Så har vi fået indkøbt vores nye selskabspony/børnepony, så jeg har mulighed for at tage afsted til shows, uden at den tilbageværende hoppe skal stå alene i flere dage. Jeg fik en del bud på min annonce her på HN, men han vandt klart, og så stod han endda kun 14 km herfra.
Må jeg præsentere "Lucky", pintopony, 108 cm høj, vant til børn, redet godt og endda sprunget samt trafiksikker.
Han blev introduceret for mine Quarter hopper i går, og han fungerer nærmest allerede som et medlem af flokken, selvom de to tøser indimellem lige skal markere. Jeg har dog lige set ham stå side om side med min 2 års i læskuret. Han lader sig ikke sådan kyse og virker meget ubekymret over hans nye situation. Han er social og tilbyder gerne at gnubbe, hvilket min førerhoppe blev noget paf over i går (I skulle se hendes udtryk, da han bød op til at gnubbe).

