Jeg var til stævnet, men kom efter ulykken, kunne se på stephanie at hun havde grædt, og da jeg hører det om Coco , bliver jeg bare helt paf, har tænkt over det hele dagen, og føler virkelig med hende.

Stephanie, du kan nok ikke huske mig, men har set dig et par gange på Alhambra, den sorg du bærer på nu vil du aldrig slippe, men trøst dig med at din dejlige lille hyp nu er fri for smerter, og du traf det rigtige valg, en kæmpe trøstekrammer herfra.

Jeg kan kun give dig ret, det var en uhyggelig oplevelse at overvære og bestemt en som jeg godt kunne have undværet.

Jeg var selv rystet.

Jeg håber at du, trods tabet, kommer oven på igen Staphanie, du og Coco er i mine tanker.

Thomas

tak til jer der har skrevet... og en meget stor tak til alle jer der var derude og hjalp stephanie igennem det hele.. uden alle jer var det aldrig gået.. jeg er specielt glad for at lars var ved hendes side hele tiden.. og at hende mor kom i den susende fart som hun gjorde... jeg brød selv fuldstændig sammen og kunne intet gøre... jeg håber hele tiden på at det bare er et maridt som jeg snart vågner fra.. men desværre er det hele så levende at det ikke er til at holde ud...

så endnu engang TAK til jer alle...

Åhh altså hvor er det bare forfærdeligt ... det må være så grusomt så grusomt...

De størte trøstekram herfra...


Knus fra "søster"

...og hendes djlige familie.

Alle vores tanker går til dig idag stefanie, og selvom vi har sms´et hele aftenen så skal du også have en hilsen herinde fra os.

Det er så stygt og forfærdeligt det du har oplevet idag. Vi kom først ved middagstid, men alle var stadig meget påvirkede og kede af det på stedet. Og alle de vi talte med om det, var så kede af det på dine vegne også...

Som sagt. Der er altid en hest til dig hos os, giv dig al den tid du skal bruge. Lad være med at forcere noget for at finde en ny i en fart...

Vi har været vidne til noget lignende på en kvægtræning, og det er en voldsom oplevelse for alle når så stort et dyr vælter om og dør. Men det var godt at alle reagerede hurtigt idag, og at coco fik fred uden at måtte ligge og lide.

Stort ...meget meget stort, knus og trøstekram til dig.

Lone og John

Kære Mette.

Vi vil gerne sende både dig og din veninde mange tanker fra os, i kender os ikke, men sikken en frygtelig oplevelse for jer.

Godt at alle reageret så hurtigt og at det trods alt skete på banen og ikke i traileren.

De bedste hilsner og mange tanker fra

Carsten og Berit

Jeg kom først over middag og så heldigvis ikke denne skræklige oplevelse. Et stort chok for alle der var på stedet da det skete, og for os som fik fortalt det da vi kom. Det er altid svært at skrive noget i sådan en sitation. Jeg er bare ked af det på dine vegne.

Stephanie, dig og COCO er i mine tanker.

Kæmpe kram

Sanni

hvor er det skønt at du er sådan en god veninde for stefanie. Også stort kram til dig, som har haft en lige så skrækkelig dag.

Knus Lone

Jeg må sige at jeg er totalt rystet, jeg var der også, og var en af de første der kom hen til Stef og Coco, og de tanker der fløj igennem hovedet er umuligt at skrive ned, det var totalt umuligt at tænke helt klart, og da jeg febrilsk prøvede at få fat i dyrlægen kunne jeg ikke huske adressen selv om der stod nogen lige ved siden af og sagde den til mig.

Jeg har også et helt specielt forhold til Stef, og det var sammen med mig hun fandt Coco, og jeg var med hende på fyn for at hente den hjem, det er i dag præcis 2 år siden nemlig d. 14 april 2005.

Tænk at det kun skulle vare to år.

Jeg er dog glad for på begges vegne at set skete hvor de var sammen, og på en solrig dag, samt sammen med gode venner.

Jeg ved de også havde jordens bedste ridetur her den anden dag, nu hvor Coco endelig var kommet sig over den slemme benskade hun havde fået.

Mine tanker går til dig Stef, og resten af din familie som jeg ved tager det lige så hårdt som du, da i netop er en familie som støtter hinanden meget, og tager del i hinandens glæder og smerte som jeg aldrig har set før, jeg ved at sammen der klarer i det.

Knus fra Torben

Jeg var så uheldig at være i ridehuset da Coco faldt. Det var en meget ubehagelig situation og bestemt en jeg gerne ville have undværet at overvære. Det rumlede rundt i tankerne hele dagen. Ja selv nu. Man kan ikke andet end at være påvirket af det. Det var alle på stedet.

Men du skal vide Mette (og stef), at vi er rigtig mange der gerne støtter alt det vi kan. Vi er rigtig mange der vil gøre hvad som helst for at hjælpe stef igennem det store tab hun led idag. Vi som var på stedet da det skete var meget berørte. Tårene sad i øjenkrogen og det stak dybt i hjertet da man hørte stefs gråd i ridehuset.

Men kæreste fortalte her til aften om stefs sidste farvel til sin hest (han var med inde og hjælpe med at flytte Coco) og det var rørende.

Så stef: Sig endelig frem hvis du behøver noget som helst eller jeg kan være behjælpelig med noget. Whatever that might be. Denne gang er det nok mere end bare en spore til at få Globus ud af starthullerne.

tusind tak for alt jeres støtte... det er så dejligt at vide at selv mennesker man ikke kender vil støtte en i sånden en svær situation. til dig torben, så har du fuldstændig ret i at hvis det absolut skulle sket, så var det en dejlig dag coco valgte... det var også det første stef mor sagde til hende, hendes mor fortalte det på en sånden dejlig måde at man fik en indre ro på sig. samtidigt med at tårende bare løb ned a kinderne på en..

og ja stef farvel til hendes hest var virkelig rørende. får tåre i øjnenede bare ved tanken.. selvom hun var så ødelagt, så kunne hun selv finde ud a at bevare roen og fortælle coco hvad hun havde på hjertet og hvor meget hun elsker hende. alle mine tanker går til stef...

Jeg var også til stede da Coco faldt, og jeg og min veninde var dybt rystede. Da vi stod og ventede ude i gården kom vi til at snakke om vores egne oplevelser med sådan noget og jeg fik en ordentlig klump i halsen da jeg så Stef komme ud af ridehuset og være helt knust.

Så store støtte kram herfra!!

Laila

Kære stephanie og familie.

Hvilken forfærdelig ting der er sket, det kan ikke beskrives med ord. Det var meget urealistisk at stå dernede, uden at kunne gøre noget, og bare se til. Der fjøj 1000 tanker igennem hovedet på én, men det var først i går aftes da jeg kom hjem at det hele kom over mig.

Frygten for at det kan slutte så brat, både for mennesker og dyr, har sat sig tungt i mig.

At den man holder aller mest af pludselig falder bort, er det mest skræmmende her i livet!

Derfor sender jeg alle mine tanker til dig, Coco, din familie, og dine søde venner som tacklede situationen rigtig godt.

Knus Maria

ja puha, det var noget af et chok der mødte mig, da jeg ankom til stævnepladsen, men det var, som Torben skrev, en god dag Coco valgte.

Det er fandens hårdt og man tror ikke det er muligt at elske igen, men tiden læger alle sorg, man tror det ikke, men det sker.

Vi tænker allesammen på dig, Stef og hvis du mangler en tør skulder til at græde videre på, så kan du altid ringe

Stort knus fra Lotte

Hold da op man bliver helt rørt når man sidder og læser alt det her igennem.

Jeg føler med dig Stephanie og Mette, det var tydeligt at se at i begge var dybt rystet.

Jeg fandt et lille billede af Coco som jeg var ude og tage for ½ års tid siden.

Thomas

jeg så ikke da det skete men var én af de første inde ved hesten...

Det er en situation man aldrig kan forberede sig på og slet ikke når det sker på sådan en dag men det var da godt at hesten mistede bevidstheden i dét øjeblik den gik på bagbenene og ikke mærkede den efterfølgene smerte...

Mine tanker går til Steph og Coco...

Ja jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive - jeg er meget rystet over at læse historien om Coco.

Jeg sender dig og din familie de varmeste tanker og håber du kommer igennem sorgen og smerten... og hvis du har lyst er du altid velkommen både til at ringe og komme forbi...

Mange tanker fra os her i Helsinge

Hilsen

Tak til alle jer som hjalp mig nede på D'Ranch i den forfærdelige situation. I var der for mig og jeg er jer evig taknemmelig! Tak!

Og tak for de søde hilsner,herinde. Jeg græder hver gang jeg læser jeres hilsner. Det varmer og jeg føler mig virkelig støttet! Tak!

Stephanie og Coco

ikke lige det der skulle ske, men Stephanie din store kærlighed til Coco var så gribende (jeg var en de 2 damer der var derinde sammen med dig og Coco), tænk når nu det skulle ske, så havde hun dig ved din side. Gudskelov gik Coco ind i hestehimlen uden smerter.

Ja jeg vil bare sige til dig, at du har givet Coco et godt hesteliv de sidste 2 år, så kan man som hest vist ikke forlange mere.

Tanker til dig,

kram herfra

Pia

søde pige, her sidder jeg med våde øjne, tårene triller ned af kinderne på mig, mine fingre ryster på tastaturet.

Jeg blev helt slået ud igår, da du ringede, og det at læse det hele nu, bringer sorgen så gevaldigt op i mig.

Jeg kendte også Coco-pigen, fra start til slut. Har været meget sammen med dig og prinsessen, vi har redet sammen, trænet sammen, hygget sammen, jeg har kørt dig til stævne, ringridning altid med et smil på læben, stolt af det du havde udrettet med hende. Hun var din prinsesse, dit et og alt, føler så meget med dig. Tænkte på dig og Coco hele dagen igår, og kunne ikke vente med og komme til nettet, for og tjekke om der var skrevet om jer..

Jeg er så ubeskrivelig ked af, at jeg ikke var med på D´Ranch igår, ikke mindst for din skyld, men også så jeg kunne have sagt farvel til Prinsessen, og ønsket hende en god rejse.

Jeg forstår slet ikke, at den smukke tøs ikke er her mere, nåede ikke engang ud og se det nye sted i stod. Et eller andet sted siger det mig også, at man skal gøre tingene mens man kan, man skal ikke udsætte, hvis jeg bare havde taget mig sammen, og var kommet forbi en dag, så kunne jeg har set hende, og have hende i friskt minde.

Du ved jeg er her, mine tanker går til dig, mus. Det ved du!

Coco-prinsesse, god rejse, jeg vil aldrig glemme dig, og aldrig kunne fået billedet af dig og Steffi ud af hovedet. Farvel smukke dyr

Tine

mange tanker sendes her fra os alle 4.. min første tanke var; hvor var det godt det ikke var en rideklasse.. ja jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive, da alt er sagt i de andre indlæg..vi ved, at når vi anskaffer os vores dejlige dyr, skal vi af med dem igen, og inden i gyser man ved tanker om, at det kommer til hver eneste et af dem man ejer.. men at det skulle ske på den måde for dig og coco, ville man ikke drømme om.. vi blev virkelig rørte og vores tanker er hos dig..

sussie

En lille hilsen også fra mig.

Da Tine ringede hjem igår og fortalte hvad der var sket, troede jeg ikke på det, men desværre sandt var det.

Det gør mig virkeligt ondt hvad der er hændt dig.

Jeg har jo også fulgt lidt med på sidelinien i Coco´s liv, en svær kamp med at få hende på højkant, men du klarede det til UG.

Mange varme hilsener til dig i denne svære tid, Søs og John ( Tine´s forældre )

Jeg var også til stævnet og jeg var dybt rystet over det der var sket, men jeg kender hverken hest eller rytter og holdt mig derfor på afstand

Jeg sender hermed Stephanie de varmeste hilsner og håber du kommer over den hårde oplevelse og det store tab.

I går gik alt i sort...

Jeg ønskede ALDRIG at skulle få en opringning fra Steph med den frygt og panik i stemmen og sindet, som hun med et slag var blevet ramt af.

Jeg glemmer aldrig synet af min lille pige, der var gået FULDSTÆNDIG i stykker... midt på gårdspladsen, hvor alt skulle have været festligt, stemningsfuldt og med glade western-folk...

Som deltager i det værste mareridt, med susen for ørene, svimmelhed og kvalme, fik vi på forunderlig vis og som i slowmotion samlet Coco's ting sammen, fik vist nok sagt farvel og kørte mod stalden ... Tavshed... 1000 tanker... Gråd... Igen og igen analyserede og fortalte vi alle hver især hvad vi havde oplevet... Ingen fattede det... Det kunne ikke ske... Det måtte ikke ske... Det kunne ikke være sket for os... Mere gråd...

Vi var kun os i hele verden. Livet var gået i stå. Bogstavligt talt. Hvordan fanden kommer man overhovedet videre herfra? Hvordan sætter man livet i gang igen? Hvordan kan jeg beskytte min datter mod denne ubærlige sorg? Hvorfor lige Coco? Miliarder af spørgsmål...

Men vi er kommet et mikro-skridt videre... Vi har snakket og snakket og tudet og krammet og snakket og snakket - hele aftenen. Sov alle sammen i stuen - sammen. For sammen skal vi nok komme igennem det her.

Og sammen med jer! Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal udrykke min kæmpe taknemlighed over jeres hjælp på D'Ranch. ALLE gjorde præcis hvad der skulle til. Jeg var der ikke da det skete - men oplever gennem Steph's fortælling, at hun var omgivet af RIGTIGE venner.

Og alle hilsnerne her på siden kan heller ikke gengældes med noget som helst i hele verden. Allerede i aftes læste vi ind i mellem på siden - og igen her til morgen. Tårerne har trillet i en syndflod i vores lille familie - ind i mellem med et lille smil på læben. For det luner at mærke den omsorg og interesse der er for min datter og Coco. Det er en god verden, hun er i. Western-verdenen.

Tusinde tak.

Ære være Coco's minde

Stephanies mor - Anne-Grete

Det var en rigtig rigtig grim oplevelse som ingen håber sker, og så sker det alligevel at en hest bliver revet bort fra en på et splitsekund. Det virker så meningsløst altsammen.

Jeg har den dybeste medfølelse med dig som igår mistede din elskede hest, og håber bare at solen snart vil skinne på dig igen selvom det er svært at komme videre.

M.v.h. Randi

Kære Stephanie.

Jeg ved hvordan du har det lige nu og ved hvad du gennemgår.

Jeg kender hverken dig eller Coco men derimod Mette og da hun fortalte mig om denne forfærdelige hændelse var det som om tiden gik i stå, ingen burde opleve det du har gjort og du har min dybeste medfølelse.

De varmeste tanker fra mig til dig Coco, Stephanie og din familie og Mette.

Åh nej... GUuud hvor frygteligt...

Jeg aner slet ikke hvad jeg skal sige - men ved selv hvordan det er at skulle sige farvel til ens bedste ven.. at der bare ikke er nogen udvej, og det er slut - hvor man bare står med en tom tanke bagefter - og ingen ord... Man tror faktisk det er en ond drøm.

En kærlig tanke herfra,- for ingen ord kan faktisk hjælpe - verden er uretfærdig.

Det er godt du har nogle mennesker omkring dig, som kan støtte og hjælpe dig - og godt at folk var hjælpsomme på stævnepladsen - men sådan er vi westernryttere jo.

Maja

Jeg var sammen med en veninde for første gang til westernstævne.Min veninde og jeg så det ske,og det glemmer man aldrig.I er begge i mine tanker...

Mange kram og knus herfra

og chokkerende.. De bedste tanker for dagene frem over.. knus Tine B. Nielsen

går til jer alle der har misted en ven, Coco og specielt til dig Stephanie der dog var så heldig at få to gode år med din Coco. Det gør mig ondt at i ikke havde mere tid sammen, men livet er ikke retfærdigt på den måde og det tager tid at lære at leve med sin sorg.

Mange varme tanker fra en westernrytter på Djursland.

Kærlig hilsen Janne

hej..

det er aldrig sjovt at miste sin bedste ven, jeg mistede min i januar.

Man glemmer det aldrig, men for hver dag der går, bliver det bedre.

Vil så også lige sige at det er et kanon sødt oplæg din veninde har lavet til dig, så det er da en lille trøst at du har hende. Venner er det bedste man kan have når sådan noget sker.

Men held og lykke frem over, kender jer ikke, men jeg sender jer lige en varm tanke.

De dybeste tanker og hilsner herfra.

Det gør mig frygteligt ondt at læse, hvordan du med ét blev frataget din hest - din soulmate.

Det, der er sket for dig - det er jo dét, man altid læser om i de kulørte ugeblade og aviser.

Man tænker, at dét vil aldrig ske for en selv - endsige nogen, man kender.

Puha, tænker på, hvordan man selv ville reagere...

Tænker også på, hvordan man ville reagere, hvis det f.eks. skete, mens var man alene med sin hest...

Ved ikke rigtig, hvordan jeg skal formulere det næste - men når nu uheldet skulle ske, så kunne det jo ikke ske mere betryggende. Ved godt, at det lyder "plat" - men der var mennesker omkring dig og der var mennesker, der tog action.

Og hvor heldigt, at dyrlægen var fremme hos dig og din hest så hurtigt... Selv om de 2 minutter har føltes som år.

Hvilke tanker har du ikke haft - forfærdeligt. Det må have været som om ens liv paserede revy - alt omkring må have foregået i slowmotion, og ufatteligt uvirkeligt.

En ting er at skulle træffe en sidste afgørelse for sin elskede hest/pony.

Men det du og din familie har været igennem - dét er umenneskeligt.

Håber, at I alle stille og roligt kommer tilbage til hverdagen; en hverdag som fremover vil være tom/fattig, fordi der for altid vil mangle én speciel ven.

De dybeste tanker og hilsner til dig her fra det fynske.

... medfølelse til dig Stephanie og din famile og nære der deler sorgen med dig. jeg var tilstede og selv om jeg ikke kender dig stod man der med en form for afmagt da man mest havde lyst til at hjælpe.

Sig til hvis vi på nogen måde kan gøre noget for at lette smerten fra dig

Knus Anja

det gør mig virkelig ondt på dine vegne.. stort trøstekram herfra.

Tina

Du kender mig ikke men jeg har ved mine besøg på Alhambra set dig og Coco et par gange.

Det gør ondt helt inde i det inderste at læse hvad der skete og jeg tænker uretfærdigt i mit stille sind jeg er glad for jeg ikke så det for det er en oplevelse I alle, og allermest dig skulle have været foruden. Godt du har en stærk og dejlig familie der er hos dig, og du skal vide at rigtig mange i western-danmark alle er klar med knus og hjælp når du skal bruge det - og det er jeg også.

Knus Claus

Jeg skriver lige dette indlæg her også, da det måske bliver fjernet fra forsiden og regnes som en annonce :

Som mange har læst, så har Stephanie mistet sin elskede Coco til stævnet på D'Ranch i weekenden.

Efter aftale med Stephanie kontaktede jeg omgående en avler som lovede os en 3 års quarter til kr. 30.000 som var det beløb Stephanie har til at købe ny hest for - og vi var alle i bedre humør og så et lille lys forude!

Men fandme om den tarvelige person ikke kontaktede mig senere på dagen og fortalte at hun ville have yderligere 5000 kr. for hesten da hun i føraste omgang mente hun havde givet os for billig en pris

Jeg håber denne person sover rigtig dårligt om natten - at slå plat på en pige der i forvejen er i knæ - Føj

Så nu håber jeg at der er en person/avler derude som vil hjælpe os med at finde en anden hest til Stephanie.

Vi søger : en quarter (eller paint) med reining/allround afstamning - farven er underordnet - helst over 152 cm - alder minimum 2,5 år og MAX pris er kr. 30.000.

Hvis du har hesten kan jeg fortælle at Stephanie er verdens bedste hesteejer - hun gør alt for sin hest og passer og plejer den efter mere end alle kunstens regler - og samtidig er hun super dygtig til horsemanship så hun har altid en velopdragen og glad hest - hun har samtidig hesteforståelse ud over det sædvanlige. Hun er også en up-comming showrytter der har super mod på det hele - bedre ejer til sin hest kan man ikke få

Send mail til ta@ovr.dk eller send mig en PB hvis du har eller kender nogen der har en hest som Stephanie kan bruge...

Tusind tak til alle som støtter Stephanie, hun er meget taknemmelig.

Kh Trille

Stephanie, sender dig mange medfølende tanker herfra.

knus Marlene

Kære Stephanie og familie.

Det er et frygteligt tab i har lidt, Coco var en flot skøn hest at se på i samarbejde med sin rytter, har set jer en del på Alhambra. Kan kun sige at modstand gør stærk. Og du bliver stærk af dette her når du får det på afstand. Så vil du tænke tilbage på alle de skønne tider i har haft sammen.

Skønt at alle de som støtter dig, i din svære tid.

Håber at du kommer over det på en god måde.

Mange gode tanker fra Bo

kære alle jer der har mistet

Sidder med tårerne i øjnene og klumpen i maven.. Alle de kærligste tanker til jer alle.

Og hvor er jeg fuld af beundring for alle der klarede en så svær situation så flot.

Jeg føler med dig stephanie

nothing gold can stay

jeg er virkelig ked af at høre hvad der er sket med din hest!!
Det må være enhver hesteejers værste mareridt..

Men hvor er det dejligt at se at du har så mange gode venner og bekendte der står klar med en hjælpende hånd,jeg håber at det kan være med til at hjælpe dig igennem denne store sorg.

Mvh Hotbandit!

Hej alle dejlige mennesker..

Idag, går det en lille bitte smule bedre.

Fra at jeg igår og forgårs ikke kunne tage stilling til om jeg skulle spise, drikke, på toiletet eller i bad og hvor min mor og familie var nødt til at tage belslutningerne for mig, sidder jeg nu idag, og kan mærke når jeg bliver en smule sulten osv.

Knuderne i maven er der og min konstante hovedpine banker, pga mine mange tåre der hele tiden presser på.

Sidder her med min første smule overskud i 2 dage, og har en stærk følelse af, at den skal gå til jer.

Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget værre end det der sker på D'ranch Lørdag den 14/4 07 kl ca. halv 10. Det føles stadig uvirkeligt for mig og jeg føler mig straffet som aldrig før.

Mit liv krakelerede den Lørdag og en del er min personlighed forsvandt på meget kort tid.

Det er en ubærlig følelse jeg render rundt med og en stikkende fornemmelse i hjertet sidder som en konstant bevægelse.

Nå, men meningen med dette indlæg er at jeg af mit hjerte og det overskud jeg har vil takke jer ALLE for jeres, opbakning støtte, og ikke mindst jeres forståelse af hvordan jeg nu hjemme i sofaen sidder og har det.

Vi har herhjemme over klaveret lavet en lille minde hylde til Coco. Købt de smukkeste lyserøde roser (lyserød var vores farve), sat billeder af hende, en tegning som en 6-årig har tegnet, fordi coco var den bedste i verden, som hun selv siger det, min western hat og slips, Cocos rebgrime og ikke mindst et stykke af coco's hale. Lyserøde lys er tændt konstant.

På den måde føler jeg lidt af coco er hos mig og at jeg er hos hende. Dejlig fornemmelse!

Så til alle der har skrevet, ringet og sms'et. Sidder og er ubeskrivelig taknemmlig for støtten og føler mig bestemt ikke alene. Slet ikke.

Når jeg får mere overskud, gad jeg godt at rejse rundt i hele Danmark, hjem til hver af jer og give jer det største kram nogensinde som tak!

Men indtil videre tak for alt!

Steph..

er vi her for dig, det ved du. Det er det fede ved denne verden, vi støtter hinanden.

Rigtig meget held og lykke idag

Knus din Tine.

Tak Tine...

tusinde tak!

Hej Steph,

som jeg også har skrevet til dig på msn og på hyggesnak jeg håber du ved hvor ked af det jeg er på dine vegne..

I ved alle hvor jeg er hvis der er brug for det..

Godt du har et godt bagland - og en super familie..

Giv dem alle et knus fra mig

Knus Heidi

Et kæmpe trøstekram fra mig. Godt at der var en masse søde mennesker der kunne hjælpe dig da det skete.

Mvh Dorte Ørom

også nogle tanker og masser af varme krammer til dig.

jeg var desværre også en af dem der så hvad der skete, og jeg må sige at det ikke var rart, den første jeg tænkte på var dig stefanie, og jeg gik ud for af finde dig, men så at du heldigvis var omringet af dine venner.

jeg håber du hurtigt får det bedre, selvom sorgen altid vil være der.

knus tanja

jeg vil bare sige steph,

du er bare så sej! du taklede det hele på en måde, som jeg selv ikk kun tage stiling til..

du kender mig ikk men så det hele ske, jeg sys bare du var så sej!

knuzz anna

Det gør mig forfærdeligt ondt, at høre om din oplevelse.

Jeg kan ikke på nogen måde sætte mig ind i, hvordan det føles, men jeg sender min dybeste medfølelse for dig og dit tab.

Kæreste stephanie

Kan ikke beskrive hvor meget jeg føler med dig lige nu, og i fald jeg kunne, så tog jeg gerne en del af din sorg.

Jeg håber så inderligt du kommer på benene igen.

Det størte knus herfra.

dig de varmeste tanker og håber at du tænker på alle de gode timer du har haft med Coco og prøve at lade være med at fokusere på de sidste øjebliker at I var sammen ( dog, jeg ved at det er svært)Jeg havde læste i en af indlægende at du havde "jordens bedste ridetur den anden dag"; prøve at fokusere på den dag.Det er godt at du har en gode veninde som Mette, ( som startet indlæget) Jeg kender jer ikke, men føler med jer; og som sagt, sender min bedste tanker til jer begge. mvh, Jill

Det er rigtig dejlig, at du er kommet lidt overpå, efter den grimme oplevelse.

Mange knus til dig

Søs (Tines mor)

Du kender mig ikke - men jeg sender dig mange varme og kærlige tanker - hvilken forfærdelig oplevelse!

Jeg får det helt skidt og sidder med tårene ned af kinderne når jeg læser dine og andres indlæg.

Men dejligt at læse at du har så VIDUNDERLIG en familie og ikke mindst gode venner - som støtter dig fuldt ud i denne svære tid.

De varmeste og kærligste tanker fra Trine

Hej Stephanie.

Jeg ved ikke hvem du er, men lige meget hvad tænker jeg også på dig og din nu afdøde hest Coco, hvilken sorg der melder sig, når man mister den man holder aldermest af i hele verden... men alene er du ikke, du vil altid blive støttet ..

Synes du klare situationen rigtig flot..

Knus og kram

Louise Nilsson

Hey Alle..

Tusinde tak for de dejlige hilsner!

Sidder stadigvæk herhjemme, men regner med at livet skal sættes lidt igang imorgen. DEt r jeg nødt til.

Ellers groer jeg til her og bliver hjernevasket med alle den glamour og horton saga der bliver sendt i fjernsynet

Men sorgen presser stadigvæk på, og de grimme billeder af Coco og situationen i Lørdags presser stadigvæk på nethinden og er groet fast. Det skal jeg stadigvæk arbejde med selvom det er svært..

Har simpelhen siddet på HN i 5 dage nu og læser og læser hilsner. DEt er bare så betryggende med jeres hilsner og historier. Jeg føler mig så varm indeni, at jeg ikke bare er en eller anden der har mistet sin hest, men jeg er omgivet af omsorgfulde, forstående og støttende mennesker, der bæger over med mig og er oprigtig ked af tragedien. Ikke at jeg havde troet anerledes om jer, men jeg sidder med en rigtig dejlig fornemmelse i maven af at jeg er omgivet af rigtige venner der holder af mig og findes der noget bedre i verden en den fornemmelse? - Ikke for mig!

Så tak!

Opdatere jer løbende med mit lille liv..

Steph..

Hej med dig

Dejligt med et livstegn.

I 4, din mor, far, søster og du selv, er nogle af de dejligste og hjerteligste mennesker vi har mødt, og som sagt før, i westernverden kan man nemlig opleve denne åbenhed, hjertelighed og hjælpsomhed ud over alle grænser, man bliver altid budt pænt velkommen hertil, og når man så selv "går ind i folk med træsko på " som du og din familie har gjort, både med os...men garanteret også med mange andre i har mødt... Ja, så er det endnu lettere at få en dyb medfølelse fordi netop du / i nu er ramt så hårdt.

Vi glæder os til at se dig igen.

Knus...mange knus

Lone

Du skulle simpelhen have så mange knus, Lone..

Hej Stephanie

Ja der er lang vej endnu... meget lang vej... Men for hver dag kommer du længere op af det dybe hul, man ryger ned i når man mister sin bedste ven på så tragisk vis.

Jeg håber du finder en anden hest, du også bliver glad for. et godt råd, du skal ikke lede efter en hest, som skal minde om Coco, for det vil aldrig kunne lade sig gøre.

Jeg gjorde det da picó blev aflivet, at jeg valgte at søge en helt anden race, selvom jeg synes ox araberen er sådan en smuk hest. Men jeg vidste, at var det sådan en jeg skulle have igen, så ville jeg lede efter Picó i den næste hest, og ham vil jeg jo aldrig kunne finde igen. Du skal heller ikke tænke at den næste hest skal erstatte Coco, for det kan den heller ikke - den kan dele pladsen med savnet efter Coco.

Når du så får den grimme oplevelse på afstand, så kan du begynde at mindes alle de gode stunder du havde med Coco, side og smile af dem osv.

Jeg er først blevet i stand til nu efter knabt et år,når jeg har en god dag, at kunne side og mindes picó med et smil, for han var altså bare en personlighed for sig - men dertil skal siges, jeg har ikke åbnet albummet med alle hans billeder endnu - for det vil stadigvæk være for hårdt... så jeg er langt fra ovre det... med denne lille historie ville jeg bare fortælle dig, at det tager lang tid at bearbejde, men jeg er på vej op... og denne vej kommer du helt sikkert også.

jeg sender alle mine positive tanker til dig

Synes du klarer det rigtig flot, og du har overskud til at takke alle de mennesker der skriver til dig, og jeg er sikker på at Coco kigger ned til dig fra Regnbuebroen og er rigtig stolt over dig. Du har givet hende det bedste en hest kunne ønske sig, og det er hverken dyrt udstyr, dyrer træningstimer, eller andet man kan købe for penge, nej det du gav hende er langt mere værd, du gav hende KÆRLIGHED, og VENSKAB. Og det betyder så undeligt meget mere.

(ved godt vi ikke kender hinanden, men måtte bare skrive til dig, og støtte dig.)

God vind fremover, og en masse held og lykke.

hej stef.

jeg bliver helt ked af det , når jeg læser om den forfærdelige ulykke, har selv prøvet at miste min bedste ven, og det er hårdt at komme vidre, men det kommer man med tiden..det er godt at se at du har såden en stor opbakning fra alle, som støtter dig alt hva de kan, det vil jeg også gøre, selv om du ik kender mig, er du og coco i mine tanker. det lyder hårdt, men det er bare med at komme videre, jeg ved det er svært, men jeg tror coco ønsker at du skal komme videre, og hun vil altid være der et sted.

de varmeste og kærligste hilsner fra anne sophie, min friser zafir og min paint Ice.

vi føler med dig...

Hej Stephanie,

Selv om du ikke kender mig vil jeg alligevel benytte lejligheden til at give dig en hilsen med på vejen. Jeg er glad for at se at du er ved at komme på benene igen. Jeg synes du er tapper.

Jeg har indsat et digt fra en dansk lyriker som jeg synes der med nogle få velvalgte ord gengiver det som du nu er igennem. Specielt i en tid med en stor sorg er det vigtig at have nogle gode venner som man kan søge trøst og støtte hos.

Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku' li'
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden

Når man læser de mange indlæg der har været i denne tråd er det tydelig at du er meget afholdt og at du har mange som der vil gøre alt for at hjælpe dig. Nære venner er et godt fundament når man skal videre med livet. Benyt dig af dem. Det er vigtig at få hele oplevelsen snakket igennem igen og igen. Først når du føler at du har fået sagt alt der er at sige vil du få overskud til at glæde dig over alle de rigtig mange gode stunder du og Coco har haft sammen.

Jeg ved at flere netop nu forsøget at hjælpe med at finde en ny hest til dig. Jeg håber det lykkedes for jer at finde en som du med tiden vil komme til at holde lige så meget som du har gjort af Coco.

Jeg ønsker dig det bedste i fremtiden. Må solen igen begynde at skinne på dit livs landevej.

Venlig hilsen

Allan Moeslund

http://www.photooppertunity.dk/

Hej Steph,

Søndag d. 15 april hørte jeg fra Charlotte om Coco.. :-/ fik så linket hertil af Jens og Har læst og fulgt med i denne tråd lige siden.

-

Det er rigtig sørgeligt, og jeg føler virkelig med dig.

Har læst det du har skrevet på mindesiden om Coco (www.coco-pigen.dk). Det er en rigtig god idé - på den måde bliver mindet om hende bevaret!

-

Coco var meget mere end en hest for dig. Hun var din makker og ikke mindst din ven. Du betragtede hende som et menneske som alle os andre, og det håber jeg du vil blive ved med, selvom hun ikke er i blandt os mere.

-

Jeg håber for dig, og resten af familien at I klarer den, og bevarer mindet om Coco for evigt !.

-

Husk, måske er hun ikke fysisk tilstede mere.. men hun vil altid - ALTID være i dit hjerte <3

{Coco Steph}

Store trøsteKram,

Morten

Puhhaaa..

Kender i det når man lige får et tilbage fald og alle følelserne kommer frem igen?

Sidder lige her og er temmelig ked af...

Føj, har en knusende fornemmelse i maven og følesen af, at jeg har så mange følelser jeg ikke kan komme af med.. Det er så hårdt at komme igen et tab af sin bedste ven.

Har fundet smilet og har set gode stunder, men fik lige et tilbage fald hurtigt, og ville bare lige skrive.. Havde jeg bare brug for.. Sorry..

Tak for støtten..

Hej Stephanie

Ja kender godt de ture.. og det er helt sikkert ikke den sidste der er kommet.. de kommer mange gange endnu, hvor man bare sidder og tuder, og synes at verden er så uretfærdig.

Godt du har nogle søde mennesker omkring dig, som du kan snakke med.

Maja

Hej Steph.

Jeg kender godt de tilbagefald..

Så er det bare med at finde en skulder at græde ud ved. Det er meget bedre end at sidde med det selv.

Stort Knuz

Morten

Ville bare sige at min mor, jeg og en veninde har i fælleskab, fået lavet en lille hjemmeside i minde om Coco, gå ind og kik.

Folk der har spørgsmål vedrørende hvad der skete den dag osv, så har jeg beskrevet hele dagen detaljeret (kan godt være at jeg mangler et par ting eller to, eller der burde være nogle rettelser, men det er begrænset hvor meget man kan huske i sådan en situation)

Men kik, det ville være dejligt!

stephanie - Som savner en del af hende...

Har været inde og lure og puha man fik lige et glimt af virkeligheden igen.

Jeg håber du er ved at komme ovenpå igen efter tabet.

Thomas

Hej søde Thomas..

Altså det gik bedre, men har fået nogle tilbagefald hvor jeg bare har samme fornemmelse som dagen efter og det går bare ikke lige væk.. desværre!! - Lige meget jeg gerne selv ville skåne mig for det...

Men mangler en del af mig og en del af mit liv. Jeg mangler min lidenskab og en del af min identitet. Og det er bestemt ikke fedt at man ikke kan føle sig hel, eller at man er en bestemt..

Hvis jeg skal sætte billede på mit syn på mig selv lige nu, betragter jeg mig som en lille bitte fisk i et kæmpe hav, der er blevet væk fra sin flok og hajerne er efter mig konstant.

Sådan har jeg det

Dejligt at du har været derinde - Har fået gæstebogen oppe og køre nu, så du må lige lure igen

men den er langt fra færdig... Der kommer på et tidpunkt også en film ind, som indeholder de sidste to minnutter, af vores tid sammen. Vi har bare klippet faldet og alt det fra, det vil jeg gerne skåne alle for!

steph..

Ja det er ikke et syn som man har lyst til at vise, det er nok at man har set det en gang.

Det tager jo tid at komme helt oven på igen, men mon ikke den lille fisk i havet kan vokse sig stor og stærk igen.

Du skylder mig jo også en kæmpe krammer som jeg snart må have, så jeg kan se dig smile lidt igen.

Thomas

Ja lad os håbe at fisken bliver stor, men det tager tid - man siger faktisk at en fisk vokser i 3 år

Jamen du siger bare til - Så kommer jeg ilende ned og giver dig en kæmper krammer! jeg skal nok være der! det er helt sikkert!

ja, giod at jeg kunne smile.. Det ville være skønt! - Men jeg har desværre lært at lægge en facade når jeg føler mig ramt, så folk ikke kan se mine følelser.. - Det ville gøre alt for ondt på mig at rive folk med herned hvor jeg er!