Jeg havde forestillet mig at aftale at komme to-tre steder på en dag. Man kunne så køre sin hest til det nærmeste sted.
Det vil være rart med ridehus, men ikke bydende nødvendigt. En god ridebane (med lys) kan også bruges.
Mht. at teste sadel på en hest der ikke er redet mere: Jeg plejer at sige at det man finder ved selve sadelprøvningen i stalden bliver be- eller afkræftet ved ridetesten med Impression Pad'en. Det optimale er selvfølgelig at ride ca. ½ time i alle tre gangarter og med øvelser som back-up, tilbagetrædning og små volter hvor hesten stilles og skulderen derfor kommer godt op og ind. Kan det ikke lade sig gøre at ride så meget (som med din unghest) er lidt ridning med underlaget bedre end slet ingen. Man kan evt. ride lidt længere tid (i skridt) for at kompensere eller ride efter at underlaget er brugt på en anden hest (så er det varmet op og former sig lettere efter sadlens tryk).
Man kan således godt teste en sadel på din hest nu. Du skal selvfølgelig blot vide at din hest forandrer sig når den begynder at blive redet mere og det må man tage hensyn til. Det gør den også resten af livet hvis den går med føl, har længere hvileperioder ved sygdom, afhængig af foder mm.
Hilsen
Jesper Grønlund Dinesen
Western Saddles DenmarkGiv dine heste hug - frit oversat efter 99E
