hvis hesten ikke kan ha det godt, så gør du det bedste muligt for ham. jeg er stadig i tvivl om min nogensinde komme til at være en glad og rolig hest. han har noget smerte i nakken og jeg nu venter på at dyrlægen få en tid at kom ud og se om hun kan behandle det.

har du fået godt undersøgt om din har smerte problemer? special i nakken...


jeg er bestemt på at hvis dyrlægen ikke kan hjælpe ham eller råde mig til en hun synes kan, tror jeg nok han også blive aflivet. det er ikke retfærdigt til ham da han ikke trives uden at være i hånden dagligt og er nervøs. hvis smerten kan løses, tror jeg han kommer til at stole på mig og kan blive tilreddet og brugt. men ellers får hans sind også fred og ro.

andet, han har faktisk gået rigtig fint i ca. 2 mdr. tid og opført sig pænt og alt ting, men så falder han tilbage og vi hverken frem eller tilbage og jeg tror det eneste der sted der er noget galt med ham er i hans sind..

Han var 8 år da jeg købte ham, han har været tilkørt og det sætte selvfølgelig sit præg, men til at starte med kunne jeg ikke en gang flytte mig hurtigt i hans nærhed så hang han nærmest oppe på væggen,og hvis man kikker på han højre baglår om sommeren, så kan man tydeligt se at han har smagt pisken.

Hvis man kommer til at klappe ham på krydset så hopper han en halv meter.. jeg har haft ham i 1 år og 8 måneder og jeg har selvfølgelig haft nogen fremgang, men det er ikke til at bære at se ham blive usikker gang på gang, han falder nærmest helt ind i sig selv og bliver helt tom i øjnene, så det skær mig sgu i hjetet at se en så ulykkelig hest..

Håber at det med din er noget der kan rettes, så du slipper for at vælge det svære valg..

Tina

noget til lige din hest, men jeg har selv haft en hyperfølsom hest og har derfor en god ide (tror jeg nok) om hvad du oplever.

Min var en vallak på 162 i stg. og en rigtig ægte én-mandshest. Han gik under navnet dobbermanden. For var jeg ikke hjemme, så var der ingen der kom ind på marken, hvis han ikke lige kendte dem. Nu var det ikke sådan at Roméo, havde oplevet noget slemt, da jeg selv havde avlet ham.Dog skal jeg da tilstå, at han fyldt meget som unghest (en bullerbasse).

Personligt havde jeg ikke nogle problemer med ham, han havde fuld tillid til mig, men også KUN MIG. Skulle han have smed eller dyrlæge SKULLE jeg selv være der ellers angreb han dem. Hvorfor han var sådan ved jeg bare ikke.

Da han blev 4 skulle han, som alle andre heste bliver det, selvfølgelig tilrides. Hvor skulle jeg gå hen med sådan et stort problembarn, der var så hyperfølsom?? Efter megen søgen rundt omkring, fandt jeg frem til Ute Lehman. Måske har du hørt om hende fra div. medier. Hun blev min og Roméo's redning. Jeg tog op og fik mig en god snak med hende, hvor hun sagde lige ud, at hun ikke kunne love mig noget, men var villig til at give det en chance.

Roméo var hos Ute i 3 mdr. Den 1. mdr. måtte jeg overhovedet ikke røre min hest, men skulle være der min. 2 gange om ugen for at "se på". Ute fortalte, at hun klart kunne mærke når jeg var tilstede, så ville han ikke koncentere sig helt om opgaverne der blev stillet ham, og at han var meget knyttet til mig.

Efter 1 mdr. var de nået til enighed om hvem der bestemte og at det nok var bedst at høre efter, ellers kom man til at svede lidt. Udelukkende ved brug af kropssprog og tålmodighed.

Den 2. mdr. begyndte jeg selv lige så stille at få undervisning i hvordan jeg skulle "tale" til min hest. Det var bare helt fantastisk! Stille og roligt begyndte tilridningen. Da tillid og kropssprog mellem rytter og hest er så vigtig, foregår selv tilridningen uden problemer.

Så i 3. mdr. den 2. gang jeg var på ham, bare 14 dage før jeg fik ham hjem igen, red jeg i skoven på ham, sammen med en anden og altså kun i en rebgrime. Det var bare så fedt.

Så det jeg bare vil sige til dig, hvis du ønsker at give det en sidste chance, så prøv at tage din hest med på en af Utes Clinics, som hun holder rundt om i landet. Prøv at få hende til at bedømme din hest. Jeg er sikker på, at hun vil kunne fortælle dig om din hest er håbløs eller ej, evt. give dig nogle "værktøjer", som du kan bruge til at arbejde videre med.

Historien om Roméo er skevet i datid, som du sikkert kan se, da han desværre ikke lever mere. Han fik en syste i den ene baghov. Han blev kun 6 år. Han vil altid være noget ganske særligt for mig. Han lærte mig så meget på godt og ondt. Aldrig har jeg haft en hest så speciel som ham, på tros af at jeg har haft heste hele mit liv.

Held og lykke med DIN beslutning!

Mange hilsner
Susanne

Du skal ikke føle dig som det ondeste menneske, men se at få det overstået, og komme videre.
Jeg har selv stået i den situation, skulle "redde" en tævet og misforstået hest, brugte megen,megen tid, tålmodighed og mange penge på alverdens dyrlæger - hviskere -healere osv. men måtte opgive. Idag har jeg det godt med at vide Moon løber på de evige græsvidder og ikke endnu en gang skal "reddes" eller "opdrages" Det koster for megen blod sved og tårer, at blive ved.
Få dig en hest du kan bruge, uden problemer, og få det godt med at have hest igen.
I mit tilfælde er det endt med at jeg for ALTID er færdig med de ødelagte varme heste,og nu har jeg 2 painthopper og et pinto føl.Der er ro på fold, i stald og i mig, så det at have hest er igen en daglig glæde.
Stahr

for jeres svar´.. de gør ikke beslutningen nemmere, men det er rart at høre fra andre der har været i samme situation..

Tina

En der kan "tale" med heste?
Jeg har selv haft en ude til min hest og efterfølgende har hun været ude til 5 andre i min stald. Og det har virkelig været en meget positiv oplevelse - for alle parter.
Måske det kunne hjælpe, at han kunne fortælle hvad der var i vejen?!
Det er bare et forslag. Man vil jo prøve ALT for de kære dyr...
Knuz Mette

Ja jeg har prøvet en der kan tale med heste, hun fortale mig at han havde fået rigtig mange bank, og at han godt vidste at det ville han ikke få hos mig..

Så har jeg haft en kiropraktor til at se på ham og han fejler ikke noget..

Så har jeg været på westernclinic og det har været det eneste der har hjulpet, men desværre kun i kort tid, så er det som om han husker sin fortid og vupti så er den helt umulig igen. dvs. han vil ikke engang skridte en omgang på ridebanen før han bare hidser sig op og vil løbe.. han hverken bukker eller stejler han bare løber og løber og løber på en mindre og mindre volte.

og fra at have været forholdsvis rolig inden for, så er han nu bange for sin egen skygge akurat lige som da jeg hentede han for 2 år siden, men nu er det at jeg rent psykisk ikke kan holde til det mere, jeg kan ikke holde ud at se på at den er så bange og ulykkelig.. hans øjne er bare helt sorte og tomme så jeg tror det er bedst at han får fred, det skulle dem der besluttede at han ikke kunne løbe løb mere nok have gjort i stedet for at sælge ham bare for at få nogle af pengene hjem igen.

Jeg kender jo godt din hest. Det er rigtigt at man nok kortvarigt kan få ham til at slappe af og agere westernhest, men det er ved gud også rigtig at han i bund og grund er monteret med et absolut "væddeløbshoved". Altså, en hest der reagerer på alt, ved at løbe. Det er godt til væddeløb. Og ikke noget andet. Og når hesten samtidig er ret spookie, altså let lader sig skræmme OG har fået alt for mange bank, ja, så er det nok ikke muligt at få et samarbejde omkring ridning mellem dig og ham, som nogen af jer kan være tjent med. Du har gjort forsøget, givet ham mange chancer. Det er rigtigt at stoppe her. Og det bedste du kan gøre, er at få ham aflivet, så han ikke skal have lere nederlag eller bank.

Det man måske, i alt det sørgelige, kan lære af dette: Væddeløbsheste egner sig IKKE til rideheste. De er som regel både smukke og billige og rigtig mange mennesker falder for dette. Og vi kender da alle eksempler på anvendelige rideheste der har været væddeløbsheste. Men tænk lige på at der kasseres hvert år flere hundrede heste fra banerne. De fleste går til rideheste. Men som regel med en meget kort kariere....Øv, det er bare så ærgeligt.

Jeg kommer rundt på en masse ridecentre og kan konstatere at der de allerfleste steder står en eller flere eks-væddeløbere. Alle som en, problemheste som rytterne ikke tør/kan ride. Som til stadighed kommer ud for skader på folden, fordi de gasser for meget op....Som har det u-sjovt, da de må stå meget inde og ikke får det arbejde de er skabt til. Og ejerne har det lige så u-sjovt, de koste penge i dyret, måned efetr måned. Får dyrlæger, healere, hviskere, dressur-undervisere, kiropraktorer, fysioterapeuter, hestetandlæger.....You name it, til at prøve at kurere dyret.

Min bedste anbefaling: Lad være med at købe væddeløbsheste til ridebrug. Det er som at finde en nål i en høstak, at få fat i en der virker til dette brug. Og det kræver meget mod og en rigtig god rideteknik og meget meget tid....

Håber for dig Tina at du vil finde en anden dejlig hest, som kan honorere alt det arbejde og alt det hjerte du har lagt i Mr. Sweety.....

Mnge hilsner

Jette

Tak for svaret, ja jeg har også taget beslutningen, men det er alligevel rart at høre at man ikke er egoistisk og ond, nu er jeg bare så pisse "heldig" at ingen slagterier kan tage ham før jul, så nu er jeg tvunget tilat det skal foregå hjemme.. fedt men det må jeg jo bare komme over.

Hvis du skulle høre om noget jeg kunne bruge og som er til at betale, den behøves ikke nødvendigvis at have papirer og alt muligt, bare en rar, rolig og venlig hest, så send mig en mail eller ring på 58356227/40446541.

Tina

...at man ikke kan finde nogle gode gamle væddeløbere der egner sig til at være rideheste. Der er skam mange af dem. Man hører bare sjældent om de gode tifælde!

Man skal ikke generalisere!

Det mener jeg heller ikke jeg gør. Lige for at citere fra mit eget indlæg: "Og vi kender da alle eksempler på anvendelige rideheste der har været væddeløbsheste." Men desværre, syntes jeg dog nok det oftest er det modsatte der er tilfældet.

Jeg ved også godt at din go'e gamle Fjodor har en karriere som travhest på bagen, men han har jo så været heldig at møde dig, som tør og vil ham. Du er jo en frygtløs rytter, der ikke er til at ryste. Selv ikke "Selveste Bob" har kunne kyse dig ind bag et strikketøj....

...Mange hilsner

Jette

hmmm frygtløs er jeg nu ikke og grunden til jeg stadig rider er da kun at jeg ikke kan strikke *gg*

Men nej, synes bare du fik det til at lyde som om man skulle afholde sig fra at købe en ex-væddeløber og det mener jeg bestemt ikke man skal, men man skal vælge dem med omhu og man skal vide hvad man går ind til!

...og de er jo altså ikke skabt til småbørn, selvom mange er fristet af de billige priser. Men det er der jo bare ikke mange der ved når de går efter en hest i den billige ende af skalaen!

.. Lige nu

Jeg har en 1'er pony, jeg fr ca 1 år siden, fik op til mig, for at jeg kunne ride ham. I starten gik det rigtig godt, men så blev han vild, og stejlede, smed en af og blev ondskabsfuld. Så var der igen 3 uger hvor det hele gik godt og han sprang super og gik godt dressur. Så faldt det hele sammen igen og han blev lettere sindssyg.

Vi fik beridere og alt muligt, men lige meget hjalp det. Så her for ca 3 måneder siden, fik jeg hestehvisker til ham, og hun sagde at han så onde dæmoner og bla bla bla.. Så fik jeg noget medicin til ham jeg skulle give i ca 3 uger. Det fik han og ligemeget hjalp det (igen). Så her i efterårsferien var jeg til kursus ved Gitte Naldal, som sagde han nok havde spat. Jeg har nu kæmpet i over 1 år med ham (jeg fik ham forresten i konfirmationsgave) og jeg er nu den ENESTE der ikke synes at han skal aflives (eller synes jeg nu også det). Jeg har kæmpet, og kæmpet sådan med den pony at det ikke er til at tro. Og det har kostet mig SÅÅ meget.

Men jeg synes du skal gøre hvad du synes er bedst!

- Carina