det er yderst forfærdeligt, min mand og datter fortalte om det, og vi har tænkt meget på jer.. Et stort trøstekram fra os alle..

en meget uhyggelig oplevelse.
Der går nok et stykke tid før den er helt væk fra min nethinde. Jeg havde det godt nok også skidt resten af weekenden.
Håber det bedste for jer i fremtiden, med evt. ny Tinker.

Hilsner fra Lotte

Jeg var der jo (må man her sige heldigvis) ikke selv, men kan forestille mig hvor forfærdeligt det må være for jer at opleve det. Stakkels jer.

Men se det fra den lyse side.... hestens sidste timer af livet, var virkelig livet. I nød hvert et sekundt sammen. Der var ingen lang og smertefuld sygdomsperiode.

Jeg håber, at når mine heste en dag skal til den anden side af regnbuebroen, så bliver det på McKenzie maner.

En lille en til jer:

Dette er til dem som har mistet. Et digt der gør en trist tid en lille smule nemmere.

Der findes en side af himlen, kaldet Regnbuebroen.

Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…

Forfatter ukendt

hej nina.

jeg har lige hørt det fra cirkeline..det er bare så forfæreligt stort trøstekram fra mig

Hej Nina, Jeg føler med dig. Lige meget hvordan man mister en god ven gør det ondt langt inde.

Du kan tro at john og jeg også har tænkt meget på jer i resten af weekenden. Det har været svært at foretage sig noget helhjertet, for vi har nærmest gået rundt som zombier. Vi alle var jo meget tæt på i hele det meget korte forløbet, men stakkels mckenzie døde bogstaveligt talt i skødet og hænderne på Lotte og jeg mens martin og Nina forgæves forsøgte at banke liv i ham. Det var en meget forfærdelig og trist oplevelse, som jeg ikke lige kan lægge i skuffen foreløbig.
Men jeg syntes at alle skal være helt klar over at der absolut intet forvarsel var fra hesten. Han nød det sidste han lavede i livet, det skal ingen være i tvivl om. Nina red ham meget hensynsfuldt, som hun altid har gjort, og der er intet grundlag for at tro at årsagen var vild kvægridning eller andet. Kurserne foregår slet ikke sådan og Nina rider selv pænt. Hesten havde desværre dårligt hjerte og der havde ingen tegn været i forvejen. Det er et rigtig ulykkelig hændelse.
Tak til alle i som var tilstede for den deltagelse i viste, da i droppede resten af kurset og blev der og bakkede hinanden op i det chock vi alle var i.
I var alle enormt søde og deltagende overfor martin og nina, og i kan være sikre på at når vi ses til træning igen, så giver john og jeg kaffe og kage, for ikke en eneste vred sig over at skulle betale for kurset. Kalvene skulle jo betales og vi havde redet det meste af kurset. Tusind tak for jeres måde at være på.
Nina og martin, jeg ønsker jer alt godt og håber at i snart kommer videre, trods tabet. Håber at se jer, også uden hest...( don carlos er jo stadig i træning ).
Kæmpe knus og trøstekrammer.
Lone.

som det varmer i hjertet at læse fra jer alle.

Da jeg læste digtet sad jeg og stortudede (på mit arbejde).

Tak for alle jeres tanker og hilsener.

Nina

for jer.

Han var så flot en tinker.

Jeg sender jer mange tanker og min dybeste medfølelse.

jeg føler virkelige med jer... jeg sidder med en knude i halsen mens jeg læser alle folks trøstene ord til jer.

ja jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive som der ikke allerede er blevet skrevet, men jeg syntes alligevel at I skal vide at jeg tænker på jer, og ønsker jer alt mulig held og lykke når I skal finde en afløser for mckenzie.

stort kram her fra Falster

kh
Bettina og Didi

Det gør mig ondt at høre din hest er død men man kan jo kun sige at han døde på ægte westernmanér som en rigtig westernhest skal gå bort...blandt kvæg, heste og venner...
Æret være hans minde !