UHA ! Der fik du lige taget hul på en debat, der kan få folk op af stolene
Min personlige mening er jo, at uagtet det faktum, at mange Quarter og Paints ser tidligt færdigvoksede ud - så er de det ikke indeni (knogle, ledbrusk m.v.) !
I mine øjne bør man tage nøjagtigt de samme hensyn til Quarter- eller Paint-ungheste, som til ungheste af andre racer. Det er jo ikke for sjov, selv DV-folket er ved at ha' fattet, at materialeprøver osv. som 3-års ødelægger mange heste.
Og én ting var da så, hvis hesten blev startet forsigtigt - men sådan er det sjældent. Du nævner selv, at du gerne vil starte Futurity i 2003, selvom det rent faktisk er det år, hvori din hest fylder 3 ...
Jeg har selv en unghest (Quarter), der fylder 3 i juni måned 2003. - Jeg har absolut ingen intentioner om at han skal tilrides før sommeren 2003 ... ja, oven i købet først til efteråret måske.
Hårdnakket påståes det, at hvis man vil ha' en god topatlet ud af sin hest, så skal den starte indridningen i 2-2 ½ års alderen ... den æder jeg ikke.
Og desuden må man jo så gøre op med sig selv (hvis der skulle være sandhed i ovenstående påstand), om man vil ha' en god topatlet i 6-10 år, eller "bare" en topatlet (eller "ringere") i 25 år ...
Jeg holder nok for meget af mine heste til at, med overlæg, sørge for, at de ikke bliver særlig gamle ...
Well, bare MIN mening .... om ikke andet, så lad os mødes om 10 år og opgøre skader ... så finder vi da ud af, hvem der havde ret
/Tanja B (der gerne venter et ekstra halvt eller helt år, for at få 15 år ekstra med min hest)