Jeg ved ikke helt hvordan sådan en bom du spørger efter ser ud. Men hvis det bare er sådan en, lidt lige som en springbom, måske lidt længere, så kan du hvis du gerne vil slippe billigt slå op i telefonbogen og finde den nærmeste skovfoged.
Han vil kunne fortælle dig hvor de skover "cellulosetræ" i nærheden og så er det bare om at henvende sig der.
Cellulosetræ er rød eller sitka-gran og skal være fri for råd og svamp, det skoves i 3 meters længder hvor træet ikke kan bruges til tømmer. F.eks. udtynding i plantager.
Hvis de er midt i at skov, kan du selv bestemme hvor lange de kapper dem af.
Om du så vil have den finne glatte, kan du afbarke dem med en trækkniv eller en billig elhøvl.
Laver du et eller andet de kan ligge på væk fra jorden holder de uden problemer 10 år hvis de får en gang træbeskyttelse.