Det startede med at jeg hentede (min nuværende) hest på fyn som var til lån men med forkøbsret.

Jeg skulle primært bruge den til at træne i horsemanship, men da de andre derude (hvor jeg arbejde og havde hest) red western, blev jeg små bidt af det.

Der havde jeg reddet engelsk ridning i 11 år.

Puhaa, det var svært, men jeg startede op med nogle små stævner i western og har så siden da, fået undervisning.

Så jeg købte hesten først og så lærte jeg western. En god ide syntes jeg, men lige så godt at have noet erfaring, som du kan starte op med.

Held og lykke!

Stephanie

Vi kom til at købe en westernhest - ved et tilfælde .

Den korte version er at vi skulle have en selskabshest da vores datter i 2000 fik sin pony.

Ved et tilfælde blev det en western hest.

Vi anede intet om western på det tidspunkt, men herregud, når man engang har kunnet ride såååå...

Men nej - det var IKKE ligesom at køre cykel. Første gang jeg sprang på dyret gik hun baglæns hele vejen fra marken og ind i stalden, og jeg fattede ikke en meter.

Ved gode naboers hjælp fik vi kontakt med en der mestrede kunsten, og så gik det fremad.

Regelmæssig undervisning 1 gang pr uge i 2 år gjorde meget ved det.

Idag har lilechefen Katrine også opgivet det der "spring og glassur", chefen har fået sin egen westernhest (som vi selv har tilreddet), og jeg har fået mig yderligere en plag som vi skal igang med at tilride for alvor her til foråret.

Så det har grebet om sig til nu 4 heste.

Så en ting er sikkert - Western er meget smittefarligt.

Hilsen John

Jeg købte min hest da han var 1½ år, og ventede og ventede. Da han var 6 år blev han sendt i ridning hos Rikke Madsen på Alhambra i 2 mdr, og derefter startede min omskoling til western.

Så god fornøjelse.

Nina

...Jeg blev egentlig kaste hovedkulds ud i det. Jeg havde lovet at hjælpe til NWRs klubmesterskab 2005, men skulle lige pludselig selv starte, på en hest jeg havde lånt af min daværende chef, en nordsvensk skovhest. Dejlig krikke. Nå, men der fandt jeg ligesom ud af at det var det jeg ville! For dressur og spring har aldrig rigtig sagt mig noget. Så efter at have overvejet lidt valgte jeg at købe hest, os selvom mn økonomi ikke var den bedste. Men jeg trodsede alt og alle, specielt min kære familie. Det har så godt nok også givet mig en del røvfuld (økonomisk) i sidste ende, men jeg vil nu heller ikke være foruden. Det er stadig noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Man overlever jo altid på en eller anden måde.

Og nu har jeg købt min lille pintobolle , af et vildbæst, som jeg snart har haft i et år. Købte ham 3.nov. sidste år. Jeg har ikke som sådan fået undervisning, men har fået en masse fif og fiduser, og forsøger at suge så meget viden til mig jeg kan. Især til stævner bruger jeg meget tid på at læse rytternes måde at ride på...ikke at jeg altid får noget ud af det, men man lære jo altid lidt.

Jeg skal så til at have lidt undervisning nu her, da jeg gerne skulle starte shows næste år. Min kære krikke havde kun gået western en enkelt måned da jeg købte ham, hvilket giver en noget begrænset erfaring, så han er temmelig grøn (men er blevet god alligevel), hvilket jeg også er i westernfaget . Men jeg kan godt lide at lære sammen med min hest. Det synes jeg er lidt federe end en færdigsyet hest, selvom man godt kan ærge sig lidt ind i mellem. På den anden side har man så også en hest man selv har været med til at forme.

Men...træning træning træning træning og nok en gang træning og så skal man nok få et fornuftigt resultat alt efter hvor seriøs man er omkring det selvfølgelig, og hvad man vil ride for discipliner.

Jeg havde redet dressur/spring i 7 år og havde arbejdet med horsemanship principper i det sidste år med min daværende hest. Blev dog så bidt af Western/hms at jeg solgte DV-vallakken og købte en 3 års paint af Jørgen Sandholm og sendte den i tilridning hos Ute Lehmann i 2 måneder, hvor jeg også selv var derude og få undervisning.

Da jeg fik hoppen hjem red jeg hende selv og var indimellem til undervisning hos Ute og bestod også level 1 i parelli-systemet.

Efterfølgende red jeg en del sammen med Jørgen Sandholm, der kunne spæde lidt til med et par guldkorn indimellem og vi var også til fællesridning hos Viggo og Annette på Circle M Farm og til clinic med Steven Biller fra USA.

Det synes jeg var en god måde, hesten og jeg lærte samtidigt, men havde jeg købt en erfaren westernhest, ville det selvfølgelig have gået stærkere, men hva' vi nåede det sammen vi skulle.

Lad vaere med at bruge mit eksempel!

Jeg koebte en avlshoppe sammen med en bekendt, som skulle traene hende og hendes foel. Partnerskabet gik dog i vasken, saa der stod jeg pludsleig med en hoppe og hendes foel, og anede ikke meget om noget som helst.

I de sidste fire aar, har jeg saa maatte laere en hel masse, og jeg har aldrig fortrudt investeringen, ogsaa selv om det pengemaessigt er den vaerste investering jeg nogensinde har lavet.

Siden er der jo ogsaa kommet en lille ny til, saa jeg er da ihvertfald ikke blevet afskraekket.

Hav det hyggeligt

Frank

Jeg havde solgt den engelske hest og havde haft helpart på en hoppe der desværre måtte slåes ned pga spat.

Så var jeg hesteløs men havde sparet lidt op.

Jeg vidste jeg ville ride western mn jeg vidste ikke hvordan man gjorde...ud over hvad jeg havde snuset mig til i artikler og materiale fra AQHA og APHA + Paint Horse Journal.

Så hvis jeg købte mig en hest (dengang havde jeg max råd til et føl) så ville jeg stå Palle alene i en engelsk stald med et føl og skulle lære den noget jeg ikke selv kendte til. Jeg ville ikke engang kunne finde det rigtige kvalitetsudstyr.

Så i stedet brugte jeg pengene på 3 mdr i USA (Texas) hvor jeg red for en træner og hjalp til ved undervisning, tilridning, staldarbejde, med salgsheste osv osv.

Det var helt kanon. Den første QH jeg så i mit liv var en stald med 40 reiningheste. Det var som at slippe et barn løs i en slikbutik. Jeg red mange forskellige heste på mange niveauer så jeg fik en god ide om hvad jeg selv ville fremover. Samtidig lærte jeg meget om udstyr og de forskellige discipliner. Bl.a. deltog jeg i 1 uges top barrel og polebending clinic. JEg har aldrig selv startet det men kan al teorien

Ellers var det mest reining krydret med lidt trail, pleasure og cutting.

Det er selvf. ikke en gratis tur så der gik 4 år fra jeg kom hjem

til jeg endelig fik min første QH. Kræsen var man jo også blevet.

I mellemtiden red jeg et par år på Helle Kristensens heste før hun blev træner. Det vr rigtigt hyggeligt og lidt utroligt man kunnekomme til at ride westernheste i DK.

Jeg kan kun anbefale at man får noget undervisning og sætter sig ind i de forskellige discipliner og hestetyper inden man køber ehst. SPecielt hvis man vil ride stævner. Western er så bredt at det hjælper ikke at købe en pleasurehest hvis drømmen er cutting og omvendt.

Man må selv læse op på sgerne. Jeg abbonnerede på flere blade og læste en del af bøgerne fra Western Horseman og hvad man ellers kunne få fat i. Det giver alligevel en vis basisviden.

Mvh Tina

Jeg kan kun anbefale at købe hesten først, og endnu bedre er det, hvis det er en garvet hest. En hest der kan sit kram er ikke så nem at ødelægge.

Startede selv på min gamle springpony som blev omskolet i takt med mig, og jeg ville nok have haft det nemmere med en hest der kendte hjælperne på forhånd. Men hun blev nu rigtig god alligevel, måske bare lidt langsommere end hvis jeg havde været mere trænet.

For et års tid siden solgte jeg min hest som var redet ca 2 år og rigtig langt fremme i træningen til en dame der aldrig havde redet western. Hun var hurtigt ude at starte på ham. Og i og med at han kender de forskellige signaler, finder hun hurtigt ud af hvad der er rigtigt.

Og jo, hesten går måske en smule tilbage i træningen, men bestemt ikke noget der ikke kan rettes op, i takt med at rytteren bliver mere sikker

Håber du finder en løsning du bliver glad for, og får glæde af westernridningen