Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 Rough Riders Weekend
Forfatter: 
Dato:  17-02-2007 20:41
Så er det nu du skal tænke på planlægningen.

Provokeret af flere indlæg her har jeg nu taget første "spadestik" til en Rough Riders Weekend her i det jyske.

Konceptet er enkelt.

Vi mødes lørdag d. 2 juni på en parkeringsplads mellem Egtved og Billund klokken 11. - Præcise instrukser vil blive sendt til deltagerne.

Så "læsser" vi hestene med alt hvad vi skal bruge det næste døgn (mad, drikke, sovepose, tøj etc.), samt en madpakke til frokost, og så forlader vi ellers civilisationen.

Vi har 1300 hektar natur til rådighed, så vi kan få en fornuftig ridetur inden vi under trailbossens ledelse finder vi et godt sted til overnatning, sørger for hestene, samler brænde og får lavet et bål, så vi kan få aftensmad. Når vi ikke gider fortælle røverhistorier mere, så lægger vi os under åben himmel og får lidt søvn i øjnene, medens hestene står ved siden af og gumler, i en "picket line".

Den der vågner først får gang i bålet igen, så vi kan få lidt morgenmad at starte dagen på. Derefter bryder vi lejren og rydder op efter os, inden vi rider tilbage til biler og trailere - hvis vi kan finde dem??

Betingelser for deltagelse:

  • Du er over 18
  • Du deltager helt på egen risiko
  • Du kan håndtere din hest i terrænet i alle tre gangarter
  • Du kan overleve et døgn uden vand, toilet, brusebad og den slags sager
  • Din hest kan overleve en nat under åben himmel
  • Du kan selv overleve en nat under åben himmel uden telt, madras o.lign.
  • Du er indstillet på at overleve på og af hvad din hest kan bære - incl. vand til dig selv - der er vandhuller hvor din hest kan drikke, men INGEN vand til dig, og heller ikke toilet/bad etc.
  • Du accepterer at trailbossen bestemmer!

Hvis det lyder som et spændende tilbud, så send mig en PB eller mail på john@highfield-ranch.dk.

Max. 10 deltagere - først til mølle...

Og hvad koster så sådan en weekend - thjae den koster ligesom gratis, så du får nok mere ondt i ryggen af overnatningen end du får i tegnebogen ;-)).

Jeg glæder mig til at se interessen.

Hilsen trailboss John


0
0
Svar på denne tråd
 
 ¤¤¤ JUBIII...
Forfatter: 
Dato:  20-02-2007 21:24

...Endelig endelig ligger det fast.. jeg havde nu på forhånd reserveret datoerne... JEG ER MED.. og jeg glæder mig..


¤¤¤ HerligHesteHilsen Mulle.¤¤¤

0
0
Svar på denne tråd
 
 UHA DA DA
Forfatter: 
Dato:  21-02-2007 01:17

Hej John.. Hvis jeg ellers havde en hest til lejligheden, ville jeg smadder gerne med.. men det har jeg ikke i øjeblikket..

(Så skulle Mulle få tur..hæ.)

Sidst jeg var rigtig på langfart besluttede vejrguderne at åbne for himlens sluser efter ca 40 km`s ridt. Det regnede så lige frem til, vi red hjem igen et par dage senere. Ironien i det hele var, at vi var redet op til Rørbæksøerne for at bade med hestene..go`daw mand... knus Tine


botwb
0
0
Svar på denne tråd
 
 altså...
Forfatter: 
Dato:  21-02-2007 10:07

... havde der ikke været så ski' langt, så var jeg da dukket op. Det lyder som et fantastisk initiativ. Dem af jer der skal med får en på opleveren.




Venlig hilsen
-miki-
www.prettyfancy.ridesiden.dk
-alt om krybbebidning og vævning
0
0
Svar på denne tråd
 
 Herligt
Forfatter: 
Dato:  21-02-2007 11:59

Der har været meget positiv respons på mit initiativ, så vi er oppe på de 10 deltagere nu .


Nu håber jeg dælme at både vejrguderne og jeg selv kan leve op til forventningerne - men jeg skal ihvertfald gøre mit ypperste.


- Og selv fra Sjælland er der deltagere!!!


Håber det måske kan blive starten på noget sjovt.


Hilsen John


- Og ja der skal nok komme mindst en beretning her på HN fra de overlevende.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rigtig god vind
Forfatter: 
Dato:  21-02-2007 12:59

og vejr til jer alle. Jeg er rygende, glødende, hamrende misundelig på jer, men det skal ikke smitte af på mine ønsker om at I får en pragtfuld weekend. Lav nu en rigtig god reportage med billeder i massevis, som vi stakler der ikke kan få fri, kan svælge i bagefter.


MVH

"Bumsen"


Royal Diad er til salg
Se præsentation !
0
0
Svar på denne tråd
 
 Øv Claus..
Forfatter: 
Dato:  21-02-2007 17:33

..jeg havde da håbet I skulle med


Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften




Mvh DorteCL
"CARPE DIEM"
0
0
Svar på denne tråd
 
 Du er ikke den eneste..
Forfatter: 
Dato:  22-02-2007 21:39

der glæder sig... 10 stk... Det bliver en herlig skovtursfest til hest.. og vi kan jo nå at blive mange flere..


Og du Tordenskrald skal vist stå tidligere op...


¤¤¤ HerligHesteHilsen Mulle.¤¤¤

0
0
Svar på denne tråd
 
 hallo har først
Forfatter: 
Dato:  22-02-2007 22:29

jeg har først lige set det og jeg vil med på en god skovtur hun trænger til at se noget andent end bare mulles område selv om hun har skønt ved mulle hilsen henning


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tordenskrald her!!
Forfatter: 
Dato:  23-02-2007 10:02
Hej Mulle.. Hvad mener du..Jeg står da altid tidligt op.. Og så tak fordi du ikke ville hente Niels og Mig på den omtalte tur!! Nej spøg til side. Det blev en tur vi aldrig glemmer. Vi "ristede" vores våde cowboystøvler på en lille grill, vi fik lavet læ nok til at holde igang. Knus Tine

botwb
0
0
Svar på denne tråd
 
 Njahhh
Forfatter: 
Dato:  23-02-2007 11:20

Lige et indspark fra the Traillboss himself .


Jeg har opnået en aftale med statskovdistriktet om 10 ryttere, så derfor er der lagt den begrænsning ind, om vi bliver 11 er der såmænd nok ikke nogen der gøer af, men der er altså en max. begrænsning, og som jeg skrev i min oprindelige indbydelse, så er det efter først til mølle princippet, så når jeg modtager en mail, enten som en PB her eller på john@highfield-ranch.dk så er man meldt til.


Og jeg kan lige tilføje, at jeg har 7 bekræftede tilmeldinger lige nu: Dorte, Anne, Chris, Mulle, og så "vos sæl" = 3. Så har Mulle sagt at Tina, Henning og Ole vil med, men der mangler jeg lige den bekræftende mail.


Deltagerne får så nærmere besked når vi nærmer os, omkring mødested og sådan.


Hilsen Trailboss - John

0
0
Svar på denne tråd
 
 så er det lige før det er nu.
Forfatter: 
Dato:  28-05-2007 19:01

på lørdag, på lørdag, på lørdag


Med lidt til og frameldinger ser det ud til at vi stiller 9 ryttere til start et hemmeligt sted ude i geografien - deltagerne har fået besked .


Skulle der være en enkelt der har fortrudt ikke at være meldt til, så er der altså én ledig plads.


Send en PB til mig hurtigst muligt hvis du har mod på at deltage. Først m/k på tasterne får pladsen.


Hilsen John

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider