Ihh Tina du er så hurtig.... Det er da helt vildt. Tænkte at jeg skulle op her til mogen og lave et indlæg, men du er kommet mig i forkøbet *g*
Ja, det var jo en fantastisk dag med masser af søde ryttere, heste og ikke mindst publikum! Det var fedt at se så mange mennesker samlet om vores skønne sport og ikke mindst at høre den opbakning rytterne fik under præmieoverrækkelsen. Min egen hest glemte helt at blive bange for rosetterne han fik fordi han skulle koncentrere sig om de mange mennesker der hujede, hejede, piftede og klappede.
Stemningen var som sædvanlig helt i top og det kan man jo kun takke vores deltagere for. I har virkelig gjort dagen til en dag som man ikke sådan lige glemmer. Og I har gjort det store slid værd at slide igen! Så Thumbs up til jer!
Som arrangør (og her tillader jeg mig at tale på hele OHWRs bestyrelses og udvalgets vegne) er det jo et kæmpe puslespil der skal gå op og de nye regler og rammer for DWF har ikke gjort det nemmere at arrangere. MEN.... Næste gang er vi alle bedre forberedt og så går det jo glat.... nogle har nok endda også fået taget sig tilløb til at melde sig ind i OHWR og erhverve sig en licens... he he he....
Rytterne skal også have en tak og en erkendelse for at det hele blev så fint. I kæmpede med for at vi kunne få det til at hænge sammen. Her tænker jeg at I mødte op, I shinede hestene så det kunne ses at I havde lyst til at være der. I var klar når I skulle være klar og fulgte med i programmet - det betyder enormt meget for arrangørene. Mange af jer var endda fleksible nok til at ville flytte en klasse her og der for at få det hele til at hænge sammen så ingen skulle ride alene og det endte jo med temmelig mange pointgivende klasser. Det er efterhånden sjældent at man ser en klasse med 5-6 deltagere af gangen.
Så herfra skal der lyde en kæmpe tak til alle jer der deltog.
Og også en tak til alle jer der gav en hånd med, med alle de praktiske gøremål - uden jer ville det jo ikke have været det samme!
Jeg må indrømme at jeg (og resten af udvalg og bestyrelse) var træt da jeg kørte hjem. Jeg var flad og færdig, men samtidig helt høj over at alt bare gik lige som forventet. Det var svært at køre bil med armene op over hovedet.
