt, og at den kan bevare dette tempo, selv om jeg slækker på tøjlen og slipper kontakten til biddet. Og at det så er mig, der forsigtigt og roligt driver hesten en lille bitte smule fremad. Og hvor hesten svarer lidt "dovent" frem. Den må ikke være alt for hurtig i optrækket, for så ryger ligerettetheden (at den følger sit eget spor, og at bagben ikke træder indenfor eller udenfor forbenenes spor) og den gode ryg, der ikke kaster en op i skyerne, men roligt tager én med. Dette betyder ikke, at hesten ikke må gå fremad - men i starten skal fremdriften komme forsigtigt og ikke så eksplosivt, som nogle dressurtrænere ønsker - og som også beridere, der taler for frem og ned bruger. Jeg mener blot, at man mister ligerettetheden (sporingen) og til dels også ryggen - og det bliver for svært for bagbenene at nå ind og bære.
Den af mine egne heste, som jeg har "hjemme", rides i "fri holdning". Dvs. at jeg overhovedet ikke skaber holdning med tøjlen, og at jeg i det hele taget ikke piller ved tøjlen, medmindre det er strengt nødvendigt - jeg bruger helst kun sædet.
Men jeg rider af og til også andres heste, der er vant til at skulle gå i holdning, og det gør jeg så også, hvis det er dét, folk ønsker.
Men jeg arbejder sådan set efter samme princip; at hesten først og fremmest kan holde et lavt grundtempo, og at det er mit sæde, der bestemmer længden på trinene og den energi, der formidles fremad. Når hesten gør dét, har den fuld frihed fortil.
Nogle gange vil hesten så række sig længere frem (hvilket jeg giver lov til), andre gange, vil hesten finde i holdning. Her kommer ryggen så ikke helt op på den virkelig fede måde, men man kan godt få en god del af det, hvis man ikke driver for hårdt og får høje trin i stedet for store og lange og rummelige 
Men jeg tager ikke kontakt til munden af hesten, før hesten selv søger den stabilt (altså søger fremefter med halsen, selv om den kan mærke tøjlen og til dels også min hånd). Dette kan hesten godt gøre, selv om tøjlen ikke er stram og der ikke ser ud til at være kontakt. Bare man kan fornemme denne kontakt, ér den der jo...
Det jeg så vil frem til er, at jeg måske synes, at du er lidt hurtigt ude med at have kontakt til munden, da hesten ser ud til at krølle lidt ind for din tøjle.
Den skal (i mine øjne) helst kunne holde næsen ude og acceptere en vis kontakt og bevare sin fremadsøgning dér. Hvis dit mål er at kunne ride den med buk i nakken, så vil det være smart at indlære et særligt signal for "bøj nakken" eller "bøj af". Jeg bruger vibrationer på tøjlen til dette, så der er forskel på, om hesten skal sænke tempoet (sædehjælp + evt. et ganske let tag bagud i tøjlen), eller om den skal bukke nakken (små lette vibrationer - a la Parkinson
- og så et roligt sæde undervejs). Så kan hesten nemmere finde ud af, hvad du vil, og du vil knap så ofte opleve, at hesten krøller halsen, når du forsøger at bremse den for tøjlen.
Jeg bekender mig helst til den helt fri hovedholdning, hvor jeg skal ride hesten (næsten) udelukkende for sædet, fordi den stiller de største krav til mig, og fordi den afslører alle de svagheder, som jeg og hesten har. Hvor jeg oplever, at den mere "tvungne" "dressurholdning" er lidt nemmere at bruge til at camouflere problemer med. Og her må man jo så vurdere, hvad man helst vil...
Jeg er selv skæv i bækkenet, hvilket giver mig nogle problemer, som jeg så må lære at kompensere for, fordi jeg ikke kan gøre de samme ting med den ene side af min krop, som jeg kan med den anden. Hvis ikke jeg kompenserer korrekt, vil hesten udføre tingene forkert.
I alt fald har jeg bl.a. via denne form erfaret, at der altid er en god forklaring på vanskeligheder i ridningen, og at fejlen aldrig ligger i, at hesten er dum, selv om man nogle gange kunne tro det...
Jeg ved ikke, om du kan bruge ovenstående til noget som helst. Hvis ikke, er det jo fuldstændig din sag
. Jeg synes under alle omstændigheder, du gør et fint forsøg - og at det er rart (helt generelt) at se, at så mange har taget det til sig, at en hest (nærmest uanset disciplin) skal kunne søge frem og ned - plus alt muligt andet. Men at frem og ned faktisk er det første, en hest skal lære.
Men i hvert fald: held og lykke frem over 