Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 longe line?
Forfatter: 
Dato:  04-06-2006 09:53

Er det nogen der kan forklare mig hvad longe line er?


på forhånd tak.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Longe Line...
Forfatter: 
Dato:  04-06-2006 17:14

Hej... her er lidt om longe Line som er en klasse hvor der longeres...

Longe Line :
Formålet med at showe sin unghest I Longe Line er at demonstrere at hesten
har de rette gangarter, den rette mentalitet og den rette kropsbygning til
at blive konkurrencedygtig under sadel.
Derfor er følgende de kriterier der ses på i Longe Line.

A. Kvaliteten af gangen; Walk, jog/trot, lope/canter.
B. Hestens mentalitet og opførelse.
C. Kropsbygningen; i perspektiv til senere deltagelse i performanceklasser.

I denne klasse bestemmes fremtidige performance prospects.
De heste der vises I Longe Line er ungheste (0-3 år) og det forventes derfor
ikke at se en hest der opfører sig eller har kvaliteten som en færdig
showhest.
Det er kun muligt for en fremviser at showe én hest i denne klasse.

Klassens forløb.
Klassen er opdelt I to dele.

1) Halter delen
Alle heste er på banen samtidig, og hesten vises frem som i en alm.
halterklasse.
Derefter lines der op i den ene ende, og der skiftes til longe
udstyr.

2) Longe delen som består af 90 sek.
Longedelen begynder ved at hesten sendes ud på volten. Herefter fløjtes der
i en fløjte og klassen er i gang. Når signalet lyder har fremføreren 90 sek.
til at vise hesten i alle tre gangarter (walk, jog/trot, lope/canter) på
begge volter. Hesten må ikke berøres under longedelen, dvs. den skal ligeså
vendes på volten. Der fløjtes når de 90 sek er gået.
Udstyr:
o Hesten skal fremvises i en grime, enten en almindelig eller en
showgrime.
o Under halterdelen bruges et alm. Træktov eller lead shank som
normalt. (der skiftes til longen efter halterdelen.)

o Under longedelen er longelinen det eneste lovlige som må monteres på
grimen - den skal sidde frit på grimen uden at røre hesten.
o Det er tilladt at bruge en longepisk - men berøring på hesten der
fremkalder hurtigere hastighed eller lign. fører til diskvalifikation.

o Fremviserens tøj skal være som i Showmanship at Halter eller Halter

o Udstyrets udseende må ikke have indflydelse på bedømmelsen.

Bedømmelsen:

Halterdelen: Her dømmer dommeren ikke efter muskler og lign. end heller ikke
efter halterregler. Der dømmes efter et helhedsindtryk, struktureret
korrekthed, balance og atletisk kapacitet. Hesten kan i halterdelen score op
til 20 point.
Longedelen: Her dømmes der efter gangarter og overgange, samt holdning. Der
stiles efter bløde og stabile gangarter der relaterer sig til
performanceklasserne. Der ønskes en god kadence. Der ønskes ligeledes bløde
overgange mellem gangarterne. Hesten kan i longedelen score op til 80 point.
Derudover kan hesten score op til 10 point for opførelse og attitude.

Den højeste score bliver givet til den hest som: udviser en god attitude og
en god atletisk udførelse med bløde overgange i mellem gangarterne. Til den
som viser sig at være den bedste ridehest.

Fejl der dømmes ned på:
o Hesten leger voldsomt i longen, såsom at bukke, stejle eller lign.
o Hesten holder ikke en rund cirkel, men laver den for eksempel
æggeformet osv.
o Hesten snubler.
o Hesten er i forkert galop. Rettes det ikke må hesten ikke placeres
over heste i rigtig galop.
o Hesten udviser aggressivitet, træthed eller anden form for ubehag.
o En hest der ikke udfører alle tre gangarter på hver volte vil ikke
kunne placerer sig over en der udfører alle gangarter.

Diskvalifikation:
o Hesten stikker af (er løs)/ fremviseren mister kontrollen
o Halthed
o Hesten falder.
o Bevidst berøring med pisken på hesten - dvs. berøring der skaber
hurtigere hastighed eller lign.


Maria Nygaard

Maria og Vallentin alias Walle Wombat


Din hest er ikke din slave

-Den er din makker her i livet...!

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak...
Forfatter: 
Dato:  04-06-2006 18:34

mange tak for hjælpen.



0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider