Dette er historien om Kohesten Thilda (Thilda går her hos os under navnet "Thilda - verdens bedste hest"), og hendes møde med en ganske særlig ko. Thilda har i denne anledning fået lov at låne min præs. (eftersom jeg er hendes "mor", går det nok) til at fortælle sin historie.. I lørdags var mor og jeg ude og ride, vejret var skønt og græsset grønt. Jeg gik frisk fremad, lyttede til fuglene kvidre, hørte efter hvad mor sagde og slappede rigtig godt af og jeg fik massere af ros lige fra start - Jeg tror mor synes, at jeg var rigtig dygtig og sød  På et tidspunkt kommer vi ridende hen ad en lille grusvej langs med en køn å med flotte træer på skrænten, da vi ser en en KO  længere henne ad vejen - Jeg går fint fremad indtil vi er ca. 10 meter fra koen, og SÅ synes jeg altså at det kunne være nok, EN STOR KO MIDT PÅ VEJEN, sådan en kan altså bide og noget.. Så jeg STOPPER (et rigtig flot stop, hvis jeg selv skal sige det, med alle 4 ben solidt plantet i gruset). Mor sagde så at enten stod vi her og kiggede på koen eller så gik vi videre fremad, så jeg besluttede, at det var bedst at høre efter (  ) og gå frem, men kun lige indtil vi nåede helt op på siden af koen!!! Der måtte jeg altså sige stop, det kunne da ikke være rigtigt at jeg, Thilda - verdens bedste hest, skulle gå forbi en ko, så jeg stoppede.. Og da mor sagde frem, sagde jeg TILBAGE og bakkede 4 skridt ned ad skrænten mod åen  !! Jeg kom vist til at klemme mor under træerne, for lige pludselige (da jeg ikke ville gå frem selvom hun prøvede at sparke ihærdigt til mig, mens hun lå klemt ned forover mig pga. træerne  ) hoppede hun af og klaskede mig i måsen med hånden!!! Av, for den da, så kunne jeg ellers komme op ad å-skrænten i en fart!!! Så trak mor mig hen til koen og lod mig SNUSE (!!!) til den, vi gik også rundt om den og kiggede på den og klappede lidt på den. Da jeg først havde fået lov at snuse til koen, jeg synes jeg var faktisk ikke at den var noget særligt, så mor hoppede straks op i sadlen igen og så red vi frem og tilbage, rundt og rundt og rundt om koen og dens venner, der også stod ude idag. Da vi havde redet rundt og rundt i både skridt og trav i et par minutter, sagde jeg til mor at hun faktisk var ret så fjollet - Tænk at hun var bange for en lille bitte ko, den var da ikke noget særligt, og dens venner heller ikke, så jeg viste lige hvordan man klarer sådan en ko - Jeg slappede da bare helt af og var über cool  og gik rundt og vist min bedste smidigste skridt og jog (for helt lange tøjler) for koen og co. JEG FIK SÅ MEGET ROS at jeg voksede mindst 1 hovhøjde.. Mor synes, at jeg var SÅ dygtig at jeg fik lov at nappe en gren som snack ved siden af koen.
På billedet nedenfor, kan I se koen... (Dens venner er en blå traktor med langt rødt lad og en traktor med en stor rød/grøn harve. Men de ku' altså ikke være på billedet, for de var bag ved os, da vi skulle fotografere koen). Efter vores møde med koen red vi lige så stille og roligt videre, og på vores vej hjem mødte vi både rådyr, cykler, en bil, massere af andre køer, plastik og en lade med både wrapballer og en masse landbrugsredskaber, og hverken det ene eller det ku (eller kan ) få mig til at vippe med ørerne - Og tænk, oven på alt det mas jeg havde med at lære mor at gule køer ikke er farlig, blev jeg bare så træt da vi kom hjem, at jeg var lige ved at falde i søvn med sadlen på  .. Men heldigvis, vidste mor lige hvad jeg trængte til.. Lidt puslen og nuslen og noget GRÆS.. Tak fordi I læste med.. Vriiinsk Thilda
- A Quarterhorse is a girl's best friend!!!!
|
