Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 Mærkelig adfærd
Forfatter: 
Dato:  10-09-2012 01:16

Hejsa.

 

Jeg har lige købt mig min første rigtige hest, dvs en Quarter selvfølgelig

Han er en vallak på 10 år og jeg er meget glad for ham. Han er registreret som apendix hest da han er ½ ren TB efter Frekles Flit Bar.

 

Han har fået lov til at gå en uges tid fra han kom hjem fra træner hvor han stod opstaldet og blev trænet let indtil jeg købte ham. Mest for at han kunne falde til i sine nye omgivelser og vi kunne lære hinanden at kende på en god måde.

Jeg kender stort set intet til hans fortid andet end at han er meget tynd og muskelfattig - og så at han væver. Alt sammen noget jeg er gået ind i vidende og acceptere. Han er dyrlægeundersøgt, har fået ordnet tænder og er i det hele taget passet OK her. I øjeblikket er vi ved at køre ham op i foder med hø ad libitum, havre, olie og tilskud tre gange dagligt.

 

I dag var det en dejlig rolig aften og derfor syntes jeg at det var tid til at ride en tur. Og det er så her "adfæren" opstår.

Jeg stiller ham i en rebgrime bundet til saddel bommen, på samme måde som han blev det ved træneren, og vil lægge saddel på ham.

Fordi han er så tynd, viser jeg ham et gelunderlag, som han lige tjekker ud og fint lader ligge på ryggen. Så lægger jeg min gamle flade dressursaddel på ham og den vægere han sig ved og træder væk fra. Jeg følger lige to skridt efter og lægger den roligt på lige oppefra.

Han stejler og springer nu krogen på træktovet og gallopere ca 25 meter væk inden han stopper og vender om og glor på mig...

Den havde jeg så ikke lige set komme men jeg samler saddlen op imens jeg holder øje med ham ud af øjenkrogen og lægger saddlen på saddelbommen igen.

Så vender jeg mig imod ham og så snart jeg får to øre, træder jeg et skridt tilbage og dælme om ikke han traver hen og stiller sig 1½ meter foran mig

 

Jeg kan lige gå hen og binde tovet i grimen igen... Nu lægger jeg så tovet nogen gange rundt om bommen så han har muligheden for at trække sig hvis det gentager sig med saddelen, men denne gang står han roligt og jeg spænder saddelen let.

 

Efter vulkanudbruddet beslutter jeg at det nok er en ide at se hvordan han reagere med saddelen på i longe og det går fint.

Han tager biddet af sig selv og får hovedtøj på. Jeg stiller min hvide spagettistol på siden af ham og sætter mig op... og rider ca to minutter rundt i skridt inden han begynder at bukke. Det havde jeg så sådan set siddet og ventet på, så jeg driver ham frem og laver et one rein stop med det samme... Og så skridter vi rundt og laver forskelleige ting i tre kvarter uden så meget som et hik. Det på trods af at de små to års vi har fjoller frem og tilbage lige på den anden side af hegnet til ridebanen.

 

Men hvad skete der lige her?

Han er meget let og lydhør/opmærksom. Der skal trykkes meget let på "knapperne" når man sidder deroppe, men det her er jeg meget i tvivl om hvad bunder i?

 

Jeg har skrevet så meget med af hans historie som jeg kender. Han har gået hele sommeren hos træneren og haft små børn med på ture hver dag i løbet af sommeren til ridelejr, så han burde være til at stole på...

Han opføre sig altid eksemplarisk i stalden og er ikke på nogen måde vild eller aggresiv på folden.

 

Noget jeg bed mærke i er at han tydeligt er mere tryg ved min kone og datter i stalden end ved mig. Hvis jeg kommer hen til boksen så står han lige og lurer inden han kommer tættere på. Men hvis en af dem kommer, så går han dem i møde og stikker hovedet ud.

Det har så fået mig til at have noget jeg normalt ikke har, nemlig lommen fuld af godbidder. Han har så fået en hver gang jeg kom forbi ham og det betyder at han i det midste er begyndt at se sultent på mig og tage godbidderne når jeg kommer.

 

Jeg vil lige skynde mig at sige at han ikke fik nogen godbidder hverken før eller under dagens ridning. Først bagefter da han var sadlet af og børstet fik han en. Kan godbidder virkelig gøre en hest sådan i løbet af en uge? Han har jo ikke modtaget nogen form for træning eller skullet gøre noget for dem. Jeg har bestemt ikke ladet ham skubbe rundt med mig og der har heller ikke været nogen form for konflikt eller disrespekt fra ham ellers. Så snart han får træktov på holder han afstand og går og stopper sammen med mig i behøring afstand.

 

Tankerne har snurret lidt rundt omkring episoden og jeg har da nogen ideer omkring løsninger der kan gøre det mere sikkert og udramatisk at sadle op, samt hvad denne adfærd kan komme af.

 

Men jeg vil gerne høre hvad i mener der er på færde her?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm...
Forfatter: 
Dato:  10-09-2012 08:35

Det kan være meget.

 

Men jeg tror som følger:

 

Du har købt en appendix = 1/2 Fuldblod.

 

Den har stået det samme sted i mange år.

 

Du flytter den til nye omgivelser og giver den en uge fri.

 

Du fodrer den op, med bl.a havre.

 

Så sætter du den ved en bom, sadler den med et gelé-pad (nogen heste bryder sig ikke om forskellige kunstige typer underlag)

 

Så brænder den sammen.

 

Det samme sker når du så rider den.

 

Mange vil nok fortælle dig at den har ondt i ryggen, osv. og det er da også en mulighed.

 

Men jeg tror nu mest, det handler om opsparet krudt og en højere andel flugt-adfærd (fulblod) end du er vant til.

 

Den mere eftertænksomme rytter, ville nok have valgt at longere sådan en hest, inden opsadling/ridning, for lige at se hvad der er i den. Og så i øvrigt gøre alt ting omkring opsadling, opsidning osv., meget observant og forsigtigt, for at checke hesten ud.

 

Den har måske heller ikke prøvet at gå med en engelsk sadel. Det burde i sig selv ikke være et problem, hvis den ellers passer.

 

Men først og sidst tror jeg det handler om overskuds-energi, som hesten nok heller ikke selv er vant til at håndtere konstruktivt, hvis den som du beskriver, har været noget underforsynet.

 

Prøv at starte HELT forfra:

 

Tag hesten på banen i stald-grimen og longér den ganske almindeligt, på begge volter i skridt trav og galop. Hvis den bukker, skal du bare lade den gøre det, men kræv, at den stadig går FREM.

 

Læg en sadel på (måske helst med et almindeligt uld-underlag og check at sadlen passer.

 

Longér den igen, på samme måde som før.

 

Når hesten virker fornuftig og der ikke er mere buk i den og du har en god kontakt, kan du sætte dig op og ride.

 

Hvis du er lidt utryg, kan du have staldgrime over trensen og lade en anden person longere hesten, så du i første omgang blot er sandsæk.

 

Jeg tror ikke du har noget at bekymre dig for og det er i mine øjne nogen tåge-teorier du har omkring god-bidder osv. Man skal passe på ikke at komplicere hvad der er i en hest, det er meget mere simpelt, end man næsten kan fatte.

 

Ang. dine oplevelser omkring at din kone og datter har bedre oplevelser i stalden end du, kan du ikke løse med godbidder. Bare drop det, hvis du ikke vil minimeres til en foder-maskine i hestens øjne.

 

Det handler helt sikkert om din kropslige og mentale attitude, når du nærmer dig hesten.

 

Det kan være du er noget "kantet", som mange mænd er, når de ikke er så rutinerede i at omgåes heste efter bedste horsmanship-principper.

 

Det kan også være, at du er SÅ glad for du endelig har fået en længe ønsket Amerikaner, at du virker noget overvældende på hesten, i din iver for at I skal blive "verdens bedste makker-par".

 

Prøv at skrue forventningerne ned. Tag din nye hest ud på nogen gå-ture fra jorden, bare jer to. Lad være med at gå og pille i ham osv. Bare gå en tur, gerne lang. Det styrker ofte forholdet.

 

Og lad være med atå og hænge op ad boksdøren og over-beglo dyret, men lad ham have fred i sin boks.

 

Den er jo halvt fuldblod og kan indeholde en del mere energi, end du måske har forventet.

 

Derfor tror jeg, du skal tænke dig lidt om, nu du er igang med at fodre den op.

 

Jeg ville ikke give den havre.

 

Giv den i de første par uger, dobbelt ration vitamin (grøn salvimin har jeg god erfaring med)

 

Fiber-piller fra NAG har en meget lav stivelses-procent (ca. 4) men lisså højt energi-inhold som havre. Det giver langsom energi og feder godt.

 

Lad den æde masser af god fed hø/wrap.

 

Når du fodrer med havre, tilfører du hurtig energi, som oftest brændes af i energi-udladninger og så kan du risikere at den overhovedet ikke tager på, men bliver alt for energisk i forhold til det du har lyst til.

 

Og så syntes jeg du skulle få skaffet dig en western-sadel, allerede i dag...

 

I øvrigt tillykke med den nye hest. Det skal nok blive godt. Må vi ikke se et billed?

 

 

 

 


May your belly never grumble,
May your heart never ache.
May your horse never stumble,
May your cinch never break.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jette..
Forfatter: 
Dato:  10-09-2012 08:52

Tak for alle dine tanker og input - jeg har selv været omkring en del af det, og skriver lige et ordentligt svar senere.

 

Indtil da, kan du hygge dig med lidt billeder og en video (2-3 år gammel) HER.

 


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Masser af tid og rigtig behandling
Forfatter: 
Dato:  10-09-2012 12:00

Hej Jens

Også et stort tillykke herfra med din rigtige hest

 

Jeg tænker også, at havre er noget, fanden har skabt i vrede...

 

Vi har netop her i foråret købt en muskelfattig og tynd quarter, som skulle tage ca. 75 kg på.

 

Ham fodrede vi op med super wrap, mysli og Grøn Salvimin - INGEN havre!

 

Så trak vi ture med ham og red kun i skridt med min westernsadel, som passede ham, da han var tynd (jeg rider på en araberblanding selv).

 

Efterhånden som musklerne kom på, fik han sin egen sadel på, og vi begyndte at klatre lidt med ham i skoven.

 

Nu vejer han 560 kg, er super flot og har muskler - og lidt græs på sidebenene efter snart 5 måneder på græs i døgndrift.

 

Hvis han er trænet med horsemanship, hvilket det ser ud til på videoen, så vær opmærksom på dit kropssprog! Vores hest har 1 mio. knapper, vi ikke kendte noget til i forvejen, men med kyndig hjælp undgik vi at få konflikter.

 

Hesten gør kun det, vi beder den om - det er OS, der trykker på de forkerte knapper.

 

Bl.a. kunne vi ikke sidde op, hvis vi gik mod hesten med fronten mod hans side - han var vant til, at det betød "gå væk". Måske betyder det også det, for din hest, når du har armene oppe (med en sadel på)?

 

Jeg tænkte også lige - hvorfor binder du hesten i en rebgrime? Jeg har altid lært, at man ALDRIG må tøjre en hest i en rebgrime, da grimen ikke kan springe, og hesten kan komme alvorligt til skade.

 

Det var heldigt, at dit træktov sprang i denne situation. Brug en almindelig staldgrime til at binde i, og brug kun rebgrimen til at ride eller longere i.

 

Held og lykke med din hest - jeg glæder mig til at læse mere om den.

 

Bedste hilsner

Marianne

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  10-09-2012 15:17

Tak for endnu et godt svar. Så kom jeg ud af trædemøllen og har tid til at skrive igen :-)

 

Først lige den med rebgrimer. Det er en ting jeg har været meget opmærksom på da jeg helt er klar over hvor farlige de kan være. Jeg har tidligere sejlet en del og kender styrken af de liner jeg bruger til grimerne!

Det har ført til at jeg har "opfundet" min egen sikkerhedsgrime med noget så simpelt som en hundesnors-karabinhage. Den er så sat i der hvor man normalt ville binde grimen. I og med at den kun har en brudstyrke på ca. 100Kg virker den altså som sikring i grimen.

Det lyder måske af meget med 100Kg, men det er faktisk kun en brøkdel af hvad en hest kan trække i halsen. Jeg har set almindlige DV heste sprænge nylontov med brudstyrke på 500Kg som var det sytråd de havde om halsen.

Grunden til at hagen i træktovet sprang var fordi jeg var dum nok til at lave det med en aluminiumshage i, da jeg var løbet tør for de gode fra Biltema i rustfrit stål, der snildt trækker et ton. "sikkerhedshagen" sprang ikke i grimen, men den har det heller ikke helt godt og jeg skal have sat en ny i.

Det fungere supergodt med hagen i det daglige og de koster ikke ret meget.

 

Jeg er godt klar over at havre måske ikke er ideelt og at man godt kan få fine foderblandinger én mass. Men de koster også kassen desværre.

Allerhelst ville jeg gerne have fingrene i noget luserne-hø til ham. Men der er desværre ikke nogen der har det her i nærheden undtagen en øko-bonde, der tror at det er guld han dyrker på marken ;-)

Så den står altså på hø, havre og tilskud til at balancere proteinindholdet med. Det der Grøn Salvimin, skaljeg lige have tjekket ud :-)

 

Og så lidt til Jette:

 

Han er helt sikkert ½ fuldblod! Men ikke mere end at dyrlægen kunne stikke ham med bedøvelse og sætte chip i ham lige efter - ude fra staldgangen over rækværket uden jeg holdt ved! Dyrlægen er selv hestepige og meget god til at læse dem, men det havde jeg godt nok ikke regnet med at jeg skulle se en hest finde sig i. Han kan ellers stå og slå ud i luften efter en enkelt iriterrende flue der gerne vil javes væk igen og igen.

 

Så vidt jeg ved har han ikke stået altid det samme sted. Han er importeret fra Sverige i 2010 og har derefter stået mindst tre steder, hvoraf det ene var hos en der syntes at han skulle trænes i engelsk ridning og sultes...

 

En uge fri kunne være en god forklaring og jeg har da også gjort hvad jeg kunne for at spolere ham med godbidder

Jeg syntes dog ikke at jeg har gået og pillet i ham hele tiden - højest femten til femogtyve gange i døgnet... Er det for meget?

 

Jeg syntes det er et godt forslag med gåture. Det er ikke noget jeg ellers har dyrket med heste, når de nu udemærket er i stand til at transportere mig rundt uden jeg skal gå.. Men det tror jeg lige at jeg vil holde mig til udenfor banen indtil jeg får anskaffet mig en ridehjelm.

 

Jeg tror ikke helt at han har ondt i ryggen. Han er blevet handelsundersøgt inden jeg købte ham og for tre måneder siden blev han gennemgået af en heste-massør/kiropraktor. Han kan selvfølgeligt have fået ondt i ryggen siden, men han har jo ikke været redet så det tror jeg ikke helt er tilfældet.

 

Jeg ved at han har gået med engelsk saddel - og jeg har en mistanke om at det måske kan være saddeltypen han genkender - ingen nævnt ingen glemt.

Selvfølgeligt ville jeg gerne gå ud og købe saddel til ham i dag. Jeg har sparet op til en god saddel allerede. Men når han nu er for tynd og mangler rygmuskler, så syntes jeg at det er hul i hovedet at købe saddel på nuværende tidspunkt. Der vil jeg hellere vente lidt.

 

Han reagerede ikke umiddelbart på geleunderlaget. Det var først da jeg stod på siden af ham og hævede sadlen at han tændte af.

 

Endnu en gang tak for de gode råd. Det er så nemt at give andre råd om deres heste. Men når man selv står der bliver man nemt lidt blind selv. Jeg har håndteret heste af alle slags fra jeg var 3-4 år gammel og alligevel kan de (heldigvis) byde på nye udfordringer hele tiden :-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rettelse..
Forfatter: 
Dato:  10-09-2012 19:43

Det var så noget volapyk - selvfølgelig har han været redet de sidste tre måneder. Dels af træneren og dels på sommerlejeren. Men siden han har det og er blevet tjekket udervejs. Så tror jeg altså ikke på ondt i ryggen som den første årsag. :-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  11-09-2012 13:17

Tillykke med ham!

 

Der er er ikke noget som en drømmehest. Jeg er sikker på, at I nok skal hitte ud af det og i øvrigt tror jeg, at Jette har ret. Han har da bare super meget energi lige pludselig.

 

Jeg har selv fået en painthoppe der er halv fuldblod og hun har hos tidligere ejer været sløv og lidt træt i det, men jeg skal lige love for at hun har fået gang i korpus her da! Vi har også temmelig meget græs (det var der ikke mulighed for, hvor hun stod før) Hun bukker, hopper og leger på folden som aldrig før. Tidligere ejer kunne dårligt kende hende da hun var på besøg.

 

Jeg har brugt laaang tid på at fodre op. Ligesom du wrap ad libitum, lucerne, og olie. Det har taget næsten et år at få hende som jeg gerne vil have en amerikaner. Hun er stadig ikke så muskuløs som min quarter, men sådan er det nok med det fuldblod, der er i hende Jeg har givet hende en musliblanding også, men den har været havrefri for jeg vil helst vide hvornår mine heste eksploderer. Jeg synes de bliver uberegnelige og dumme af havre, men det er måske lige så meget religion som så meget andet. Det skal jeg ikke kunne sige

 

Det giver rigtig god mening, at du venter med sadel! Jeg tror, du må forvente, at han ikke er klar til sin nye sadel før til foråret. Det tager hundrede år før de har fået så meget på ryggen, at man kan danne sig et ordentligt billede

 

Jeg tror i øvrigt på, at heste husker ting, så hvis han har været ked af at være dressurhest kan han da sagtens kende sådan en sadel. Jeg ville også gå lange ture sammen, som de andre foreslår. Det giver et helt utroligt forhold til hesten. Og når du så vil ride (om lang tid ) er det en fin ide at starte i longen og give ham sadlen på derude. Ingen hokus pokus er jeg sikker på. Han ser rigtig fornuftig ud på din video. Dejlig hest!

 

Forresten vil jeg lige abefale dig at løsspringe ham ca. en gang ugentligt, bare over små spring, både for sjov som en "herreting" I gør sammen, men også for at styrke hans ryg. Det er fantastisk hvilken forskel det gør. Rigtig god fornøjelse med ham!

 


Viavia :o)
0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  12-09-2012 08:19

Hejsa.

 

Så var jeg ude og gå tur med Pepper i går aftes... Det er altså lidt spøjst at vade afsted med en hest på samme måde som en hund Og da han stoppede for at skide i en indkørsel ved en af naboerne på vejen blev det nærmest surrealistisk. Er det meningen at man skal have poser med når man går tur med hesten???

 

Nå men det var super hyggeligt og helt på linje med en ridetur (næsten), så tak for det råd.. Der var ingen ballade eller ophidselse selv da vi var inde og hilse på en af (de andre) naboer der stod ude på gårdspladsen og savede med rundsav og kom forbi deres to hingsteplage var han helt cool og afslappet..

Så vi fik prøvet et par passerende biler, to hingste på en mark og en startende og stoppende rundsav. Ingen antydning af problemer.

 

Et eller andet sted så tror jeg at han også lige ville prøve mig af da han lavede ballade den anden dag. Jeg vil stadig sige at det er en uforholdsmæssig kraftig reaktion på at få saddel lagt på. Selv heste der får saddel på første og anden gang i deres liv har jeg aldrig oplevet brænde sammen på den måde. Så nu må vi se.

 

Jeg har ikke tænkt mig at hoppe fra foder til foder, så derfor er jeg i gang med at undersøge hvad man kan få lokalt her omkring med mindre stivelse til ham og som ikke bare er en fancy pose med hakket hø og havre i.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 havre...
Forfatter: 
Dato:  15-09-2012 18:42

At undgå havre betyder ikke, du ikke må give den byg!!

 

Havre går direkte i hjernen på dem, hvis du vil give korn, så skift til valset byg e.l. :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bare en tanke
Forfatter: 
Dato:  15-09-2012 20:42

Bare en lille tanke...er din nye hest mere vant til kvinder ?var tidligere ejer en kvinde for det er da sjovt at den godt kan lide din kone og datter ...

 

Stort tillykke forresten


hygge/westernrytter på den dejligste tinker Whitey

Hilsen

Anja

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  15-09-2012 21:26

Jeg har før i tiden fodret meget med valset byg. Det fungere udemærket. Men jeg har desværre ikke selv en valse og jeg vil altså ikke købe færdigvalset der har ligget gud ved hvor længe i sække på møllen.

Så snart jeg kommer forbi et sted de har det vil jeg have nogen af de vitaminer i anbefaler, det skulle gerne øge omsætningen også.

Han er begyndt at skifte pels nu. Der er begyndt at komme et helt nyt hårlag på ham i store felter over det meste af kroppen og på benene. De nye hår er meget pænere og blankere end de gamle, der kunne børstes af i noget der mindede om fnuller fra tørretumbleren.

Det han får nu, minder meget mere om normal pels og man kan heller ikke se huden igennem nu.

 

 

Anja, det er en kvindelig opdrætter han er født hos og de ejere jeg kender til har alle været kvinder. Dog har jeg set et "forfærdeligt" billede af ham hvor der sidder en mand og rider dressur på ham!

 

Så tanken om at han er blevet sådan en metroseksuel underkuet dreng der ikke tør være sammen med de store nede fra pølsevognen har da strejfet mig.

Det er nu i bedring. Jeg er holdt op med at grovfodre ham med godbidder og laver istedet lidt "øvelser" med ham, så han i det mindste skal gøre noget for godbidderne. Han er f.eks. ikke så god til at tage hovedet helt ned når han får grime på. Så nu får han så en godbid efter at han har taget hovedet ned og grimen er sat på. Så skal han da lave et minimum for føden ;-) Senere kan han så få den grove bahandling, hvor han ikke får godbidder :-)

 

Han er heller ikke helt så reseveret som han har været. Jeg har været lidt ude at gå tur med ham og selvom det ikke har været så langt, så er det helt klart noget han nyder og vi hygger og med det.

 

Jeg har fået min første ridehjelm nu... (ja ja) det styrker også den gamles selvtillid lidt. Så nu skulle det gerne begynde at blive til lidt mere.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang. foder
Forfatter: 
Dato:  27-09-2012 14:31

på FAF eller DLG som det nu hedder, har de fået en foderblanding, der hedder Cool fra noget der hedder Hippo - et svensk produkt, uden havre, koster kun (78 kr. pr 15 kg)

 

jeg har sammenlignet det med det foder jeg brugte et andet produkt uden havre - næsten samme vitaminer og mineraler i.

 

men jeg sparer nu 768 kr. pr. måned på 3 heste - det er ret mange penge. Det er et fuldfoder, så jeg kommer kun lidt lucerne i for at de skal have mere at tygge i.

 

Prøv at tjekke det ud, nok det billigste foder uden havre, jeg har set.

 

har nu prøvet det et par måneder og mine heste trives fint på det, så prøv at tjekke det ud.

 

Havre er jo også blevet dyrt, så tror ikke at det er meget dyrere med et fuldfoder, frem for havre og vitaminer.

 

Det er en rigtig fin hest du har fået dig, kan godt forstå du er glad for ham. Held og lykke med ham.


Anita Andersen

quarter ejer med smukke

Zip Skip Sunshine

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-09-2012 18:31

Tillykke med din nye hest - I skal nok finde melodien sammen

 

Der er allerede skrevet en del, så tilføjer bare lige det her med flytning - nogle heste har brug for tid!!

og nogen dur ikke til havre...

 

Har lige været igennem en tur med min, efter flytning, men nu er han sit skønne selv igen - det har taget 4 uger. Han har også lidt mere nerve - og det endda uden at der er en XX´er indblandet

 

Godbidder, givet efter ydelse og gåture er bare godt

 

 

- og tillykke med din nye hjelm også

 

 

 


Min hest er mit spejl, som uforfalsket gengiver mine dårlige og gode luner.

Se din hest i øjnene og lad dig ikke skræmme af sandheden.

Citat: Bent Branderup

 

 

 

- gør livet til en fest - rid fjordhest ! ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  27-09-2012 19:55

Hejsa og tak for de sidste par indlæg.

En lille opdatering er vel på sin plads. Det går rigtigt godt med at tage på nu og han er ved at skifte pels.

Desværre kom han kun få dage efter mit sidste indlæg til skade i hegnet og fik et bræt ind i skulderen :-(

Så det er af gode grunde ikke blevet til nogen form for ridning, men derimod dyrlæge hver anden dag og intensiv sårpleje.

Det går nu den rigtige vej med det og vi begynder at tro at han klare den uden men.

På den positive side har vi fået gået en tur hver dag for at holde cirkulationen i gang og så han ikke kun skulle stå i sin boks og rådne. Det har været med til at knytte os tættere og givet meget tid med ham.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 trist med skade
Forfatter: 
Dato:  28-09-2012 08:33

Men måske har det knyttet jer mere sammen.

 

rigtig meget held og lykke - vi ses måske på showbanerne engang.

 


Anita Andersen

quarter ejer med smukke

Zip Skip Sunshine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sidste nyt :-)
Forfatter: 
Dato:  29-10-2012 22:28

Hejsa.

 

Jeg ved hvor spændende det er at følge lidt med i hvordan tingene går når man har fulgt en tråd. Så her kommer lige lidt nyt om Pepper igen.

 

Han kom ret alvorligt tilskade med sin skulder her sidst i September og har været næsten en måned om at komme sig med "fængselsboks", dyrlæge hver tredie dag og derefter flere og flere trækketure og lidt longe.
Mere om det længere nede.

 

Nej det er ikke en joke - det her er synderen!

Billede



Det er så nu du ikke skal scrolle ned hvis du ikke kan tåle at se blod!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet her blev taget ca. en halv time inden dyrlægen kom.


Billede




Det her er fra dagen efter. Dyrlægen har åbnet såret mere og syet noget andet, sådan at det kan dræne og hele korrekt.
Det blå er alm. sårspray og det gule er penecillin som såret blev pumpet fuldt af.
Billede


Her er vi efter ca. tre uger og såret er næsten lukket.
Billede


Og det er så sådan det så ud i går. Såret er helt lægt og der er kommet et fint meget tyndt ar på godt 10cm.
Billede


Det her er mere eller mindre sådan som han så ud da jeg købte ham...

Billede


Og det her er sådan som han ser ud nu :-)
Billede



Ja ja - man bliver jo aldrig træt af at se billeder af sin egen hest ;-)
Billede

Sadlen han har på er en jeg er ved at prøve på ham...

 

 


Der er sket en del for Pepper siden jeg fik ham og hans uheld. Dels har jeg lagt foderplan for ham sammen med nogen gode bekendte. (med havre) og han har taget en del på.
Jeg har også fået prøvet både min Wade saddel på ham, som viste sig at være alt for smal og nu har jeg så fået lov til at låne denne stocksadel til ham hvis han kan passe den... Det kniber lidt, men der fifles med noget omstopning og jeg skal muligvis have fat i et build up underlag til ham under alle omstændigheder uanset saddeltype.

Hvis han kan gå med denne her, så er det en god løsning imens jeg kommer mig over dyrlægeregningen!

 

Rent adfærsmæssigt, har han også fået det bedre. Lige da han var flyttet ind vævede han meget både når han skulle; ud og ind, ved fodertid og alene når vi ikke var der. Jeg havde et webcam på ham et par dage, men tog det fra fordi det var for belastende at se på Pepper i boksen...
Jeg var ved at kikke på hvad sagkundskaben siger om vævning og for at gøre en lang historie med flere muligheder kort. Så nåede jeg frem til at Peppers vævning muligvis skyldes at han var fustreret over at han ikke kunne udleve en lederrolle som hest i flokken.

Det hang meget godt sammen med vores gamle bossy hoppe, som var lederhoppe på den trælse måde. Og sammen med Peppers flytning så tror jeg at han kortsluttede lidt lige efter at han var flyttet ind.

 

Nu har vi givet hoppen videre til en anden stald og det har forandret Pepper meget. Han har påtaget sig lederrollen i flokken og er en meget cool leder. Som regel klares alle skærmysler mellem de toårs med et strengt blik og så er der ikke mere ballade med teenagerne

 

Vævningen er næsten ikke eksisterende og hvis man ikke er opmærksom på det, ville man aldrig lægge mærke til det. Nu kan han finde på at køre hovedet en enkelt gang fra side til side når jeg er ved at hælde foder op til ham. Men det virker mest af alt som en gestus der siger: "så skynd dig dog mand!" Ellers ser man det ikke.

 

Han er også faldet meget til ro overfor mig og jeg tror helt sikkert at de daglige gåture og pleje har været med til at gøre det. Jeg har indstillet grovfodringen med godbidder og det indskrænker sig til et par stykker i ny og næ når han laver en daglig rutine til UG.

 

Som i kan se har han prøvet endnu en saddel og det er han også cool med. Ikke "død cool" men han bliver da stående. Det man ikke ser på billedet er da jeg på ubehjælpelig vis møver mig op på ham - det er ikke hesten der er lille - det er en stocksaddel der er stor! (godt råd: Prøv en inden du køber en, det er ikke bare i nærheden af det samme som en engelsk saddel!)

Så alt i alt går det så godt som det kan og fremad hele tiden.
.

 

Tingene er ca. lige så idyliske som de ser ud her fra terassen med en kop kaffe :-)

Billede




Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt at du vil opdatere
Forfatter: 
Dato:  29-10-2012 23:02

Hvordan Pebber har det , godt at han er ok igen , det er de mærkeligste ting de kommer galt afsted med . Han ser godt ud og hvor er det rart at høre at hans væven næsten er ikke tilstede jeg bliver glad indeni når jeg læser sådanne indlæg -held og lykke med sadeljagten


Den største kunst i hestetræning, er at være i stand til at kigge på sin hest og kunne se hvad hesten har behov for LIGE NU.(www.horsemind.dk )

 


 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider