Kære Trine
Her først 3 udsnit om bid og hackamore, så du ved hvad jeg skriver om i min mening.
Udsnit fra bogen Westernridning, af Monica og Hans D. Dossenbach, forlag Skarv * Høst & Søn.
Den fuldt tilredne westernhest bliver i reglen redet med stangbid. Et stangbid består af et mundstykke med to stænger, som tøjlen er fastgjort til. I de forkerte hænder er stangbiddet med sin løftestangsvirkning en skarp optømning. Der er mange, der bruger denne optømning til heste, som de næsten ikke eller slet ikke kan holde med en normal trense. Den gode westernrytter tager dog først stangbiddet i brug, når hesten er udlært og reagerer fint på hjælpen. Tøjlen føres praktisk talt kun med fingerspidserne.
I den gamle, californiske tilridningsmetode benytter man den såkaldte hackamore-optømning. Den består af et fast næsestykke, en bosal, flettet af råhudsstrimler, den egentlige hackamore og mecaten, et reb, der består af hamp eller hestehår. Brugen af denne bidløse optømning kræver stor erfaring, megen finfølelse og tålmodighed af rytteren.
De fleste ryttere, også i Amerika, gør det nemmere for sig selv og rider den unge hest til med en almindelig trense, som også her regnes for normalt.
Den mekaniske hackamore er udbredt som bidløs optømning og er først og fremmest almindelig blandt springryttere. Den fungerer ganske anderledes end en ægte hackamore, som man knap nok kan øve mere vold med end en normal staldgrime. Den mekaniske hackamore er en skarp tøjle, hvormed man kan tilføje hesten stærke smerter. Den er forbudt inden for westernsporten!
Udsnit fra Dress for Succes, af Tina Andersen, fra Western Riders Experss, nr. 1/98
Bid og Hackamore
Snafflebid. Denne betegnelse dækker bid, hvor kindstvkke og tøjle samt mundstykket sidder på den samme ring, og hvor tøjlerne derfor påvirker mundstykket direkte. Hesten føler pres i mundvige, på laderne og tungen. Med et snafflebid rider man med to hænder. Mundstykket på et snafflebid kan være udelt, todelt eller tredelt og være lavet af forskelligt materiale f.eks. aluminium eller sweetiron og kan være indlagt med kobber. Hestene kan godt lide jern og kobber, da spyttet går i forbindelse med disse materialer og giver en salt smag.
l raceklasserne må dette bid kun benyttes af juniorheste.
Når du køber snafflebid, skal du huske at checke med regelbogen, da der er stramme regler for mundstykkets tykkelse og udformning. Sørg for at biddet passer hesten og er spændt korrekt. Pas også på, hvis det gaber ved ringene, hesten kan få skind i klemme.
Der findes også mere specielle træningssnafler såsom twistet wire og gagbid, men de er fortrinsvis for øvede ryttere.
Prisen for et regulært snafflebid er 150-600 kr.
Stangbid. Et stangbid virker efter løftestangsprincippet (Ieverage), og mundstvkket er sat på en stang, med kindstykket sat på øverst på denne stang, og tøjlerne nederst. Når der trækkes i tøjlerne påvirkes hestens underkæbe af kæden og tunge og mundvige af mundstykket. Ved meget høje mundstykker (spadebid) kan ganen påvirkes. Dette bid anvendes en eller tohændigt ved træning, men altid enhændigt ved stævne. Det må benyttes til juniorheste, og er det eneste. der må anvendes til seniorheste.
Materialen er som ved snafflebid. Mundstykket varierer fra en lige stang over todelt mundstykke og mundstykker med en bue opad på midten, der giver plads til tungen. Man starter normalt med et mundstykke, der er delt som på en snaffle, og går så måske videre til de buede mundstykker. Nogle ender så med halfbreed og spadebid, der er bid med metal. der rager op fra mundstvkket. Disse typer er kun for virkelig erfarne ryttere. Under porten, det buede stykke på nogle bid, kan der være monteret kobberruller eller andet, som hesten kan lege med, med tungen. Det kan nogle heste godt lide, da de finder det afstressende.
Angående stængerne skal de selvfølgelig holde de foreskrevne regler. Derudover er tommelfingerreglen, at jo længere stykket mellem mundstykket og tøjlerne er, jo hårdere er biddet. Jo mere bue stængerne er, jo blidere er biddet.
Husk at til et stangbid hører en lovlig og korrekt spændt kæde eller læderstrop (to fingre på højkant). Spørg evt. forhandleren eller andre. hvis du er i tvivl.
Prisen for et stangbid er ca. 500 - l.300 kr., kæde/strop 60-300 kr.
Hackamore. En hackamore er ikke, som nogle tror, den mekaniske hackamore med metalstænger og næseknusningseffekt, der iøvrigt kun er tilladt i klasser på tid. Det dækker derimod hele optømningen i den klassiske spanske/califomiske hackamorestil. Optømningen består af flere dele, nemlig et hovedtøj, der evt. kun er en strop (hackamorehænger), bosal, der er den flettede råhudsring, der lægges om hestens næse, mecate, der er den lange udelte tøjle af hestehår, kunststof eller bomuld samt evt. en fiador, der er et stykke snor. der går fra hestens nakke og til hackamoreknuden, for at holde denne mere stabil.
En hackamore kan være svær at binde (mecaten på bosalen), men forhandleren eller en erfaren hackamorerytter vil sikkert hjælpe. Hårdheden af en hackamore afhænger af bosalen. Er denne groft flettet af hård råhud og desuden tung, kan man skave hul på hesten, hvis man er uforsigtig. En helt fjntflettet glat og blod bosal er mange heste helt ligeglade med. Så du må finde en mellemting, der passer jer begge.
Hackamore rides med to eller sjældent een hand, og må kun bruges i juniorklasser. Den frie ende af mecaten bindes til sadelhornet.
Inden du investerer i en kostbar hackamore er det en god ide at checke, om din hest er en hackamorehest, da der kræves stor følsomhed. Hvis du kan trække hesten overalt med en lillefinger på grimen og ride den i grime på en bane og stadig være i kontrol, er hesten en oplagt emne.
Kvalitetshackamores er dyte, da de består af flere dele. Et eksempel er: Bosal: 500-2.000 kr., Mecate: 400-1.200 kr., Hanger/hovedtøj: 100-2.000 kr., Fiador: 50-300 kr.
Udsnit fra bogen om Western-ridning, af Joseé Hermsen, forlag Aschehoug.
Bid
Et trensebid består af et mundstykke med ringe i begge sider. Selve mundstykket består af to dele, som er forbundet med ringe.
Det trensebid, der anvendes i westernridning er normalt tyndere, end det trensebid, som anvendes indenfor andre rideformer. Westernbiddet er tillige fremstillet af ugalvaniseret (sødt) jern, som ruster meget let. Heste synes at kunne lide smagen af rust, så derfor rider westernryttere med disse bid.
Trensebid kan være forsynet med to runde ringe, som kaldes O-ringbid. Når biddet har to D-formede ringe, kaldes det for et D-ringbid.
Seniorheste rides for det meste med et stangbid. På grund af vægtstangsystemet har et stangbid en meget stor effekt og skal derfor bruges med omtanke. Man skal ride med en blød hånd, da man ellers volder hesten unødig smerte.
Heste, der er fyldt seks år, skal rides med stangbid i konkurrencer. Et stangbid er tit buet på midten (port), som kaldes tungefrihed. Tungen ligger under denne bue, og derfor er stangens tryk på laderne større. Laderne er de følsomme områder af gummerne, hvor hesten ingen tænder har.
Du kan selv meget let finde ud af et stangbids virkning, hvis du placerer stangbiddet mod dit skinneben og spænder kindkæden eller remmen om benet. Tag så fat for enden af stængerne og træk dem ind mod benet. Når du trækker hårdt, vil du mærke en smerte i benet forårsaget af stangbiddet. Først når du har prøvet dette på din egen krop, kan du danne dig en forestilling om, hvor ondt et stangbid kan gøre i hestens mund, når en uerfaren rytter rider med det.
Og så min egen mening.
Når man begynder tilridningen/træningen af en ny hest, kan man vælge bruge et snafflebid eller en hackamore. Til begge dele bruges 2 hænder, man arbejder sig så hen imod at ride hesten med vægten, og ved at lægge den udvendige tøjle mod hestens hals, dette kaldes neck-reining. I snaffle bidet skal der mellem tøjlen og hestens kæbe være en strop, denne må IKKE være en kæde. Hvad den helt precis gør godt for kan jeg ikke lige huske, men skade gør den ikke for man kan på ingen måder rykke i bidet så den kommer nær hestens kæbe.
Snaffle biddet sidder sådan i hestens mund at der ikke er rynker i mundvigene, for hvis der er dette, er der jo et konstant træk i munden, og hesten mister den finfølenhed den gerne skulle have. Fordelen ved at snaffle biddet er tynt er at det er rarer for hesten at have i munden, så det ikke gener mere end højest nødvendigt. Snaffle bidet er ikke skarper end den rytters hånd der rider hesten. Til at starte med skal den nye hest jo lære, hvad det går ud på. Man tager bildt i tøjlen og leder hesten til at gøre det rigtige, og lige så snart denne har dette, giver man efter på tøjler så træket i munden forsvinder.
Da ingen heste jo kan li at have træk i munden lære den hurtig at gør den det rigtig for svinder trækket. Og som tiden går bliver det mindre og mindre man skal have fat i tøjlen.
Når så tiden er inde til det skal hesten i stangbid, der kan man så vælge om man vil have en strop eller kæde under. Men har man gjort sit for arbejde rigtigt er det ikke nødvendigt med en kæde.
Men stangbidet gør det sig også igen gældene at det er tynt, så det ikke gener hesten mere end højst nødvendigt. Og igen et stangbid er heller ikke skarper end den rytters hånd der rider hesten. Når man rider med stangbid forgår det med en hånd.
Nogle gange er det nødvendigt at tage fat i tøjlen, hvis hesten er ulydig, men man skal slippe straks igen at hesten har hørt efter. Hestene er jo ikke dumme end den hurtigt finder ud af at det gør ondt at være ulydig, så man må heller opføre sigt pænt. Altså grundreglen i ridning, gør det let for hesten og gøre det rigtigt, og svært at gøre det forkerte.
Dette har skrevene er MIN mening, og efter at have redent westernridning i 5 år, og kommet på div. opvarmningsbaner, ved jeg også godt at det ikke altid er sådan det forgår i praktisk. Og jeg er heller ikke hellig, jeg er også kun et menske og har lavet mange fejl, men det er det skrevende jeg prøver på at efterleve.
Det er synd for hestesporten i det hele taget at der er folk der der ikke kan finde ud af at behandle deres heste ordenligt, det giver dårlig omdåmme. Og man er nok som hestesportsudøver hurtig til at feje for sin egen dør, og mener at der er alle de andre der er onde ved deres heste.
mvh
Annette
|
( Så det er en misforståelse at jo tykkere bid jo bedre for hesten............ 