Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 Hvad kigger I efter?
Forfatter: 
Dato:  03-02-2012 20:49

Når I gerne vil købe en Amerikaner?

 

Udseende? Sødt hoved, smart farve, masser af man/hale stor røv, gode vinkler, lige ben stærke ben, godt sadelleje/ velansat hals, størrelse eller,...?

 

Temperament? Meget rolig, meget velopdragen "gnist", rå, ond, eller...?

 

Afstamnig: Far/mor skal begge have præsteret, bedstefædre have præstationer, ensartet avlet disciplin-bestemt, kun halter, reining, pleasure, eller må der være mix?

 

Googler I på hesten og dens forfædre?

 

Falder I først for et billed? Eller falder I for en sælger der lige har hesten til jer? Eller en afstamning? Eller en pris?

 

Hvis I kigger efter unge heste, er så fordi I ikke har råd til en reden, eller er det fordi I selv vil præge, eller er det fordi I ikke vil risikere at få en evt. fys/psyk maltrakteret hest?

 

Hvis I kigger efter en ældre, er det så fordi den helst skal kunne ride med det samme? Eller fordi I ikke føler jer kompetente til at træne en unghest? Eller fordi I ikke vil have den trænet prof (det er for dyrt eller usikker på om man kan finde en træner man har tillid til?)

 

Har I kigget efter en type hest og endt med at købe en helt anden type? Hvorfor?

 

Kigger I et bestemt prisleje og i så fald hvilket?

 

 

Kigger I i udlandet, eller er det for usikkert? Hvis I kun kigger I Danmark (evt. Sverige), tager I så turen over broen for at kigge på én hest, eller samler I flere? -Og gør I det flere gange?

 

Tør I købe en hest, uden at have set/prøvet den i virkeligheden, men kun på billeder/videoer og samtaler med sælger?

 

 

Får I evt. interessante heste røngtenundersøgt og har I en egen dyrlæge, til at be- eller afkræfte den undersøgendes dyrlæges udtalelser/observationer? Hvem betaler den eventuelle undersøgelse?

 

Forhandler I om prisen og hvis ja, hvor mange % kan I opnå og på hvilke betingelser?

 

Har I en person I har tillid til, med når I kigger på hest?

 

Hvor mange penge syntes I en ung hest der er uredet med god afstamning er værd? Og én med dårlig/rodet afstamning? Og hvor meget er en stabil almindelig voksen ridehest uden skellet/sene-fejl, af middel formåen værd?

 

Vil I købe en ældre hest? 12+?

 

Ville I købe en avlshoppe med evt. skade, uden præstation?

 

 

...Ved godt det er mange spørgsmål og jeg tror ikke der er mange der har gjort sig tanker om dem alle, men det kunne være sjovt at høre, hvis nogen ville dele lidt tanker...

 

 


May your belly never grumble,
May your heart never ache.
May your horse never stumble,
May your cinch never break.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jette det
Forfatter: 
Dato:  03-02-2012 22:18

kommer meget an på hvad det er for en hest man leder efter, altså hvilket formål hesten skal opfylde. Afstamningen på en skovtursvallak er feks mindre interessant end på en ung avlshoppe.

 

Jeg laver som regel et ekstremt forarbejde og laver en bruttogruppe af heste jeg vil se på ud fra alder, afstamning, køn, evner osv. Når jeg så har fundet de bedst egnede på markedet kigger jeg på dem og vælger en hvis der er en jeg kan lide. Jeg er igennem hele din liste og lidt til når jeg køber hest.

------------------------------------ ---------

 

Når I gerne vil købe en Amerikaner?

 

Udseende? Sødt hoved, smart farve, masser af man/hale stor røv, gode vinkler, lige ben stærke ben, godt sadelleje/ velansat hals, størrelse eller,...?

*Ja udseende, men mest ud fra at den skal være bygget til formålet og skal det være en avlshest må den også gerne være køn. Det er mindre vigtigt for en ridehest. Jeg køber feks ikke en tung hest på 162 cm til reining eller en 145 cm korthalset til halter.

 

Temperament? Meget rolig, meget velopdragen "gnist", rå, ond, eller...?

* Temperament er vigtigt. Den skal helst have både en tænd og en sluk knap og en positiv indstilling til mennesker. Resten er træning.

 

Afstamnig: Far/mor skal begge have præsteret, bedstefædre have præstationer, ensartet avlet disciplin-bestemt, kun halter, reining, pleasure, eller må der være mix?

* For en voksen ridevallak er det vigtigste dens evner. For heste emd avlspotentiale og ungheste er afstamningen meget vigtig, men vægtes som en del af pakken. Jeg har blodlinier der ville være et plus og anddre der ville være et minus. Jeg ville aldrig gå efter en hest med to uredne forældre eller hvor en af dem blev dropet til ridebrug pga temperament eller medfødte fejl.

Til avlsbrug er jeg MEGET kræsen. Da jeg avler primært reinere, skal afstamningen være reiningheste, gerne blandet med en anelse cowhorseblod.

 

Googler I på hesten og dens forfædre?

* I den grad. Og sætter hele netværket i gang med at optrevle alle de gode og dårlige historier om hesten, dens forældre, dens fætre og kusiner osv osv osv.

 

Falder I først for et billed? Eller falder I for en sælger der lige har hesten til jer? Eller en afstamning? Eller en pris?

*Kan falde for det hele i første omgang, men den når aldrig til bruttotruppen hvis ikke alle områder er opfyldt. falder aldrig for smart sælger vil jeg sige. Jeg spørger meget ind til alt muligt og kan ret hurtigt lugte hvis der er ugler i mosen.

 

Hvis I kigger efter unge heste, er så fordi I ikke har råd til en reden, eller er det fordi I selv vil præge, eller er det fordi I ikke vil risikere at få en evt. fys/psyk maltrakteret hest?

* Med den afstamningskvalitet jeg har kigget efter har jeg købt unge hopper. Derudover er jeg ikke vild med at introducere voksne nye heste i min lille flok. Med penge og faciliteter nok kunne jeg også købe en voksen hest.

 

Hvis I kigger efter en ældre, er det så fordi den helst skal kunne ride med det samme? Eller fordi I ikke føler jer kompetente til at træne en unghest? Eller fordi I ikke vil have den trænet prof (det er for dyrt eller usikker på om man kan finde en træner man har tillid til?)

* Igen kommer det an på om jeg mangler en ridevallak (må meget gerne være trænet) eller en avlshoppe, så kommer afstamningen først.

 

Har I kigget efter en type hest og endt med at købe en helt anden type? Hvorfor?

* Nej ...jeg er totalt afklaret omkring hvad jeg leder efter. Den kan måske være et år yngre/ældre eller en smule højere/lavere men ingen egentlige kompromiser.

 

Kigger I et bestemt prisleje og i så fald hvilket?

* Ja, afhængigt af hvad jeg leder efter og hvordan økonomien er. Har købt både dyre avlsheste og billige selskabsheste.

 

 

Kigger I i udlandet, eller er det for usikkert? Hvis I kun kigger I Danmark (evt. Sverige), tager I så turen over broen for at kigge på én hest, eller samler I flere? -Og gør I det flere gange?

Jeg kigger både i DK og Tyskland og samler som regel en håndfuld i Tyskland, tger en forlænget weekend og finder hesten der.

 

Tør I købe en hest, uden at have set/prøvet den i virkeligheden, men kun på billeder/videoer og samtaler med sælger?

* Absolut. Har gjort det to gang eog min bedste hest var deriblandt.

 

 

Får I evt. interessante heste røngtenundersøgt og har I en egen dyrlæge, til at be- eller afkræfte den undersøgendes dyrlæges udtalelser/observationer? Hvem betaler den eventuelle undersøgelse?

* Unghestene har kun været handelsundersøgt (åringer) men en evt ridehest ville skulle i røntgen...med mindre det er en 18 års hest der har gået fint under rytter hver dag de sidste 15 år.

 

Forhandler I om prisen og hvis ja, hvor mange % kan I opnå og på hvilke betingelser?

En smule, men ikke meget. Handler mere om levering og den slags.

 

Har I en person I har tillid til, med når I kigger på hest?

* Har primært købt dem selv. Vilel nok tage min træner med hvis jeg kiggede på en dyr toptrænet ridehest da hun bedre kan afsløre træningsfejl og sminkede lig.

 

Hvor mange penge syntes I en ung hest der er uredet med god afstamning er værd? Og én med dårlig/rodet afstamning? Og hvor meget er en stabil almindelig voksen ridehest uden skellet/sene-fejl, af middel formåen værd?

* Det varierer vildt. Hvor god afstamning? Hvor køn/talentfuld/velopfostret osv. Sund og rask? 10.000 til flere hundrede tusinde. Den voksne hest vel 25-70.000. Feks kan en bombesikker hest i trafikken være guld værd for en skovtursrytter.

 

Vil I købe en ældre hest? 12+?

* Ja afhængigt af formålet. Den ældste je har købt (ikke amerikaner) var vel ca 14-15.

 

Ville I købe en avlshoppe med evt. skade, uden præstation?

* Ja hvis hendes afstamning, forældre og søskende berettigede til det. Og hendes egen kvalitet iøvrigt. Ville dog sætte pris på at hun havde nået at være under sadel tidligere.

 

 

...Ved godt det er mange spørgsmål og jeg tror ikke der er mange der har gjort sig tanker om dem alle, men det kunne være sjovt at høre, hvis nogen ville dele lidt tanker...

 

* Åh jo. Min liste er endnu længere.

Jeg har været med til at formidle ca 50 heste i Europa og vi brugte noget tilsvarende for at matche køber og hest.

Det vigtigste for os var folks prioritet. Hvad var ufravigeligt krav og hvad var mere "nice to have". Hvad ville de under ingen omstændigheder tolerere og hvad kunne der ses gennem fingre med.

Men du har ret i at mange først begynder at tænke når de får spørgsmålene.

Det samme for sælger. Hvad kan hesten, hvad kan den ikke, hvilket niveau rytter kræver den, hvad er sygdomshistorien, hvad er fejlene osv osv...

 

Har set folk der ledte efter noget bestemt men kom hjem med noget helt andet...fordi den var sort....eller havde pæne øjne. Nogen gange går det godt men ofte bliver den skiftet ud for pæne øjne er bare ikke altid nok på sigt.

 

Mvh Tina

 

 

 

 

 


Quality doesn't cost - it pays !


2008 meget velredet Quarter Hoppe til salg.

Direkte datter af World Champion reiner.

(RESERVERET pr 23.01.2012)


http://www.alby-horses.com/


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tanker og teorier
Forfatter: 
Dato:  04-02-2012 09:58

Nu ved jeg ikke lige om jeg er den rette, da jeg kun har købt 2 heste i mit liv, men jeg har da nogle tanker og teorier om hvad/hvordan jeg ville gøre det alt efter hvad det var jeg skulle købe.

 

Så jeg vil gerne svare på dine spørgsmål.

 

 

Udseende? Sødt hoved, smart farve, masser af man/hale stor røv, gode vinkler, lige ben stærke ben, godt sadelleje/ velansat hals, størrelse eller,...?
Det skal nok være en kombination af det hele, alt efter hvad man skal bruge hesten til.. Det skal være ret hest til ret opgave. Man skal jo ikke købe en WP/hunter type hvis man vil reine eller omvendt.
Der udover går jeg også efter en hest jeg ville kunne se mig selv ride på, jeg er som rytter ikke et "lille nips" så jeg ville gå efter en hest, der er stærk og har en god sammen sætning af ben overlinje og hals. Jeg ville godt kunne vælge en lidt grover middel hest frem for en mere ædel/spinkel der måske ville være en top hest i en enkelt diciplin. På et grundlag af equipagen skal passe sammen.

 

Temperament? Meget rolig, meget velopdragen "gnist", rå, ond, eller...?
Igen handler det om hvad det er heste skal bruges til. Men den der tænd/sluk knap er vigtig. Det med temperament har i lige så stor grand noget at gøre med hvilken træning/opdregelse der ligges i hesten fra starten. Men hvis man skal have en hest der skal kunne gå hele vejen og lige performe det sidste hvad enten det er racing, western pleasure eller reining, så er gnisten vigtigt.

 

Afstamnig: Far/mor skal begge have præsteret, bedstefædre have præstationer, ensartet avlet disciplin-bestemt, kun halter, reining, pleasure, eller må der være mix?

Jeg ville gå efter en der er gennemavlet lige netop til den diciplin jeg skulle bruge.
Afstamningen har meget at sige hvis det er avls dyr, eller hvis det med tiden kunne blive til det.
Personligt er jeg helt vild med halter heste,men vil gerne ride trail, går jeg mere efter blodlinjer hvor der både er halter blod og preformance blod.

 

Googler I på hesten og dens forfædre?
Ja det gør jeg, og sætter hele netværket igang, for at finde info om forældre, søskende osv. Det giver tit et meget godt billede af hvad det er man har kig på:
Nu da jeg ikke er heste søgende, pløjer jeg alligevel de værse hjemmeside/slags sider igennem for at se hvad der rør sig inden for de forskelleige diciplinger så man har et godt billede af hvilke blodlinjer der gør det godt i hvad.
Så kan man også se om en evt hest man ser på er et one hit wonder eller om der ligger gennem avlet blod bag.

 

Falder I først for et billed? Eller falder I for en sælger der lige har hesten til jer? Eller en afstamning? Eller en pris?
Det starter vel først ved det visuelle, så kommer afstamningen, prisen og tilsidst hvad en mulig sælger har at sige.

Hvis I kigger efter unge heste, er så fordi I ikke har råd til en reden, eller er det fordi I selv vil præge, eller er det fordi I ikke vil risikere at få en evt. fys/psyk maltrakteret hest?
Jeg tror som sådan ikke en unghest er billiger i længden hvis det er en show hest man vil have. Med en ung hste skal man jo gøre sig selv klart om man selv er istand til at træne/uddanne den eller om man skal have en træner til at være med inde over for at få det "produkt" man ønsker.

Hvis I kigger efter en ældre, er det så fordi den helst skal kunne ride med det samme? Eller fordi I ikke føler jer kompetente til at træne en unghest? Eller fordi I ikke vil have den trænet prof (det er for dyrt eller usikker på om man kan finde en træner man har tillid til?)
I mange tilfælde er det "billiger" og købe en færdig hest, men i det de er ældre har de også deres egne meninger om tingene og er måske redet på en helt anden måde end man selv er van til og derved skal der måske igen en tænder ind for at få det til at spille max. Så det kan tage længer tid lige og finde den hest man passer sammen med når det er en ældre hest.

 

Har I kigget efter en type hest og endt med at købe en helt anden type? Hvorfor?
Ja jeg kigger meget på halter heste, men når det kommer til stýkket vil jeg ikke ture købe en der var så extrem som man ser dem i USA.
Derfor var der ikke den store tvivl da jeg købte min seneste hest, hun har nemlig gjort det rigtig godt i halter her hjemme, men er også redet.

 

Kigger I et bestemt prisleje og i så fald hvilket?

Hvis det skulle være min næste show hest, ville jeg nok vænde blikket mod USA for at finde den rette, jeg ville nok kigge i pris leget 15.000-22.000 $ for en +3års, og noget mindre for en 0-3 års.

 

Kigger I i udlandet, eller er det for usikkert? Hvis I kun kigger I Danmark (evt. Sverige), tager I så turen over broen for at kigge på én hest, eller samler I flere? -Og gør I det flere gange?
Nej det mener jeg ikke det er, når vi nu snakker QH/PH er det så små racer her hjemme, så man bliver tit nødtil at kigge uden for landet grænser for at finde det rette. Jeg ville helt sikkert fortrække og se hesten live inden man bestemmer sig. For mig ville det ikke være et problem og bruge et par dage i udlandet for at finde den rette, men så ville jeg finde nogle stykker så der var flere man så på en gang.

 

Tør I købe en hest, uden at have set/prøvet den i virkeligheden, men kun på billeder/videoer og samtaler med sælger?

Ja det ville jeg godt, men igen her ville jeg evt gøre det i samråd med min træner og de sælger de har tiltro til.

 

Får I evt. interessante heste røngtenundersøgt og har I en egen dyrlæge, til at be- eller afkræfte den undersøgendes dyrlæges udtalelser/observationer? Hvem betaler den eventuelle undersøgelse?

Hvis der er tale om min kommende ride hest der gerne skulle holde i mange år, og var af en vis værdi, ville jeg få den tjekket i hovede og røv, og få den igennem røngent.
Men jeg ville ikke gøre det bare fordi hesten kunne være "the one", det viller være det sidet skridt inden et evt køb.
Det er lige så meget for at ikke spile sælger tid. Da det jo er mig der er intressert i en hest er det vel også fair at det er mig som køber der betsler for denne undersøgelse, ved mindre der ligger friske billeder af hesten.

 

Forhandler I om prisen og hvis ja, hvor mange % kan I opnå og på hvilke betingelser?
Det kommer an på om der er grundlag for forhandlinger eller om det er en fair pris på det "produkt" man står med.

 

Har I en person I har tillid til, med når I kigger på hest?

Så vidt muligt ville jeg det. 4 øjne ser tit flere ting.

 

Hvor mange penge syntes I en ung hest der er uredet med god afstamning er værd? Og én med dårlig/rodet afstamning? Og hvor meget er en stabil almindelig voksen ridehest uden skellet/sene-fejl, af middel formåen værd?

Det kan være meget forskelligt. Men hvis den stod der og så lovende ud med den rette afstaming ville jeg godt kunne give en god del for en rå unghest. Jeg vil sige det sådan at nogle af de 0-2 års jeg har set i USA med et brag af en afstming ville jeg godt kunne give 10.000-12.000 $ for.
Det er igen meget forskelligt, men nok ikke over 80.000 dkr
.

 

Vil I købe en ældre hest? 12+?

Ja det ville jeg godt, mit seneste køb var en 12 års quarter hoppe.

 

Ville I købe en avlshoppe med evt. skade, uden præstation?
Ja det ville jeg godt kunne. men det kræver at afstamningen er i orden og at den skade den har ikke har indflydelse på den som avls dyr. Ville nok også sikre mig så vidt muligt at den skad den har ikke er noget der er opstået pga den måde den er bygget/avlet på.

Det var en længer omgang det her.

Sari

 


Charlies White Iron APHA
Vinder af Americanday quarter race på Jägersro 2010/2011


Zippo Glory Bar AQHA

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-02-2012 17:41

Bum bum, nu har jeg ikke købt mere end 1 quarter, de andre er overtaget på særdeles fordelagtige vilkår - Men derfor vil jeg da gerne give mit besyv med.. håber det kan bruges.

 

Udseende? Sødt hoved, smart farve, masser af man/hale stor røv, gode vinkler, lige ben stærke ben, godt sadelleje/ velansat hals, størrelse eller,...?

Tjae, jeg går nok mest efter en hest af den gammeldags "ranch"model eller en "bulldog" model med minimalt hvidt. Farve/aftegn er for så vidt underordnet, det vigtigste for mig er at hesten har "glimt" i øjet når JEG ser på den - Vi ser jo ikke alle de samme kvaliteter hos den samme hest, idet nogle vægter udseende højt over f.eks. personlighed.

Den skal selvfølgelig være velbygget og korrekt sammensat i kroppen med gode stærke/solide ben og gode hove.

 

Temperament? Meget rolig, meget velopdragen "gnist", rå, ond, eller...?

Temperaments mæssigt vil jeg have en hest der i grunden er rolig med med personlighed, dvs. en hest der tager det meste med ophøjet ro og ikke springer rundt for de mindste lyde, fugle i busken eller et rådyr på vejen. Jeg vægter ligeledes opdragelse meget højt, dvs. at jeg gerne vil have en hest jeg kan stole på bliver der hvor jeg har sat den, f.eks. på stalden eller på ridebanen (selvfølgelig under opsyn) og som kan gå pænt med de der trækker den, både i daglig håndetering, i trafikken og ude i byen til shows eller clinics. Det meste af det kan hesten jo lære med træning, ros og tålmodighed, men jeg ville aldrig bruge tid på at se en salgshest der ikke har den mest basale opdragelse på plads - Så ingen komplet rå ungheste til mig ;-)

 

Afstamnig: Far/mor skal begge have præsteret, bedstefædre have præstationer, ensartet avlet disciplin-bestemt, kun halter, reining, pleasure, eller må der være mix?

Hmm, altså da jeg købte den første quarter anede jeg intet om afstamning eller hvad der var "skidt eller kanel" mht blodlininer, men jeg fik tilgengæld en hest med godt "Wiescamp"blod og hvad der følger med af god ridelig, godt temperament og en super allroundhest. Jeg går egentlig heller ikke ret meget op i at min hest har præstationsblod af den ene eller anden art i årerne, men vægter individdet og dets egne kvaliteter højere end afstamning.

 

Googler I på hesten og dens forfædre?

Ja da, man kan jo lære en hel masse om hvor hesten kommer fra, hvad den evt. har deltaget i og hvad den evt. ville have talent for hvis man kigger på det fædrende/mødrende ophavs karrierer.

 

Falder I først for et billed? Eller falder I for en sælger der lige har hesten til jer? Eller en afstamning? Eller en pris?

Gode billeder er altid godt, men en god ærlig beskrivelse af hesten, den plusser og evt. minusser er lige så vigtigt for at en annonce fænger.

 

Hvis I kigger efter unge heste, er så fordi I ikke har råd til en reden, eller er det fordi I selv vil præge, eller er det fordi I ikke vil risikere at få en evt. fys/psyk maltrakteret hest?

Jeg er i gang med min første unghest nu, og efter 2 år plus lidt har jeg indset at det ikke er "lige mig", så hvis jeg en gang skal have en ny hest, bliver det en ældre redet model - Jeg har ikke lysten til at ride ungheste, men vil hellere have en "lærehest" af god kaliber.

 

Hvis I kigger efter en ældre, er det så fordi den helst skal kunne ride med det samme? Eller fordi I ikke føler jer kompetente til at træne en unghest? Eller fordi I ikke vil have den trænet prof (det er for dyrt eller usikker på om man kan finde en træner man har tillid til?)

Som skrevet ovenfor, så jeg har ikke lyst til at uddanne hesten, jeg foretrækker en færdiguddannet hest jeg kan ride, træne, evt showe med det samme.

 

Har I kigget efter en type hest og endt med at købe en helt anden type? Hvorfor?

Både og, idet jeg jo fik en unghest selvom jeg foretrækker ældre redne hest - Typemæssigt har jeg fået præcis det jeg ønskede mig hver gang.

 

Kigger I et bestemt prisleje og i så fald hvilket?

Ja, jeg kigger primært i det prisleje eller nedefter svarer til det jeg har i rede kontanter. Dog fik jeg tilbudt en hel del meget dyrere heste, da jeg søgte efter den jeg har nu, og var også ude at se en enkelt af disse som jeg kunne få på meget fordelagtige vilkår selvom jeg ikke have hele købesummen kontant. Men jeg kigger ikke eller kontakter ikke sælger af heste som ligger over det jeg har råd til at betale kontant, da jeg føler at det ville være unfair at bruge sælgers tid når jeg ikke har hele købesummen.

 

Kigger I i udlandet, eller er det for usikkert? Hvis I kun kigger I Danmark (evt. Sverige), tager I så turen over broen for at kigge på én hest, eller samler I flere? -Og gør I det flere gange?

Jeg har købt en hest i Sverige og har 2 gange efterfølgende set på flere i Sverige. Jeg tager gerne turen over sundet, både for en eller flere heste og der bliver altid prøvet hest mindst 3 gange inden køb.

 

Tør I købe en hest, uden at have set/prøvet den i virkeligheden, men kun på billeder/videoer og samtaler med sælger?

Nej, en ting er hvad man ser på foto/video og hvad sælger fortæller, noget andet er kemi. Jeg ville ikke turde binde an med en hest jeg ikke havde prøvet, for tænk nu hvis kemien ikke passede selvom hesten var billede smuk og veluddannet.

 

Får I evt. interessante heste røngtenundersøgt og har I en egen dyrlæge, til at be- eller afkræfte den undersøgendes dyrlæges udtalelser/observationer? Hvem betaler den eventuelle undersøgelse?

Handelsundersøgelse og røgten hos min egen dyrlæge er forebeholdt den hest jeg vil købe og kun den. Hvis den går igennem, betaler jeg hele summen. HVis den dumper, slår køber/sælger halv skade med mindre andet er aftalt.

 

Forhandler I om prisen og hvis ja, hvor mange % kan I opnå og på hvilke betingelser?

Jeg har ikke gjort det, idet de heste jeg har/har haft, er "MUST HAVES" og de bare skulle med hjem uanset prisen. Men som markedet er i dag, kunne jeg godt finde på det hvis jeg skulle købe ny hest.

 

Har I en person I har tillid til, med når I kigger på hest?

Altid den første gang! Jeg synes det er vigtigt med flere øjne og opfattelser, idet man som køber godt selv kan blive "for forelsket" og måske kun ser plusser og glemmer at se/spørge til minusser. Den 2. og 3. gang tager jeg selv afsted for at føle efter om det første indtryk også var det rigtige/rette.

 

Hvor mange penge syntes I en ung hest der er uredet med god afstamning er værd? Og én med dårlig/rodet afstamning? Og hvor meget er en stabil almindelig voksen ridehest uden skellet/sene-fejl, af middel formåen værd?

Svært at sige når man ikke har set det pågældende individ. Jeg vil dog næsten altid hælde til den voksne stabile hest fremfor unghesten med den gode afstamning hvis de er prissat nogenlunde ens.

 

Vil I købe en ældre hest? 12+?

Ja, så længe den er sund og rask og uden fejl der betyder noget for dens ridemæssige holdbarhed. Og skulle den have "fejl", så er det vigtigt at sælger oplyser om evt. fejl allerede ved første samtale/mail eller i annoncen, så det ikke kommer bag på mig som køber når jeg har prøvet hesten eller står midt i en handelsundersøgelse.

 

Ville I købe en avlshoppe med evt. skade, uden præstation?

Nej, men jeg er heller ikke interesseret i at avle.


Don't just slide 'em - Trail N' Pleasure Ride 'em!


Nu med Rosie - Den smukkeste rødhætte hest i verden!


Elsket & savnet - Apache & Thilda

0
0
Svar på denne tråd
 
 amerikanerkøb
Forfatter: 
Dato:  04-02-2012 22:01

Når I gerne vil købe en Amerikaner?

Jeg købte min første og eneste amerikaner for et år siden, og det var ikke heelt efter den plan jeg havde lagt, for jeg havde nemlig en helt klar ide om, hvad jeg skulle - men sådan gik det bare ikke. Men derfor kan jeg jo godt svare på, hvad der var i min plan ;)

 

Udseende? Sødt hoved, smart farve, masser af man/hale stor røv, gode vinkler, lige ben stærke ben, godt sadelleje/ velansat hals, størrelse eller,...?

Jeg bliver helt klart først tiltrukket af et godt udseende - og jeg har en svaghed for en ædlere hestetype, derudover må farven godt være "rigtig" - men selvfølgelig er der nogen ting, der er vigtigere, når der kigges lidt nærmere på den - proportioner, ben osv skal være i orden. Nu stod jeg jo og kiggede på et ungt føl, så der er jo vildt meget sats i sådan et køb, men generelt havde den et tiltalende udseende, velproportioneret, lige ben og så skridtede den helt lige og regelmæssigt - ikke noget der kan rettes på, hvis det ikke er med fra starten.

 

Temperament? Meget rolig, meget velopdragen "gnist", rå, ond, eller...?

Jeg har haft nogen meget "sære" heste med et til tider lidt besværligt temperament. Derfor var et godt temperament det allerøverste punkt på min prioriteringsliste til den hest jeg skulle købe. Den skulle bare være positiv og ukompliceret!

 

Afstamnig: Far/mor skal begge have præsteret, bedstefædre have præstationer, ensartet avlet disciplin-bestemt, kun halter, reining, pleasure, eller må der være mix?

Her er jeg gået lidt på kompromis, da jeg egentlig havde tænkt mig at lede efter en renavlet pleasure-dims. Jeg er dog ikke gået på kompromis med at forældrene begge er heste jeg synes om, og som har noget præsentation i bagagen - Jeg kunne helt sikkert godt have ønsket en lidt stærkere morlinie i stamtavlen, men det er nok mere set udfra et fremtidigt avls perspektiv - og hvis nu den her hest viser sig at kunne præsentere det jeg håber, synes jeg ikke det gør så meget.

 

Googler I på hesten og dens forfædre?

Det gjorde jeg ikke med denne her hest, tror jeg - men kunne sagtens finde på det.

 

Falder I først for et billed? Eller falder I for en sælger der lige har hesten til jer? Eller en afstamning? Eller en pris?

Æhm... Her var det nok en kombi af at hesten tilfældigvis lige stod der og var til salg, til en god pris - var slet slet ikke ude for at se på hest, men jeg havde da et par søvnløse nætter, hvor jeg overvejede for og imod, inden jeg sagde ja til at købe den.

 

Hvis I kigger efter unge heste, er så fordi I ikke har råd til en reden, eller er det fordi I selv vil præge, eller er det fordi I ikke vil risikere at få en evt. fys/psyk maltrakteret hest?

Det hele. Jeg foretrækker helt klart at starte min hest selv, men havde egentlig troet at jeg ville ende med en lidt ældre model end jeg gjorde (2-3 år) - gik ikke bevidst efter et føl. Tror dog aldrig jeg kommer til at købe en hest der er ældre end 4-5 år - medmindre det helt bevidst er en avlshest jeg går efter.

 

Hvis I kigger efter en ældre, er det så fordi den helst skal kunne ride med det samme? Eller fordi I ikke føler jer kompetente til at træne en unghest? Eller fordi I ikke vil have den trænet prof (det er for dyrt eller usikker på om man kan finde en træner man har tillid til?)

Hvis jeg skulle vælge at købe en ældre hest, ville ridningen klart være en grund - den skulle være lige pudset og klar til at komme ud og starte nogen shows.

 

Har I kigget efter en type hest og endt med at købe en helt anden type? Hvorfor?

jeg kiggede jo ikke bevidst, men tror ikke jeg ville have købt noget der slet ikke ville kunne bruges til det jeg havde i tankerne.

 

Kigger I et bestemt prisleje og i så fald hvilket?

Igen, var jeg jo ikke bevidst på hestejagt da jeg købte. Jeg havde regnet med at skulle spare mindst omkring 50-60.000 op til at købe for, men endte med at give noget mindre :)

 

 

Kigger I i udlandet, eller er det for usikkert? Hvis I kun kigger I Danmark (evt. Sverige), tager I så turen over broen for at kigge på én hest, eller samler I flere? -Og gør I det flere gange?

Man kan sådan lidt kækt godt sige at jeg kiggede sådan lidt for sjov mens jeg boede i USA - men den HELT rigtige hest faldt ikke lige ned i skødet på mig. Jeg vil ikke afvise at jeg ville kigge i udlandet efter en hest - men jo længere væk den skal hentes hjem fra, jo strammere bliver mine krav til den. Jeg ville fx ikke betale en formue for at få noget hjem fra et eller andet sted i verden, hvis ikke den levede 110% op til de kriterier jeg havde.

 

Tør I købe en hest, uden at have set/prøvet den i virkeligheden, men kun på billeder/videoer og samtaler med sælger?

nej. det tror jeg ikke jeg ville.

 

Får I evt. interessante heste røngtenundersøgt og har I en egen dyrlæge, til at be- eller afkræfte den undersøgendes dyrlæges udtalelser/observationer? Hvem betaler den eventuelle undersøgelse?

Ville klart få det gjort, hvis det var en ældre hest (ældre som i 2 år+) jeg havde købt og der havde været flere penge involveret. Men fik faktisk overhovedet ikke undersøgt min, før jeg købte den (Syntes ikke det var såå relevant igen ved et ungt føl - der kan jo nå at ske så meget senere, så det er et sats uanset)

 

Forhandler I om prisen og hvis ja, hvor mange % kan I opnå og på hvilke betingelser?

Jeg er vildt dårlig til at forhandle - hvis jeg synes prisen er rimelig vil jeg ikke gøre det. Tror jeg ville gøre lidt mere, hvis det var en rigtig dyr hest.

 

Har I en person I har tillid til, med når I kigger på hest?

Næ, det har jeg nu ikke haft. Men havde det været en ridehest jeg havde ledt efter, ville jeg nok gerne have haft min træner til at være med, når jeg prøvered den.

 

Hvor mange penge syntes I en ung hest der er uredet med god afstamning er værd? Og én med dårlig/rodet afstamning? Og hvor meget er en stabil almindelig voksen ridehest uden skellet/sene-fejl, af middel formåen værd?

Det synes jeg er svært at give et entydigt svar på. Hvis jeg ikke syntes prisen for en hest var rimelig ifht hvad den kan/afstamning/forventet brug ville jeg ikke overveje at købe den.

 

Vil I købe en ældre hest? 12+?

Nej, det tror jeg ikke jeg ku finde på.

 

Ville I købe en avlshoppe med evt. skade, uden præstation?

Det tror jeg heller ikke jeg ville - så skulle den VIRKELIG have en afstamning af format - eller evt have lavet afkom der viste evner.

 

mvh Maria




Hvis vi ikke havde vores egne fejl, ville vi ikke have så stor fornøjelse af at bemærke dem hos andre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad kigger
Forfatter: 
Dato:  05-02-2012 17:01

Hej

Vi skulle egentlig med en kammerat ud og kigge på hest , men endte med at købe selv også ...

 

Vi var enige om at det skulle værer ungheste for 2 færdige var der ikke råd til på engang .

 

Det blev til en hoppe på et år som Andreas faldt pladask for da hun kom hend og lagde hovedet på hans skulder også var han solgt ,Bonanza 1 år

 

Bonanza i dag 3 år gammel

 

Jeg havde egentlig valgt en 1 års også men så lige pludselig var der en lille hingst på 2 mdr der kaldte på mig fra folden også var jeg solgt .

Magic 2 mdr.

 

Magic 3 år gammel

 

Vi har måske ikke lige valgt på den rigtige måde vil nogen måske mene , men nogen gange kan et valg med hjertet også blive til noget godt , vi har ihvertfalt ikke fortrudt et eneste sekundt .

Vi ved godt vi ikke har valgt den nemmeste måde og lave reiningheste på , men vi har fået 2 super dejlige og arbejdsvillige heste som ikke har nogen lig i lasten som vi ikke kender til .

 

Mvh.

Jeanette Mikkelsen

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 11111111
Forfatter: 
Dato:  06-02-2012 10:38

sikke lange beskrivelser :)

 

kan sige at da jeg skulle finde min quarter, vidste jeg at jeg ville have en pleasure hest, ville aldrig ride reining. Så søgte efter en pleasure hest i danmark - fandt da også nogle, men de var mega dyre.

 

købte for 3 år siden og da var priserne lidt anderledes. Skulle give omkring 75000 for en med god afstamning og lige redet til.

 

jeg søgte så i Tyskland og faldt for min guldhest. ikke redet. Det jeg gjorde var så at tage til tyskland,arbejde med hesten fra jorden, gå ture med den o.s.v. og så tjekkede jeg moderen, som var solgt til Sverige, det var vigtigt at vide at begge forældre var ridelige. Den startede konkurrencer i Sverige.

 

Hendes far stod i Tyskland hos Cirkle L Ranch - jeg kørte derned og så ham, en gammel hest men stadig flot - og havde jo resultater i pleasure til europamesterskaber, og havde avlet mange gode heste, som havde resultater i sporten.

 

Ikke fordi jeg skulle starte de store konkurrencer, men for at vide at begge forældre var ridelige. når man nu køber en 3 års der ikke har haft rytter på.

 

Men i dag ville jeg jo kunne have fået en redet hest for de penge, men jeg er nu godt tilfreds med min guldhest.

 

Selv om alle sagde det ikke var en hest for mig, den havde for meget temperament, men jeg kæmpede og fik da også en del blå mærker, for ikke at sige mange :) men idag har jeg så en dejlig ridelig hest, som nu er blevet voksen og så dejlig at ride. Så jeg har aldrig fortrudt mit køb.

 


Anita Andersen

quarter ejer med smukke

Zip Skip Sunshine

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  06-02-2012 13:15

Spændende emne du tager op... ud over at man normalt tænker lidt over noogle af tingene, så har du sat flere tanker igang hos mig, og må da os indrømme at flere af spørgsmålene har været lidt svære at få sat det "rigtige" svar på (eller ihvertfald svært at beskrive skriftligt)

 

Udseende? Sødt hoved, smart farve, masser af man/hale stor røv, gode vinkler, lige ben stærke ben, godt sadelleje/ velansat hals, størrelse eller,...?

Som udgangspunkt kigger jeg ikke rigtig farve, hvis hesten hænger sammen bygningsmæssigt er det vigtigere for mig end farve... men et godt udtryk gør da ikke noget...

 

Temperament? Meget rolig, meget velopdragen "gnist", rå, ond, eller...?

Det er vigtigt for mig at hesten har et godt hoved, den skal være håndterbar men samtidig har hjerte og viljen til at arbejde (jeg har kastet mit hjerte på kvægridning og det er vigtigt for mig at den vil dét sammen med mig)

 

Afstamnig: Far/mor skal begge have præsteret, bedstefædre have præstationer, ensartet avlet disciplin-bestemt, kun halter, reining, pleasure, eller må der være mix?

Jeg kigger hovedsageligt kvægafstamning da kvæget som sagt har fanget min interesse, og jeg syntes det er lidt væsentligt at afstamningen har vist sit værd i sporten.

 

Googler I på hesten og dens forfædre?

Selvfølgelig...-alle de steder der kan optrevles lidt info omkring den hest jeg har kig på...-jo mere baggrundsviden man kan finde om den, jo mindre spøger en evt ukendt fortid.

 

Falder I først for et billed? Eller falder I for en sælger der lige har hesten til jer? Eller en afstamning? Eller en pris?

Jeg tror for mit vedkommende (nørder lidt med stamtavler) så kigger jeg hovedsageligt papirene derefter tekst og billeder. prisen spiller selvfølgelig en rolle, da jeg ikke har uanede mængder penge at indkøbe for.

 

Hvis I kigger efter unge heste, er så fordi I ikke har råd til en reden, eller er det fordi I selv vil præge, eller er det fordi I ikke vil risikere at få en evt. fys/psyk maltrakteret hest?

Jeg har kigget lidt på de unge, fordi jeg syntes det kunne være interessant at forme sin helt egen.

 

Hvis I kigger efter en ældre, er det så fordi den helst skal kunne ride med det samme? Eller fordi I ikke føler jer kompetente til at træne en unghest? Eller fordi I ikke vil have den trænet prof (det er for dyrt eller usikker på om man kan finde en træner man har tillid til?)

Jeg kigger hovedsageligt i gruppen af heste fra 6-10 år, så den har noget ridemæssig erfaring men samtidig har alderen til at bygge nyt på og stadig kan formes efter mit behov.

 

Har I kigget efter en type hest og endt med at købe en helt anden type? Hvorfor?

Både og...-ham jeg har nu og som er mit første "amerikaner" køb, blev købt med henblik på reining/kvæg, nok mest kvæg, men han er meget reinerbygget og er lidt for stor til det kvægridning jeg gerne vil, så han har sine begrænsninger...-heldigvis har han da laaangt hen af vejen både overrasket og hjulpet mig godt på vej op igennem "kvægstien" på trods af størrelsen...

 

Kigger I et bestemt prisleje og i så fald hvilket?

hvis jeg kigger ungheste (utilredet) så må jeg indrømme at som markedet er nu bliver jeg os lidt nærring...men det er nok mine "bondske" og "halv-jydske" aner der spiller igennem...

hvis det er de ældre jeg kigger på er det nok priser op til omkring 70-75000,-

 

Kigger I i udlandet, eller er det for usikkert? Hvis I kun kigger I Danmark (evt. Sverige), tager I så turen over broen for at kigge på én hest, eller samler I flere? -Og gør I det flere gange?

Jeg har tidligere kun kigget i DK men efterhånden som jeg får flere og flere kontakter er jeg begyndt at udvide søgningen til sverige... men kunne nok godt finde på at tage turen over til USA og kigge nærmere på noget derovre.

Jeg vil nok samle nogle stykker at kigge på hvis jeg skal kører længere ture efter det.

 

Tør I købe en hest, uden at have set/prøvet den i virkeligheden, men kun på billeder/videoer og samtaler med sælger?

Det kommer nok helt an på rigtig mange ting...-jeg har aldrig ringtig tænkt over det, men umiddelbart vil jeg nok helst ha set/prøvet den pågældende hest mindst én gang.

 

Får I evt. interessante heste røngtenundersøgt og har I en egen dyrlæge, til at be- eller afkræfte den undersøgendes dyrlæges udtalelser/observationer? Hvem betaler den eventuelle undersøgelse?

Hvis jeg har fundet HESTEN så vil jeg nok have lavet den fulde handelsundersøgelse af egen VALGT dyrlæge...-ikke nødvendigvis min egen..-(de skal dog ha mulighed for at kigge på røngtenbillederne.

Jeg mener at køber altid betaler disse undersøgelser hvis hesten går igennem! og hvis hesten dumper og jeg som køber stadig er interesseret så betaler jeg stadig selv...-men dumper den og det har betydning for ridebrug fx og jeg vælger at takke nej så mener jeg sælger skal betale, da man ellers som køber hurtigt kan bruge RIGTIG mange penge på at få undersøgt andre folks heste.

 

Forhandler I om prisen og hvis ja, hvor mange % kan I opnå og på hvilke betingelser?

Hvis det er muligt at forhandle omkring udstyr eller lign. en evt. levering af hesten etc. så vil jeg nok prøve... der er selvfølgelig grænser for hvordan man handler og skambud, det er SLET ikk mig, jeg vil ikk selv finde mig i sådan noget.

 

Har I en person I har tillid til, med når I kigger på hest?

Jeg har ihvertfald altid én med den første gang...-der er altid nogle ting en som ikke skal købe pågældende hest enten spørg om eller ser/opdager og det er tit ting man som køber lige i situationen ikke tænker over at kigge på eller spørge om

 

Hvor mange penge syntes I en ung hest der er uredet med god afstamning er værd? Og én med dårlig/rodet afstamning? Og hvor meget er en stabil almindelig voksen ridehest uden skellet/sene-fejl, af middel formåen værd?

Det kommer nok helt an på rigtig mange ting, hvis hesten er 100% egnet til mit formål, har en dårlig afstamning ingen betydning (os selvom jeg er "tavle-nørd"... ved jeg modsiger lidt mig selv i forhold til at jeg længere oppe skriver at jeg kigger tavler først, men skulle jeg fx se en hest under rytter og prøver den og bare tænker WOW her er HESTEN, og får kigget tavlen og jeg tænker hmmmm...-ja så er jeg nød til at dømme ud fra hvad hesten kan og ikke papirene...

 

Vil I købe en ældre hest? 12+?

kommer nok an på hvad den har været brugt til og hvad jeg skal bruge den til...

 

Ville I købe en avlshoppe med evt. skade, uden præstation?

Nej aldrig...-først fordi jeg ikke gider bruge tid på at avle, for det andet HVIS jeg skulle komme på den idé med at avle, så skal det ikke bare være en følmaskine, men så skal den os kunne rides på ind imellem... måske ikke på "top-plan" men ihvertfald på alm trænings niveau...

 

 


Nu med Quarteren Sweet Doc Herman

"Cowgirls do it better"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Amerikanere
Forfatter: 
Dato:  07-02-2012 11:56

Sikke en masse spørgsmål

 

Vi har 2 Quartere som vi nok mest har valgt med hjertet , men jeg havde valgt, at hvis jeg skulle købe Quarter , skulle det være efter denne hingst , da jeg havde set ham til flere shows og var imponeret af ham og desuden søgte jeg efter en der var lidt ædel (tidligere Araber ejer ) og smuk at se på.

 

Så da en lille ultot lagde hovedet på min skulder som 8 mdrs. var jeg solgt - jeg havde set hel og halvsøskende til ham og de faldt i min smag .

 

Jeg kan lide og arbejde med ungheste og præge dem selv og lære sammen med dem - har haft min hest hos træner 2 gange , det er ikke det jeg ønsker mere - vil hellere modtage undervisning sammen med min hest.

 

Min mands hest har jeg også haft en finger med i

Jeg var taget med en for at kigge på en 3 års Quarter vallak til en , og jeg så hans halvbror der fangede mig med det samme en lille fyr på ca.1 1/2 år -der var en lille kompakt fætter og et vindende væsen .

Så blev min mand slæbt med derop og valgte at købe ham , han har også selv startet ham op og haft ham i træning , og ellers gjort resten selv .

 

For ca. 1 1/2 år siden tog vi en 14 årig Solid Paint ind , der var fejlplaceret på en rideskole i 3 år og han skulle bare væk , da han er vendt 180 grader og idag er en rigtig dejlig hest , har vi valgt at købe ham billigt.

 

 

Priserne er faldet en del på Quarter og Paint og idag havde jeg ikke betalt 35000 kr for en 9 mdrs, vi gav 30000 kr dengang for min mands hest og det mente vi var en fair pris , men idag ville han også være billigere .

 

Jeg vælger ikke hopper da jeg ikke vil avle og synes vallakker er nemmere at arbejde med.

Selvom jeg ikke selv skal ha`købt flere heste , holder jeg øje med markedet også lidt udenfor Danmark , og synes det er spændende når andre skal ha`hest .







MvH Jette Hansen & Rockie






0
0
Svar på denne tråd
 
 Spædende emne
Forfatter: 
Dato:  08-02-2012 12:03

Jeg tænkte overhovedet ikke over de fleste af de ting, du nævner da jeg så på min første quarter. Jeg valgte et hundrede procent med maven.Jeg havde længe ønsket mig en grullo hoppe og havde set på en del nede i Tyskland. Jeg endte med at købe en dejlig brun ung dame på to år og det gør jeg aldrig mere! Jeg vil stadig gå efter en model som hende, tæt og kompakt, meget robust at se på, men ungheste, nej tak. Nu er jeg ikke en sej tøs som Anita, så den næste må meget gerne være fra 6 år og op efter, rolig og velovervejet, men stadig med et glimt i øjet. 12 år er bestemt ingen hindring. Jeg skriver kontrakter med mine heste om at de bliver mindst 40 år.

Farven er med tiden også blevet underordnet, men det kan nok ikke undgås at man ser efter noget man selv finder kønt. Min, dengang, unge dame er til dato den smukkeste hest jeg nogensinde har set Næste gang jeg køber hest skal den røngtenundersøges og der skal tages blodprøver til diverse tests. Når man er oppe i så mange penge og det jo ender med at blive ens hjerteblod, skal det dæleme også tjekkes igennem. Ligeledes vil jeg også undersøge forældrenes og evt. søskendes ridelighed. Det er mig fløjtende underordnet om de har vundet noget, bare de er sunde og glade.

Jeg har altid haft hopper og har ikke intentioner om nogensinde at få andet, men jeg er blevet meget opmærksom på skader og ville nok ikke vælge en der har en skade. Heller ikke til avl.

 

Jeg vil bestemt tage en person jeg har tillid til med ud at se på hesten de første gange, netop for ikke at overse minusser, som én også nævner. Det er så vanvittigt vigtigt med kemi. Det er ikke alle der har modet til at kæmpe, som Anita har gjort det med Sunny. Jeg vil i hvert tilfælde lytte meget mere til "rådgivere" når jeg skal købe igen næste gang.


Viavia :o)
0
0
Svar på denne tråd
 
 heja stina
Forfatter: 
Dato:  09-02-2012 11:07

ja men du må da indrømme, hun er blevet fin nu :) selv om det var en sej kamp.

 

ville ikke bytte hende for noget idag.

 

du var jo ikke så heldig med din første quarter, kan vi jo roligt sige, men ingen kunne jo vide, at hendes opførsel var fordi hun havde ondt, før det blev undersøgt. Men stakkels hest, en overgang troede vi jo hun var lidt halskør. Men staklen havde bare ondt når hun fik rytter på.

 

Godt du fandt ud af det og hun nu bare kan gå og nyde livet uden smerter.

 

men du har da fået en fin ridehest nu, går det godt med hende?

 

knus Anita


Anita Andersen

quarter ejer med smukke

Zip Skip Sunshine

0
0
Svar på denne tråd
 
 tra lej
Forfatter: 
Dato:  09-02-2012 14:02

Hej Anita

Jo for søren. Jeg synes bestemt at Sunny er blevet en fantastisk hest. Det jeg mente, var bare at jeg slet ikke har modet til at ride til mere. Det er klart, at jeg er præget meget af mine oplevelser med min dame, men jeg tror aldrig jeg tør igen, hvis jeg skal være ærlig. Men jo nu har jeg den kønneste foldbums i hele verden.

 

Det går strålende nu også at være paint-ejer. Hun tager godt på, hår fået dækken på og 4 sko, så nu hun drøner rundt sammen med Via og Sandee og bukker og hopper som aldrig før set

 

Jeg synes, hun har vænnet sig helt godt til at være i løsdriften, hun var lidt urolig i starten, men det er klart at det tager æidt tid at vænne sig til.

Det er noget helt andet at ride på hende end fx Via. Jeg slår i alletilfælde ingen fartrekorder på hende, pyh hvor jeg knokler med at bare få en frisk trav frem. Hun er hurtigst uden rytter og i fri dressur på folden. Jeg håber alt er vel hos Jer


Viavia :o)
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider