Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 westernryttere i alm ridehaller
Forfatter: 
Dato:  25-11-2001 12:25
Hvorfor dælen kan det bare ikke fungere.

for nogen tid siden måtte den Bornholmske westernklub skifte ridehal pga grov chikane i den gamle hal, vi fandt så et sted der meget gerne ville have os og var positive osv...men det er nu vendt, ihvertfald hos nogle af de "alm" ryttere. Nu er der flere af westernrytterne der føler sig dybt chikaneret og en datter til en af westernrytterne tør/vil slet ikke ride der mere efter hun var ved at få bank af en dressurrytter, da dressurrytterens hest blev bange da pigen gik over en bro med sin hest...på en dag hvor der var friridning i hallen ( og westernrytterne var der først), desuden bliver der ikke taget hensyn til vores bookninger af hallen når vi får træner ovrefra, hvilket har resulteret i at vi kun kan få havldelen af den undervisning vi har betalt for...nå jeg kunne blive ved!!!

er det kun på Bornholm at det bare ikke vil virke???!??!!

nu bliver konsekvensen så måske at et par i westernklubben bygger deres egen hal så vi kan komme væk!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: westernryttere i alm ridehaller
Forfatter: 
Dato:  25-11-2001 13:28
Hej

Nej jeg kender det også.

Jeg red på et tidspunkt sammen med en westernrytter der havde betalt medlemsskab og ridehuskort hos en stor "fin" lokal rideklub. Jeg tog jævnligt med hende og hendes hest derover.

En gang var hesten noget hidsig og dum, så hun lå faktisk og red volter det meste af tiden. Efterhånden forsvandt tde fleste dressurryttere da det var sent undtaget en pige der red rundt på en unghest på 170+ cm i stg.

På et tidspunkt rider dressurrytteren skråt igennem i fri trav på hesten og ramler sammen med min veninde der ligger og rider vlter omkring et spring i trav og iøvrigt har gjort det i ca 15 min. Hestene baldrer sammen da hverken heste eller ryttere har set sig for. Min veninde holder stille og checker sin lille hest på 147 cm og den er OK. Dressurrytten springer af sin store hest og uden a checke hesten flår hun den hen til min veninde og skælder hende huden fuld. Ponyfræser, idiot, møgunge (hun var nu ældst - men OK hesten var teknisk set en pony :-)) osv.
Fuldstændig vild og tovlig og skræmmer faktisk sin egen unghest.

Til sidst går hun hen til western hesten som er ved at lære at gå med stangbid, tager fat i den ene tøjle og hakker den meget voldsomt i munden - hvad det så skulle gøre godt for. Da troede jeg en overgang jeg skulle ned og skille dem ad...men det gik ikke så galt.

Det er ikke til at sige at nogen af dem havde mere vigepligt end den anfden , men ingen så sig for. Derfor tager man ikke sådan en tone på, råber og skriger og angriber den anden hest.

Vi fandt et andet ridehus hvor en dygtig berider spurgte pænt og høfligt til hvordan vi gjorde og hvorfor og om han iøvrigt red i vejen...så der findes absolut OK dressurryttere.

Iøvrigt havde vi afholdt en clinic på det første sted og hængt sedler op sov med at folk bare skulle komme og kigge og snakke osv. Der var 80 heste opstaldet...der kom TO personer og kiggede i under en time i løbet af en hel weekend.

Mvh Tina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: westernryttere i alm ridehaller
Forfatter: 
Dato:  25-11-2001 18:51
Ja jeg tror en del ryttere ser ned på westernridningen. Men det er vel så fordi de tror det er så nemt at alle kan finde ud af det og at de selv er nogle store stjerner.-Men det var da en forfærdelig oplevelse med sammenstødet af de 2 heste. En del ryttere kunne godt tåle en ordentlig røvfuld og derefter et kursus i alm. omgang med heste. Jeg er selv "gammel" dressurrytter og er nu jo så begyndt at ride western. Og det er ikke kun westernryttere der får sådan en behandling. Desværre ses det også tit dressurryttere imellem. Jeg kan nævne mange eksempler: B.la var jeg engang til stævne hvor jeg høfligt spurgte en pige hvor mange point man skulle have for at være godkendt hvorpå jeg fik et dræberblik og en bemærkning om at den slags ting beskæftigede hun sig virkelig ikke med da hun ikke fik så lave point. Og en dag til stævne hvor der var en pige der red rundt på en balstyrig hingst sammen med 15 af os andre. Så skulle hun absolut ride den modsatte vej af os andre og det resulterede i at hun jordede lige ind i siden på min lille hest der blev forskrækket og rystede derefter over det hele. Og det lige inden vi skulle på banen...Sødt ikke.

Nå, men hvad. Folk skulle jo bare vide hvad de går glip af af oplevelser sammen med andre hestefolk. Og efter hvad jeg har lært i min indtil videre ekstremt korte westernkarriere kan jeg kun sige at det faktisk er endnu sværere at ride korrekt westernmæssigt end dressurmæssigt. Stor respekt for dette:-)

Randi
0
0
Svar på denne tråd
 
 WOAH!
Forfatter: 
Dato:  25-11-2001 23:31
Kære Noomi.
Kære, kære Noomi...

Jeg er da meget ked af at høre, at Born Riders var ved at miste et medlem. Det lyder ikke godt. (har ikke svært ved at gætte HVEM, der ifølge din fortælling var ved at få bank)- Men jeg ville gå ud fra, at hendes MOR, der normalt ikke er bange for at åbne munden, havde fortalt den omtalte dressurrytter - som jeg til gengæld GERNE ville kende navnet på!!! - hvem der havde retten til at bestemme, hvorvidt der skulle rides over broer eller ej.
Naturligvis skal vi ikke være andenrangsryttere i NLR - det kan vi hurtigt blive enige om. Naturligvis skal der tages hensyn til, at vi på forhånd har booket hallen til undervisning - det er en aftale, vi har FAST med bestyrelsen! Meeeen.... Hvis de ka' få lov til det, "engelskfolkene, så ta'r de tiden. Så jeg tror, det må være op til den clinicansvarlige at slå i bordet og sige "SYND for jer - ryk jeres ridemærkehalløj - vi har booket hallen - eller betal det, det kommer til at koste os i tabt undervisningstid! (Så vidt jeg kan regne ud, et sted mellem 600 & 900 kroner???)
Desværre er det sådan, at på trods af, at vi har fået en KANON modtagelse i NLR - er der visse brådne kar, der ikke mener, westernridning er noget, man behøver tage seriøst. Det er ærgeligt. Meget, meget ærgeligt - men for at blive taget alvorligt tror jeg, vi er nødt til at holde op med at opføre os som om vi ER andenrangsryttere - dvs: stå fast på vores ret, og i øvrigt opføre os som om vi var hjemme. Dette indebærer ikke, at vi skal opføre os som de medlemmer af NLR, der ikke rydder op efter sig, ikke gør rent efter hestene, ikke ta'r hensyn etc.

Dvs, ikke finde os i, at man træder os over tæerne, og ikke træde andre (mere end højst nødvendigt) over tæerne... ;-)

Dog vil jeg henstille til, Noomi, at eftersom de fleste herinde ved, hvor du er fra, og dermed hvilken "almindelig ridehal" du rider i - at du undlader at fare i flint i al offentlighed, og dermed skabe et billede af westernrytterne som en flok forargede børnehaveunger.
I hvert fald håber jeg MEGET, at du har alle referencer & kilder i orden. At du har navne på alle implicerede, så du til enhver tid kan svare nøjagtig & korrekt på evt. spørgsmål.
For selvom bagerne vil bygge ridehal - så har det nok lange udsigter, før den er klar til indflytning - og vi er sQ nok nødt til at have et sted at ride imens vi venter...Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: WOAH!
Forfatter: 
Dato:  26-11-2001 01:22

Det er desværre et tilbagevendende problem at "engelsk-ryttere"
tror at alle færdselsregler i ridehuset træder ud af kraft,når
dressurrytter møder westernrytter.
Westernrytteren har simpelthen uden undtagelse
ubetinget vigepligt.
Mange steder har man regler om at ryttere der får undervisning,
skal der tages uforbeholdent hensyn til,-
men de steder jeg har kommet gennem tiderne som freelanceunderviser, er det gang på gang noget, som man som underviser er nødt til at tage hånd om, på den måde at rytterne simpelthen må kaldes til orden.(Jeg finder mig ikke i den behandling!)
Det er ikke usædvanligt at tre-fire ryttere parkerer sig i det
cirkelhovslag man bruger og begynder at snakke med folk over barrieren, eller for den sags skyld sidder op på hesten lige hvor man skal ride, eller lige skal lægge dækken på der hvor man rider.
De samme ryttere har som regel lige selv fået undervisning og berideren er lige taget hjem.
Hvis en dressurrytter får undervisning i en ende af ridehuset er
der ikke nogen der lige skal skråt igennem, endsige passere på
ydersiden af cirklen.
Når en westernrytter får undervisning er det lige den dag der skal trænes skråt igennem, og selvom ridehuset er 20x60 skal dressurrytteren ride alle sine cirkler i samme ende som westernrytteren og tanken om kun at bruge de 40 m er helt utænkelig.
Jeg har jo gennem tiderne trænet mange unge heste. Her er det helt problematisk. Mange små unge heste elsker ikke når der kommer et lokomotiv på 1.75 i fri galop skråt igennem, eller for den sags skyld i fri trav. Og tro mig selv om de helt unge heste
heste kun bliver redet 10-15 min, så skal man som regel blive gal
for at folk kan forstå at det er alvor.
Omvendt bliver dressurheste rædselsslagne når man spinner en reininghest og hvis man laver et fenceturn tror de at westernhesten er blevet bange for noget, vender på bagbenene og
stikker af med deres ryttere.

Jeg har været steder hvor det er gået nogenlunde, men det kræver
en masse oplysning og en masse tolerance fra begge parter.

En af de erfaringer jeg har haft som er gode, er at hvis man er mange westernryttere der skal starte med at ride et sted, er det en rigtig god ide at lave en foredragsdag med opvisning, hvor man forklarer hvordan man træner og hvad tingene går ud på, det tager som regel de værste spidser.

Der er ingen tvivl om at der er et problem og DRF ymtede noget
om at der skulle tages fat på det, vi kan jo håbe på at oplysning
og atter oplysning kan fremme sagen.

Men Noomi, hvorfor går I dog ikke til Bestyrelsen med Jeres problemer? En sådan opførsel af pågældende rytter, er da så utilgivelig at en klage ville være helt på sin plads.
Når man klager, så viser man jo da også at man selv har respekt for det man laver.I betaler vel ikke mindre for at benytte ride-
husene end dressurrytterne gør, eller?
I skal ikke ride rúndt med "bøjet nakke", I skal være stolte af at være westernryttere.

Mange Hilsner
Conny
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: WOAH!
Forfatter: 
Dato:  27-11-2001 09:06
Egentlig, så tror jeg, at der er 3 problemer:

Western regnes ikke for seriøs ridning. Hvordan det løses ved jeg ikke, for dressurryttere har jo heller ikke regnet springryttere for seriøse - og omvendt.

Det andet er, at mange rigtig mange dressurryttere planlægger mer' eller mindre. Dvs. at de sætter sig for at ride en volte et bestemt sted - og så kan den den ikke rides andre steder. Har I ikke hørt råbet: Jeg kommer lige ind foran! De kunne sagtens have ventet en meter eller startet en meter før, så havde der ikke været noget problem. For mange år siden red jeg i et fyldt ridehus, og jeg ville hellere ride sammen med 15 springryttere end 5 dressurryttere. For var der ved at ske et sammenstød, så drejede springrytteren bare sin hest - den var jo trænet i pludselige vendinger, mens dressurrytteren nærmest gik i coma. Og så kan mange ikke westernryttere ikke "læse" westernhesten. Man ved at en dressurhest mest går på hovslaget, og ikke laver pludselige vendinger. Men westernhesten går inde på midten og går lige pludselig den anden vej.

For det 3. startede noget kedeligt for nogle år siden: En rytter fandt ud af, at hvis man ikke var dygtig nok til at vinde en springklasse selv, så kunne man ødelægge de andres opvarmning ved at ride ind foran spinget, parkere hesten bag springet, løfte bommene når de var på vej hen mod springet osv. Denne form for destruktiv ridning har så bredt sig også til almindelig træning: Her kommer jeg - min ridning er den vigtigste - flyt jer.

hilsen jan
0
0
Svar på denne tråd
 
 Og så er der jeg!
Forfatter: 
Dato:  27-11-2001 21:50
... lille jeg - der virkelig ville ønske hun var western rytter.

Jeg er en af de junior ryttere der er ved at omskole sig selv til western rytter. Så jeg glæder mig til en dag at kunne være en af jer!

Bliv ved med at brænd for det i laver (rider ;o)) og så lang tid I opføre jer pænt - kan I da ikke ødelægge noget...

Held og lykke - jeg forstå ikke de omntalte rytteres opførsel (det med biddet etc...)

KH Mette
.....
"Jeg har min hest kun som en meget dyr fornøjelse, vi vinder ingen penge ved at have hinanden - vi vinder alt andet!"
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: westernryttere i alm ridehaller
Forfatter: 
Dato:  29-11-2001 23:38
wELL jeg kan ikke nikke genkendende til det i siger, jeg syntes jeg har mødt ualmindeligt meget god vilje når jeg kommer ind i en ridehal selv om der er mange engelske ryttere, men det kan jo være fordi jeg kommer med min hingst, Doc Skunk, og uden noget i hovedet på ham, og jeg syntes altid der er masser af plads rundt om ham heheheheheeh............ mvh ariel
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: westernryttere i alm ridehaller
Forfatter: 
Dato:  30-11-2001 08:06
tja Paladini jeg kan jo bare håbe du har ret, for så får jeg da også fred når jeg starter min Tomse :-)

og har dog i en anden ridehal været ude for det modsatte, at folk forsøgte at forbyde hingste i hallen , fordi deres hopper ikke kunne koncentrere sig:-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: westernryttere i alm ridehaller
Forfatter: 
Dato:  30-11-2001 17:18
hmmmm en sexy hingst hehehehehe goood going hehehe mvh ariel
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: westernryttere i alm ridehaller
Forfatter: 
Dato:  30-11-2001 23:13
Jaaah, dette problem kan jeg også nikke genkendende til. Da jeg boede på Amager og red i AWR, havde vi også adgang til en ridehal som indtil for nogle år tilbage udelukkende husede "engelske ryttere". Egentligt var de fleste venlige og imødekommende, men der var meget snak og bagtaleri om westernrytterne og chikane når vi alle benyttede ridehuset til daglig træning. Vi havde en aftale om at kunne booke ridehuset af og til,til clinic`s, og de stillede gerne facilliteter til rådighed til stævner mm. Såvidt så godt. Til een bestemt clinic gik det dog galt. Der kom en ung pige ind på en meget stor og tilmed urolig hest som hun lige havde fået. Hun turde ikke ride udenfor. Der var mange som var utilfredse, men vi var kun to som sagde noget....vi betalte jo et pænt beløb for at få lov at træne intenst den dag...Det endte med at der blev klaget over os og der fremkom usande beskyldninger om hvad vi havde sagt og gjort. Jeg skrev så en klage til bestyrelsen i klubben og dementerede de beskyldninger som forelå. Klagen blev set, men aldrig har jeg hørt en lyd fra den klub, ikke et svar, ingenting. De andre medlemmer i Awr mente at vi skulle "gå stille med dørene", men HELT ÆRLIGT vi betaler da det samme som de andre.......og kan vi komme ind og ride western midt i en springtime ?? Nej vel. Enden på dette blev vist at vi ikke mere kunne booke hallen uden at alle andre kunne benytte den samtidigt.
Jeg tror at mange westernryttere vælger at gå stille med dørene for ikke at skabe modstand, men sådan bør det vel ikke være. Der skal være plads til os alle. På lige fod.
For mig hjalp det altså ikke at klage.
Til 99E og noomi : Efter at jeg er flyttet til Bornholm har jeg kun haft positiv opfattelse af NLR, men jeg har da godt hørt om et par konflikter. Håber ikke at det eskalerer inden bagerne får bygget ridehus....
KramZer og en god weekend til jer alle.
Lone
0
0
Svar på denne tråd
 
 Efter at...
Forfatter: 
Dato:  02-12-2001 19:49
...have sørget for at tale med den implicerede westernmor - har jeg nogenlunde styr på sagerne - måske... For det første ved jeg, hvem engelskrytteren er.
Hun har osse brokket sig (til min mor...) over, at jeg har sluppet min hest inde på ridebanen - mens der var undervisning i horsemanship...!
OG hun går ind for, at western- og engelskryttere skal have friridning på forskellige tidspunkter... (FEEDT for os... NOT!)

Meeeen.... Sandra, det lille pus, var nu ikke ligefrem ved at på BANK... ;-) -Hvilket jeg da er glad for at høre - ville være synd for hende!

Så, Noomi. Selvom jeg UDmærket forstår din irritation - må jeg dog opfordre til, at du VENTER med at fare i flint på nettet, til du har tænkt dig om to gange...

Hug Your Horses!

99E

(Og så med parelli-grøn farve...)

Se mine tegninger mm HER!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Efter at...
Forfatter: 
Dato:  04-01-2002 13:36
Jeg håber ved gud ikke at alle engelskryttere er sådan, men indrømmet nogen tror de er konger, men det går ikke kun ud over westernryttere, det går sådanset ud over alle de møder.

Jeg tror problemet skyldes at vi engelskryttere er vant til vores egen ridestil, vi er vant til altid at mødes venstre mod venstre, vi er vant til at heste bøjer i den retning de er på vej hen og at man kan se det på lang afstand.

Og for os der ikke er konger, tror jeg naivt nok at problemet kan løses ved oplysning.

Så oplys dog os åndsamøber om hvad i går og laver - advar os lige om at nu rider i lige en tur ad midterlinien på fulde udblæsning stopper vender 180 grader og ræser tilbage igen - så kan vi jo flytte os.

Nok rider jeg rundt på et 170 cm lokum men den kan altså flyttes, jeg skal bare vide hvorhen. Hvis I skal lege med broer i en ridehal - hvad så med at udfordre en af os til at trampe over den ? ...det vil nok tage de fleste af os et par timer men så ved I hvor I har os så længe.
Charlotte
---If you can't be a good example, then you'll just have to be a horrible warning :-0
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider