ja, som overskiften antyder, så har jeg haft sådan en dag i ved...

Den startede om morgenen, hvor jeg skulle være tidligt hjemme med min fars bil. Jeg får tit lov at låne den hjem om aftenen, når jeg skal lukke hestene ud morgenen efter.
Denne her morgen sad den så fast -muligvis i en klat tyggegummi - og jeg endte med at kører frem og tilbage, frem og tilbage og så fremdeles indtil flere gange... til sidst fik jeg rokket den så meget at den kom fri... suk. 10 min for sent på den og naboerne har jeg sikkert fået vækket hver og een.

Hestene stod og trippede utålmodigt og jeg måtte skynde mig at blande speedibet til dem... på vej ind i stalden, hen mod Fjodors boks, falder jeg over noget -sikkert mine egne fødder, havde ikke engang sporerne på - og alt Fjodors mad ender på gulvet lige foran ham med spanden ovenpå. At dømme efter hans ansigts udtryk fandt han det meget mystisk at hullet i spanden var forsvundet, hvordan søren kommer man så ned til foderet??? han endte med at spise sin morgenmad på gulvet.

Efter den morgen gik jeg ind på sofaen og sov en lille time, så var der vel mulighed for at få det rette ben ud af sengen... men anden gang var IKKE lykkens gang og dagen fortsatte hvor jeg slap...

Sød som jeg er, valgte jeg at støvsuge og vaske gulv for min mor. Det var helt sikkert en forkert dag jeg valgte at gøre det på, for jeg startede med at vælte over hendes vasketøjsstativ, da jeg flyttede det ind i et andet rum. Så der lå jeg mere eller mindre viklet ind i alle de der skide snore på det her tørrestativ og tøjet var spredt i hele lokalet... Som per Binov ville have sagt det, så var det på dette tidspunkt at man fik lettere nedadvendte mundviger...

Endelig fik jeg fundet støvsugeren frem og fik støvsuget. Selvfølgelig kørte jeg flere gange ind i div ting og sager og fik da også vasket mine egne tæer, da jeg fik vippet gulvspanden... *suk* men gulvet blev rent og min mor glad da hun kom hjem.

Mod alle odds sate jeg mig op på bob og red op i ridehuset... det skulle nok gå godt med mit held den dag, men sørme så om ikke Bob bare var den sødeste hest idag. Rigtig nem og dejlig og vi nåede bare at stå og mule og mysse i rigtig lang tid. Tror han var lidt paf over at få så meget ros på een gang... i hvert fald var han det bedste der er sket hele dagen og jeg var helt paf...

Efter endt ridning blev han sat hjem i boksen. Og selvfølgelig væltede trillebøren for mig da jeg skulle muge ud. heldigvis så langt ude på møddingen at jeg ikke gad samle op, så jeg sneglede mig hjem til stalden hvor jeg efterlod alt som det stod og gik op for at tage bussen hjem...

og hvad skete der så? Bussen var for een gangs skyld to minutter for tidligt på den, så jeg kunne se røven svinge rundt om hjørnet og der stod jeg så med alle mine talenter... jeg var så gal at jeg besluttede mig til at gå hele vejen til stationen (en tur på små 7 km) bare for at få lidt af raseriet ud af kroppen.

Nu er jeg så hjemme i min lejlighed og jeg sværger at jeg ikke løfter så meget som en finger idag. Jeg skal bare sidde her og lavet ingenting, for ellers får jeg sikkert raseret lejligheden, brændt den ned til grunden eller noget tilsvarende...

Suk hvor jeg hader den slags dage... og hvad er oddsne lige for at det netop på sådan en dag skulle være Bob der artede sig, når alt andet går galt...