For cirka 3½ måned siden stoppede jeg med min part Whitey som jeg havde passet i over et år. Det var noget der gjorde mig så trist, og idag sidder jeg stadig og er trist. Har jeg svigtet hende? Savner hun mig?

Det hele startede med at jeg skulle have min hoppe hjem, og vi fandt så en gård 2 min fra os af. Desværre kunne de ikke tage imod heste pga. nogle ting, men jeg spurgte om jeg måtte hygge rundt om dernede med hestene indtil jeg fik min pony hjem. Og klart måtte jeg det! Jeg startede med at passe hingsten Alfings Capito. Jeg kunne bestemt mærke at han og jeg slet ikke passede sammen. Vi kunne da hygge, men ak nej, der var ikke den store gnist som jeg synes man gerne skulle have. D. 15 oktober valgte jeg så at begynde at passe en anden på gården. Hvem skulle det være? Tjo, jeg havde muligheden for at vælge de lidt dovne og skrape ældre damer, eller jeg kunne passe de unge.

Jeg valgte at passe den ældste af de unge, Whitey. Dage gik indtil min hoppe kom, og jeg stoppede dernede. Jeg kom derned et par gange for at sige hej. En tragisk uheld skete, min hoppe døde i starten af Januar og jeg var knust. Det eneste der kunne få mig til at tænke på andet og slappe af var mine dyr. Og her tænkte jeg på Whitey. Jeg kontaktede ejer, og begyndte at passe Whitey igen kort tid efter døden for at tænke på andet. Vinteren stod i vejen for mange ting, men da foråret kom gik vi en masse ture op til mig, hvor vi ofte havde kaffegæster. Vi hyggede og fik lært nogle tricks og øvelser. Men mest af alt hyggede vi os bare. Efter at have mange dejlige uger med de ting, løb vi ind i en periode hvor jeg blev i dårligt humør og Whitey gad intet. Jeg græd så meget til sidst at jeg kontaktede Maya med Vito, og kort tid efter var det som det plejede. Min konfirmation nærmede sig også, og Whitey hentede mig også på dagen. Dejligt var det, og en dejlig og stinkende gave efterlod hun mig. Kan i gætte? EN @!#$ lige uden for kirken. Søde krikke!

Sommeren kom tættere og tættere på, og vi hyggede os. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive her.. Det hele var så fantastisk og eventyrligt at det ikke er til at forklare på den rigtige måde.

Vores årsdag nærmede sig eftersom vi røg ind i foråret. Og da dagen kom.. Hun blev fejret med en masse godbidder og en lang gåtur. D. 16 December fik jeg et "stop" på hende af forskellige årsager, en af dem var at min anden hest(broren til min der døde) kom tilbage til os fra lån, og d. 18 December så jeg hende sidst .. Hårdt er det, men til gengæld har jeg fået den dejligste nyhed af ejeren! Jeg må komme når som helst jeg vil altid. Og at Whitey savnede mig .. Og nu græder jeg konstant bare af glæde! Den hest har satme gjort mig glad!

Og det samme har min prins, Aram. Vi har i 3 måneder haft MEGET op og ned, men nu ser det ud til vi kører mere og mere op af bakke selvom det er hårdt. Vi er endelig begyndt at fungere og lege sammen! Og den hest gør mig også glad .. Med hans utrolige særheder .. Fnis!

Prinsen .. Den hvide prins, som hellere vil være brun!

og nej .. Det er såmænd ikke blitzen .. Sådan ser han ofte ud i starten når han ser kameraet .. Hahaha

Havde lige brug for at komme ud med det .. Og en lille lettelse var det, og lang læsning for jer .. Hehe

www.hestegalleri.dk/ vid_vis.aspx?VideoID=229068