hvor er det dog trist for dig at miste din hest. Jeg kan slet ikke forstille mig hvor ked af det du må være...

KÆMPE trøstekram herfra

Hilsen

Hej Viki

jeg føler med dig, har lige fået en sms fra Gitte - hun sidder og græder.

Jeg har selv mistet en hest, som blev aflivet p.g.a tarmslyng - det værste jeg nogen sinde har oplevet.

Hvordan kunne det dog ske.?

Og Doc var din drømmehest - det er så uretfærdigt, for jeg tror ikke der findes mange, der havde glædet sig så meget til at få deres føl hjem, som dig. I passede bare så godt sammen.

Godt han fik hurtigt fred og ikke skulle lide, det er det eneste der næsten er og sige til det. for det vare meget længe før du kommer dig bare lidt over det, - det ved jeg jo af erfaring.

Jeg føler med dig og Gitte.

Mange knus fra mig.

Jeg håber du engang ud i fremtiden igen finder din "soalmaid" af en hest.

der er ingen der ved hvad der er sket.

han stod på en fold med et andet føl(plag) på ca 7-8 måneder.

de var alle hjemme på gården og havde ikke set dem løbe rundt.

jeg tror ikke på at han er blevet sparket for benet var helt knækket over og det andet føl er halvt så stort som doc. og de var de bedste venner. det bedste de vidste var at stå og gnubbe hinanden. selv når jeg stod på folden og strilede doc var den anden med.

måske de har løbet lidt rundt og han har mistet balancen pga regnen? der er ingen der ved noget.

jeg håber også at jeg finder en "ny" soalmaid. jeg havde jo store planer for doc og jeg. alle de stævner vi skulle have været til. bare i år...

hvor jeg dog føler med dig...

Stort knus fra mig

Hej Viki,

Ja, som Anita skriver, så sidder jeg her og tuder, og er ikke til en skid trøst. Du har jo mistet din dejlige lille hest, og jeg føler med dig. Man er bare så meget i chock, kan slet ikke fatte det.

Jeg var også meget glad for Doc, og var glad for at du fik ham. Det var bare det helt rigtige. I passede perfekt sammen. Doc var en ener, men jeg håber en dag, at du får mod til at finde en ny soulmate, for det er jeg ikke i tvivl om, at han var.

Knus og mange tanker herfra.

Gitte

kom hjem til hestene på folden og der står den ene plag med et knust forben!, vi fatter stadig ikke hvad der præcist skete.

Det er forfærdeligt, føler med dig, det er simpelhen noget af det værste jeg har oplevet i mit liv.

Hvor er det bare trist. Den er ellers super smuk.

Desværre går det jo nogle gange grueligt galt. Men ak hvor jeg ville ønske, at man kunne gøre noget for at trøste dig.

Stort knus fra mig til dig, det er jo alt jeg kan gøre, Snøft.

for trøstene.

jeg har grædt og grædt og er kommet til det punkt hvor der ikke er flere tåre at tage af.

jeg er glad for de tanker i sender mig.

det er mega hårdt, men jeg ved at andre har oplevet det samme og er kommet over det/videre. men det gør så ondt så ondt.

lige nu ville jeg ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og nyde den tid jeg havde med ham.

jeg er bange for at jeg ikke finder en lige så god en hest som ham igen. han var/er noget specielt.

det irretere mig grusomt at jeg igen skal ud og finde en hest. den lange eftersøgning og vente tid, samt en følelse af at man aldrig finder den rigtige savner jeg bestemt ikke.

jeg havde fundet hesten og var lykkelig, nu har jeg kun mindet om ham. det er heldigvis positivt hele vejen igennem.

alt hvad vi lavede var en drøm. selv de mest mærkelige ideer jeg fik, som han skulle prøve, tog han bare så flot.

i starten jeg begyndte at kysse ham på mulen, kunne han ikke rigtig finde ud af hvad skulle gøre, men her til sidst løftede han selv mulen op så hn kunne køsses og nusses.

han lærte så hurtig hvad jeg mente og hvis han gjorde noget han ikke måtte og jeg satte ham på plads, stod han bare og kiggedepå mig som om han tænkte "mener du det virkelig?" og så holdte han op med det. så lærenem så lærenem.

hvad vi ikke kunne finde ud af sammen.

uhh nu tuder jeg sgu igen

hvornår stopper savnet så meget at man kan holde det ud og komme videre?

jeg har heldigvis en anden hest(travhesten) som har brug for mig og min kærlighed.

jeg har lige været ude ved ham og græde ved hans side. han nussede mig i håret som om han ville trøste mig. godt jeg stadig har ham.

Det gør mig virkelig ondt at høre. Han var alt for ung og dejlig til den skæbne. Men skæbnen kan vi desværre ikke råde over og han har haft et rigtig rigtig godt liv i den tid han har været til. Han har haft tryghed og kærlighed hos dig og har givet dig hans ubetingede kærlighed. trist i ikke fik mere tid sammen og jeg håber at du når du er klar finder en ny lille stjerne.

Hej Viki

Jeg havde æren at kende Doc. Føler meget med dig. Har selv mistet min pony for kort tid siden.

Jeg sender dig alle de glade tanker jeg kan.

Knus Marlene

Meget.

Mistede "Hesten" pga et brækket bagben i 2001 og kender faktisk op til flere (bl.a. Noomis) der også er kommet herfra pga brækkede ben. Nogen pga spark, andre sandsynligvis bare pga almindelig leg.

Håber du finder en ny der kan få sin egen plads hos dig.

Men tag dig god tid og find den rigtige som kommer til at betyde måske lige så meget, men i hvert fald en hel masse for dig.

Mvh Tina

er da forfærdeligt, der er ikke så meget at sige anden end, jeg håber du har nogen omkring dig til et godt kram og et knus, det har man brug for i sådan en situation.

Pia

er jeg ked af at høre.. et stort trøstekram herfra.

Tina

at du har mistet din drømmehest.

Sorgen skal desværre gennemleves, men du skal nok komme hel ud på den anden side og forhåbentlig finde en anden hest, som du kan blive glad for.

De bedste tanker herfra.

Anne

er det eneste der hjælper.

hilsen Annette

Det er aldrig sjovt at miste en hest.

Et stort trøstekram til dig og til Gitte som jeg ved også holdt utroligt meget af ham.

Jeg håber du finder en ny bedste ven.

mvh Dorte Ø.

og jeg sender dig mine varmeste tanker.

og ja jill, jeg er også sikker på de forstår mere end man umiddelbart regner med..ikke som tanker som sådan men følelser..

Hej Viki

ØV hvor gør det bare ondt at læse dit indlæg, ved selv hvor svært det er at tage afsked med ens bedste ven, når der bare ingen udvej er... og verden er bare så uretfærdig engang imellem.

Et trøstekram herfra - for ingen ord hjælper. -

Når sorgen er forbi, er der lys på den anden side - Men savnet vil altid være der.

Det er godt du har en anden hest - ikke fordi den nogen sinde ville kunne erstatte din lille hest. Men for mit vedkommende var det nok heldigt at jeg havde to, for ellers ved jeg ikke hvornår jeg var kommet ud i en hestestald igen - Og Basse skulle jo ikke svigtes, så det var bare ud og igang igen.. selvom man tudede løs - og stadigvæk kan det komme over mig hvis tankerne kører for meget - så jeg kan ikke svare dig på hvornår sorgen er helt ovre, for min er nemlig ikke helt endnu, men jeg kan se mere og mere lys derude

Man skal bare have bearbejdet sin sorg- så kommer lyset, lidt efter lidt.

Maja

Nu sidder jeg også og igen.. Tror endelig det er ved at gå op for mig at det er sandt.. Selvom jeg havde den åndsvage drøm igen i nat..

Jeg kan ikke sige andet end du ved hvor min skulder er, og du er velkommen på alle tidspunkter af døgnet hvis du har brug for det.. Men det ved du jo allerede.

En masse kram fra os alle 4 her..

med dig. håber du finder en anden dejlig hest du kan få glæde af, når du engang er kommet over sorgen.

knus tanja

mange tak for jeres tanker. de varmer meget.

lige nu er jeg fuldstændig tom inden i. jeg tror ikke rigtig at det er gået op for mig endnu.

jeg prøver at lave en masse ting som får mig til at tænke på noget andet, men de mindste ting for mig til at tænke på ham igen.

gråd er der intet af mere, tror ikke at der er flere tåre tilbage, men hele min krop og sind er ikke mig selv. jeg kan smile, men det virker så falsk.

i går var jeg i sorø og hente min mand hos min moster, da de havde hygget sig med en del øl og ikke havde flere, måtte jeg som den eneste ædrue køre dem på tanken, efter smøger og flere øl. på vejen så jeg en heste flok (så faktisk mange) og i denne flok så jeg en plag der godt kunne minde og doc. jeg må indrømme at det var svært at holde tårerne tilbage.

det er helt sikkert at min næste hest ikke skal være brun, det vil jeg ikke kunne holde til... det ender nok med hvis jeg ikke kan finde en anden farve quarter at jeg vælger en paint.

jeg har haft fri fra arb i dag, men jeg har intet fortaget mig. andet end ringe til dyrlæger (han skulle være kastereret på fredag) og forsikringsselskabet. ellers har jeg bare set tv og kigget på internettet. jeg kan ikke huske hvad jeg har set nogle af stederne, men sådan er det vil når man sørger.

jeg har lige modtaget en dyrlægeregning for doc, da han blev undersøgt sidst med hensyn til hans kugler. det er godt nok mærkeligt at skulle betale en regning på en hest der ikke er på denne jord mere. men jeg ved at han har fået fred og at han ikke kunne have fået et bedre liv her på jorden end den han havde.

jeg ved at gitte og hendes familien hvor han blev født har elsket ham lige så højt som jeg har gjort og stadig gør.

denne hest vil altid have en specielt plads i mit hjerte. og jeg håber med tiden der bliver plads til en ny stjerne.

jeg kan kun sige at jeg er stolt over at have haft den mulighed for at lærer denne dejlige skabning at kende.

elsker dig Doc og vil altid huske dig og dine dejlige øjne og bløde mule

Endnu et trøstekram til dig...du har været en del i mine tanker siden du skrev til mig vedr. Doc...

Du ved at du bare kan komme eller ringe, jeg er jo hjemme og er god til at lægge øre til og give et kram hvis du har brug for det...

Viki og jeg samt alle os her hvor Doc blev født, samt mange andre, kan jeg forstå, har en masse gode minder om en lille hest. Vi er mange, som var lykkelige for at lære ham at kende. Han var helt speciel.

Jeg har nogle billeder, som jeg gerne vil tilføje til Vikis lidt sparsomme arkiv.

Taget d. 18 maj på ridebanen med Shawnee. Doc fandt en gren som han ville lege med.

Så kom Shawnee og Doc ned på de store folde, hvor han legede med sin storebror og et andet føl, Bonan.

Shawnee var kommet op for at få et ekstra måltid, og Doc ville bare vente på hende ved leddet. Ingen hylen eller skrigen, men meget insisterende på at vente på sin mor. Så kom storebror for at hente ham, men han måtte gå igen.

Så hent dog min mor!

Jeg venter altså på min mor.

Hvis jeg bare bliver ved, så kommer hun nok snart.

Og sådan kan man blive ved med en masse gode minder om ham.

Mange tanker til Viki fra os.

Gitte

snart gået en uge siden doc forlod denne jord.

følsesmæssig ved jeg ikke rigtig hvor jeg er. det ene øjeblik er jeg glad og det næste sidder jeg og græder.

jeg vågner flere gange i løbet af natten ved at jeg græder og har drømt om ham. de eneste billeder på min nethinde er hans åbne brud og da han falder om efter sprøjten.

de første par dage kunne jeg ikke rigtig tage mig sammen til at være der for hercules (travhesten), men jeg sparkede mig bagi og fik taget mig sammen til at lave noget med ham (han har pt ondt i ryggen efter en omgang tæsk fra de andre heste). han har virkelig hjulpet mig igennem denne uge. det eneste vi har lavet er at strile/nusse og gå ture ned til stranden, men det har også været mere end nok til at få mig til at føle igen, hvis i forstå hvad jeg mener.. hvor er jeg glad for at jeg har en anden hest i denne svære tid. jeg er sikker på at hvis jeg ikke havde ham, ville jeg nok ikke kunne have noget med heste at gøre i lang tid, det ville være for hårdt. nu er jeg tvunget til det og jeg kan mærke at det er godt for mi i længden, selv om det er hårdt.

nu har jeg kun en ting jeg skal tage mig sammen til, og det er at tage ud i stalden hvor doc stod og hente hans ting og sige farvel. men lige nu er jeg ikke rigtig parat, jeg vil helst glemme det hele, og jeg ved at når jeg kommer derud river det op i følelserne igen. min mand skal med der ud og han synes at vi skal tage derud i morgen søndag en uge efter det hele er sket. måske det er en god idee??

jeg er glad for at jeg ikke nåede at have hestene samlet på et sted, for det vil være enormt svært at skulle se hans boks tom hver dag...

jeg glæder mig til den dag hvor jeg kan se hans glade ansigt igen i stedet for alt det grimme en enkelt dag har forusaget...

de tanker der flyver igennem mit hoved er ikke til at holde styr på, men det største ? er hvorfor. jeg er begyndt at overbevise mig selv om at der var noget galt med benet i forvejen, så der ville komme problemer senere hen. jeg ved godt dette ikke er helt sandt, men det hjælper mig igennem. det giver mig ro inden i hvis i forstår, også selv om det ikke er sandt.

men en ting er sikkert at han altid vil have en meget specielt plads i mit hjerte