Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 jog...
Forfatter: 
Dato:  22-12-2007 23:09

Hejsa gæve cowboys.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om jog, hvordan i indlærer det og om det er noget i starter med at lære hesten allerede fra tilridningsstadiet?


Jeg er selv islænderrytter og mener at vi alle kan lære fra hinandens "verdener" indenfor ridning.


Grunden til mit spørgsmål ligger i min nuværende ridehest, en rigtig dejlig, villig og fremadsøgende hoppe.

Hendes arbejdsiver er stor, hvilket man jo ikke skal klage over, men hun har lidt for let ved at sætte sig, faktisk mere end hun har styrken til endnu. Jeg arbejder en del med at få hende til at strække sig lidt mere, så hun kan styrke sin underlinie, så jeg ikke risikerer at hun kun "bærer" sig i overlinien, med risiko for at denne så bliver stiv og usmidig.


I tølten har hun let ved at strække sig, uden at falde på forparten, samtidig med at hun har en god og smidig rygaktion. I traven vil hun gerne sætte farten lidt højere end jeg egentlig gerne vil have, og hun kan således stive sig lidt når jeg vil have tempoet mere moderat. Problemet, hvis man så kan kalde det et problem, er stort set ikke til stede når hun rides på ridebane (på denne tid af året har jeg ikke adgang til en ordentlig ridebane), da der er mulighed for at lægge volter ind, det er lidt sværere at gøre i skoven.

Jeg kan godt få et roligt tempo hvis jeg samler hende, men det er ikke det jeg ønsker, da jeg ønsker ikke at samle hende for meget endnu, da hun ikke har styrke nok til det (hun er stadig ung).


Jeg kan ændre tempo med små vægtforskydninger i tølt, både til hurtigere og langsommere tempo, og fra tølt til skridt, men i traven kniber det lidt mere, jeg kan godt få tempoet ned, men hun har svært ved at holde det nede, hvilket igen bunder i manglende styrke.


Min hest er meget lydig for både vægt, ben og tøjle, men kan have en anelse tendens til at spænde sig for den forholdende hjælp i traven.


Når jeg ser westernheste i jog ser jeg den grundform jeg gerne vil have til den daglige opbyggende træning, hvor hesten skal trave roligt og afslappet, så den bedre kan strække og styrke sig, og vil derfor gerne høre om jeres metoder til træning af jog.


Jeg har selv en lille ide om at jog indlæres i små bidder.

Til at starte med, en let "lunten" frem, for så at tage ned i skridt, hvilket jeg kan gøre med stemme og vægtforskydning, og så øge intervallerne gradvist, er jeg på rigtigt spor?


Så kære cowboys, oplys mig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm...
Forfatter: 
Dato:  22-12-2007 23:29

Jeg er oprindelig dressur rytter der hygger mig med western :-) Og jeg har en hest med en ganske udmærket jog. Det falder ham nu ret naturligt, så jeg er heldig ;-)

Med ham har jeg kortet ind fra en mere alm. trav for så at øge lidt igen -lige før- det bliver for svært for han.. Men dit "problem" er vel mere at hun skal lære at slappe af i traven hvor mit er at han skal lære at holde joggen uden at falde i skridt.. Så jeg tror at din idé med at få hende i skridt igen inden hun spænder op er ganske god


Hun lyder rigtig fin :-)


*hopper til side og lader de rigtige western ryttere tage over*




Går det, så går det, og går det ikke, så går det nok



Kender du denne pony?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Mickael
Forfatter: 
Dato:  22-12-2007 23:52

Du er på rette 'track' det er ihvertilfald anderledes end den hurtige galop, du i sin tid arbejdede med. Nogen heste kan ret hurtigt lære joggen, andre er det bare træning og tålmodighed.


Hils din familie fra en gammel bekendt :) God jul hils Mette





Jeanette
www.sitecenter.dk/appaloosa
Opdateret August 06
Nu også med en alpequarter
Køb en hest og få bekymringer
sælg en hest og få flere bekymringer

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Jeanette
Forfatter: 
Dato:  22-12-2007 23:58

Hyggeligt at høre fra dig, jeg vidste jo egentlig godt at du var herinde på HN.


Ja nu vil jeg jo gerne ned i tempo frem for det jeg har bevæget mig i førhen, men rart at høre at det ikke er helt tosset hvad jeg har gang i.


Jeg skal hilse, og så må du også hilse hvis du støder ind i nogen jeg kender.


God jul.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er ikke sikker
Forfatter: 
Dato:  23-12-2007 16:45

på at jeg helt forstår dine argumenter med under- og overlinie??


Hvis hesten ikke er stærk (og smidig) i overlinien - hals, ryg og bagpart, vil den ikke kunne give en korrekt jog. Jeg forstår heller ikke hvorfor du vil styrke underlinien, da det i min verden betyder underhals høj, stiv nakke og sænket ryg.

Hvis en hest har en stærk overlinie og arbejder korrekt med bagparten, følger alt det andet med helt automatisk.

Måske er det anderledes for islændere? Dem aner jeg ikke en hujende fis om


For at jogge, skal hesten først kunne sænke og give sit hoved på tegn fra benene (klem betyder sænk hovedet). Derudover skal motorkraften komme bagfra, så den lave hovedholdning ikke får den til at gå på næsen. Her er det helt fint, hvis den sætter sig naturligt, som du skriver - jeg tror simpelthen ikke den vil sætte sig mere end den har styrke til...

Dog er det ikke sikkert du kan få det lave tempo frem i starten, og det kræver nok en bane, da voltearbejde alt andet lige, er en af måderne at få det ønskede resultat frem på.


Når jeg øver holdning, foregår det i et lidt højere tempo. På volter, hvor jeg får hesten til at aktivere bagparten, samtidig med at den skal sænke hovedet.

Når den så gør det, kan jeg gå over til at øve tempo.

Det gør jeg ved forsigtigt, fra skridt at "bumpe" den frem i trav, og lige på grænsen mellem skridt og trav, sidder jeg stille for at vise hesten, at det er det tempo jeg vil have. Går den så hurtigere, holder jeg lidt igen, og falder den i skridt igen, starter jeg forfra.

Når en hest jogger rigtigt, skal den hele tiden føles som om den er liige ved at falde i skridt - derfor er det også vigtigt at bibeholde fremaddriften ved at bumpe i takt med benene, og så styre tempoet med tøjlen, indtil den "fatter" ideen.


Men tag endelig ikke fejl, jog kræver også styrke af hesten i ryg og bagpart - det er kun quartere, der fabrikeres med talentet - andre hesteracer er nødt til at lære det. Så for at bygge styrken ind i din, skal du måske mere fokusere på holdningen end tempoet.


mvh Maria



Hvis vi ikke havde vores egne fejl, ville vi ikke have så stor fornøjelse af at bemærke dem hos andre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 millemus
Forfatter: 
Dato:  23-12-2007 18:19

Jeg skal prøve at beskrive hvad jeg mener.

Når man styrker underlinien er det hovedsaligt bugmuskulaturen jeg tænker på. Når underlinien er styrket, kan hesten bedre strække sig i overlinien når den sætter sig, forstået på den måde at ryg og hals kan arbejde frit.

Hvis en hest kun "bærer" i overlinien vil den strække underlinien og stive sig i hals og nakke, således at den stort set kun kan sænke ryggen, hvilket så bevirker at hesten ikke udvikler muskler i ryg og bagpart, men kun forringer dem. Jeg håber jeg har forklaret det nogenlunde forståeligt.


Jeg er helt med på at jog ikke kan udføres ordentligt hvis hesten ikke kan bruge motoren korrekt, og at strække hesten i ovelinien vil hjælpe den til at kunne være mere aktiv bagtil, da en korrekt løsgjort og "løftet" ryg hjælper hesten til at træde mere ind under sig og bære bagtil.

Jeg gik også ud fra at det er med jog som med andre gangarter, bedre bæring kommer henad vejen efterhånden som styrken opbygges.


Jeg har indtil nu også trænet på volter for at få hesten til at sænke hovedet (her vil den så også bruge underlinien til at strække sig), så jeg kan se at jeg har benyttet mig af samme indgangsvinkel.


Du skal have mange tak for din udførlige beskrivelse, den styrker min opfattelse af at størstedelen af hesteverdenen i virkeligheden betjener sig af de samme grundprincipper, bare med forskellige indgangsvinkler. Ligegyldigt om man rider western, islandske heste, klassisk eller andet, kan man altid lære, og det er ingen skade til at kigge hos hinanden, man kan jo kun blive oplyst.


Rigtig god jul.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-12-2007 22:58

Hej Michael.


Jeg vil ikke gøre mig klog på dit spørgsmål, men tror du muligvis kan finde lidt hjælp i en artikel der hedder: Sådan finder du din hest naturlig rytme. Den er fra Equipage nr 10 oktober 07.

God fornøjelse og håber du finder en løsning.


Marlene

0
0
Svar på denne tråd
 
 marlene
Forfatter: 
Dato:  31-12-2007 17:03

tak for henvisningen til artiklen.

Jeg holder ikke Equipage, og kender heller ikke umiddelbart nogen der gør, men hvis jeg falder over nogen vil jeg da med glæde læse artiklen.


Jeg har arbejdet videre med min hest siden jeg oprettede tråden, og er nået et godt stykke.

Vi startede med at, blive enige om tempoet (ind imellem er vi dog ikke helt eninge ) og nu er formen så småt begyndt at, komme momentvis.

Jeg skal dog stadig "følge" hende nedad, men det er fint nok, vi er jo kun lige begyndt. Når hun ikke har alt for travlt er hun begyndt selv at, finde ned i formen og så småt begyndt at, strække sig så uden at, falde på forparten.

Jeg regner med at, det kun er et spørgsmål om tid før grundformen bliver noget hun naturligt søger i traven også.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-01-2008 14:57

Hej Michael


Hvis du er interesseret vil jeg gerne tage et kopi og sende til dig.


Marlene

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider