Ja, jeg mener det jo naturligvis ikke så slemt, men inderst inde er jeg lige pt temmelig træt af heste. Jeg ville ønske der kom nogen og fortalte mig at de lige overtog de tre bøller derhjemme en lille uges tid eller to...
Fjodor startede med at blive fejlbehandlet af mine vanlige dylæger og de havde ikke travlt med at komme og rette op på skaderne, eller endda tilse hesten da jeg sagde at han var hævet og øm i benene. Jeg tilkaldte en anden og hendes dom var kæmpe behandlinger mod muk, svamp og tilmed stafylokokker. ØV!
Fjodor er i bedring, men han skal jo stadig behandles.
Det har også betydet at både Fjodor og Donna er blevet klippet fuldstændig over hele kroppen og benene er trimmet totalt. Det tog tid, men det er klaret... hvilket så betyder at foldtid er mindre nu, eftersom Fjodor fryser og ligner en med parkinson når han kommer ind.
Bob har hidtil været forskånet, men nu er det så gået galt...
For noget tid siden fandt jeg muk på Bob og jeg skyndte mig at behandle ham ligesom jeg behandlede Fjodor. Han blev smurt og han blev vasket og så blev han ellers smurt og vasket noget mere, men alligevel gik det bare stødt ned af bakke med ham.
Allerede i weekenden da Kathrine skulle passe hestene ovevejede hun at ringe til dyrlægen, for han var virkelig ikke rask. Da jeg så ham mandag morgen var han stadig slatten. Jeg vidste jo hvad det var, der var galt, så jeg tilkaldte ikke dyrlægen, men da han tirsdag morgen slet ikke gad tage kontakt til nogen, ja så blev dyrlægen tilkaldt.
Jeg kom ind i stalden og normalt er det første der møder mig, bob med fremadrettede øre og store funklende øjne. Sådan en slags "jubiii, der kommer min mor og så får jeg mad og bliver leget med... juhuuu"...
Men tirsdag morgen var det bare en trist Bob der hang i det ene hjørne af boksen, langt væk fra Donna. Normalt står han helt henne ved Donna, så han kan nå at bide hende lidt, men ikke den dag.
Bob hang bare.
Da jeg kom ind i boksen kiggede han sløvt på mig og så stødte han panden mod min mave og så hang han ellers fortsat. Normalt står vi lige og nusser lidt, man han gad bare ikke. Hovedet kom aldrig nogensinde over ryghøjde og han plejer ellers nok at "mule" mig når jeg kommer i boksen. Jeg får jo både kysser og krammer og så skal han jo også lige nå at ordne frisuren... men intet kunne han hives op til lige der.
Bedst som vi stod der og hang "pegede" Bob mod sit højre bagben. Han vendte simpelthen hovedet og trak benet op mod sig og stødte mulen mod sit bagben... og øv, benet var begyndt at hæve en smule og mukken havde spredt sig med lynets hast. Så var det jeg fik fart på med at ringe til dyrlægen. Hun kom og Bob fik smertestillende til at tage feberen og mulesprøjter med antibiotika.
Allerede samme aften var Bob nu i fin form igen og han var også idag rigtig fin, men hold da op jeg blev forskrækket. Fjodor var slet ikke så slatten at se på.
Så nu er der ikke bare 4 besteben der skal vaskes og smøres, nu er der 8 hesteben der skal vaskes og smøres og tilmed skal jeg så også lige i stalden og give Bob sin godnat medicin og godmorgen medicin og
hvor er jeg træt af heste... nogen som vil overtage lidt?