Er det nu også så kompliceret?
Jeg kan forstå på det, at du er primært interesseret i konkurencer. Det må jeg indrømme, at jeg ikke er.
Jeg er ved siden af at være medlem af Born Riders, også medlem af en engelsk rideklub (NLR). Da Born Riders ikke selv har nogen ridefaciliteter, er der en del af medlemmerne der har meldt sig ind i en af øens rideklubber, for der at kunne ride indendørs når vejret ikke er til andet.
Her kan jeg da også se den store forskel på opbygningen af de to rideklubber. NLR er opbygget som ren konkurrence, som de fleste andre engelskrideklubber (alle?), og den mentalitet er jeg ikke interesseret i. Jeg syns da det er mere hyggeligt, når man som i Born Riders bliver efter stævnet, drikker lidt kaffe, sludrer, og slutter af med mad og fest, frem for at man bare læsser hesten og fræser hjem.
Jeg siger ikke at klubberne ikke skal drives efter konkurenceprincipper, for hvis det opbygges rent efter hygge, så kommer man jo ikke videre ridemæssigt/konkurrencemæssigt. Men klubber og arrrangører kan godt sørge for, at der er andet end bare ridning.
Som du selv siger:
"Giv folk hvad de vil ha, og lad dem betale for det!"
Hvis der ser arrangeres lidt sociale aktiviteter, sammen med/efter alt det andet, så kunne det jo være at der var en masse hyggefolk, der kom og financierede de udgifter der ellers er, som fx køb af materialer til baner mv. Deres kontingent mv er vel lige så god at bruge af, som de andres. Og der er jo også sandsynlighed for at npgle af dem også bliver bidt af konkurrencen.
Jeg ved ikke hvordan det er i resten af landet, men her er det bestemt "Bredden/hyggefolket" der betaler gildet, og det har jeg da intet imod. Vi er 50-60 medlemmer, og det er sgu langt fra alle der er ude efter at vinde de store konkurrencer. En del af dem, ser vi måske kun 1-3 gange om året, men de er med deres kontingent med til at holde klubben i gang, og møder op, når der er noget for dem. Det gælder både for konkurrenceryttere og hygge folket. Nogle ser vi kun til stævner, andre kun på diverse ture, og igen nogle møder kun op til festerne og medlemsmøderne.
Der er også nogle som troeligt tropper op hver uge til friridning i ridehallen, med eller uden hest, bare for at hygge, drikke kaffe, og høre hvad der er sket siden sidst!
Hvis nu vi tager din fiktive klub med 50 medlemmer, og vi siger at der er 25 der har svaret konkurence og 15-20 der har svaret hygge. Mener du så at klubben kun skal tage sig af ridningen?
Hvis der er 10 der kun gider hygge, mon så ikke der også er 10 af rytterne der kunne syns det var underholdende?
Så er der pludselig 20 hyggefolk med og uden hest, og med 40% af klubben burde det vel være nok til at gøre noget ud af det, Det burde det egentlig også være selv om det kun var 20% eller mindre. Det behøver ikke være konkurencerytterne der skal lave sociale aktiviteter for "hyggefolket", det kan de sgu klare selv. Men de skal da have muligheden såfremt de er interesseret, for som du selv skriver:
Giv folk hvad folk vil have.
Og ja, hvis vi skal derhen, hvor vi skal læsse og køre, så snart vi rider, så forsvinder der en masse medlemmer. Jeg selv bl.a. Jeg mener nu det er sørgeligt, hvis westernridning i Danmark, kommer derhen, hvor det bliver "rid eller skrid".
Som Conny mv. har været inde på før så er der en del fordomme, om folk der tonser rundt, uden hensyntagen. Tror du at det vil gavne westernridningen såfremt der sker en opdeling, af "konkurencefolket" og "hyggefolket". Det bliver sværere at overbevise folk om at westernryttere ikke er vandvittige og vilde Cowboys, alá Brian og Benny, der ligger og brænder dæk af, i hver deres BMW Tretyrker på Spjald Hovedgade, hvis der skal dukke westernklubber op, hvis hovedformål er at ride rundt i skove, på strande og på marker. Nogle af disse vil unægteligt blive bidt af mere af den gamle cowboy stil, end andre, og hvor mange artikler skal der være pga to halvfulde, langskæggede sønderjyder, der har leget med en sortkrudtspistol ved et lejerbål, før westernridningen får et blakket ry igen? Som det er nu, holder vi en fin balance mener jeg, og vi bliver af med flere og flere fordomme hver dag!
Når du skriver at "hyggefolket" skal organisere sig, vil jeg gerne vide hvordan du vil ha' at de skal gøre det. De har jo ikke de samme interesser for landsdækkende konkurrence om WRS rytterne har. Jeg ser ikke "DM i kaffedrikning ved bål" som en dicsiplin til OL

. De har ikke de samme behov for landsdækkende regler og paraplyorganisationer, som konkurencerytterne har. Er der socialt samvær i forbindelse med et BM, SM, J/FM eller et DM, så skal de nok møde frem, både for at kigge på, sludre hygge og bidrage til både indtægter og stemning.
Jeg tror også at det er hyggen og den gode stemning, der trækker en del nye til, også dem der senere vil ride mere seriøst!
Til sidst et billede fra
's fotoalbum:

Peter!
http://www.westernportalen.dk