At finde den rette ejer til en hest, er som et spil i lotteriet, og uanset hvor godt man tror man ”kender” en person kan man bare ikke sikre sig. Vi gør meget ud af at finde den rigtige ejer, men alligevel kan det godt gå galt. Èn af de heste vi har solgt passede alligevel ikke sammen med sin nye ejer, hesten blev passet godt og taget sig af, men der manglede noget mellem dem og ejeren holdt tydeligt meget mere af sin anden hest. Jeg var ked af det længe, men heldigvis var ejeren bevidst om situationen, og hun valgte til sidst at sælge hesten, selv om den rent ambitionsmæssigt passede hende bedre end den anden hest hun havde. Hun fandt en nye ejer som passer rigtig godt sammen med hesten og tingene fungerer bare mellem de to. Så denne historie er ”endt” lykkeligt, men hvis uheldet er ude (hvilket kan ske hvis man som sælger for eksempel holder noget skjult angående hesten eller som køber over-/underdriver egne evner og ambitioner) risikerer man at en god hest skuffer den ene ejer efter den anden, og til sidst ender med at få en kummerlig tilværelse.

Lene

... da jeg selv har prøvet noget lignende, men ligesom i Lenes tilfælde fik historien en positiv udgang, idet den nye ejer fandt frem til mig og vi fik en snak om hvordan hesten var håndteret og redet fra start.

Jeg syntes allerede du HAR gjort det rigtige i og med at du har gjort alle her opmærksom på problemet.

Keep smiling Anette , det er ikke dit ansvar hvis du selv har solgt hesten på ærlig vis!

Det ville være rart for kommende hesteejere og i særdeleshed hestene, hvis alle sælgere var lige så ærlige som du er.

De venligste vrinsk og hilsner
Kirsten.

"sorteper" bare bliver sendt videre... Jeg har været "uheldig" med flere af de heste, jeg har købt gennem tiden...

Den første hest jeg ejede var en fuldblodsbl., jeg købte den som begynderhest og den nåede at slå mig halvt ihjel før jeg fandt en ung rytter der turde overtage den.(fik ved salget at vide at den var så rolig, man måtte stoppe op og tage pulsen på den indimellem!!!)Det viser sig den havde været mishandlet, den var ret utilregnelig...

Min dejlige Paint der viste sig at have 2 dårlige bagben.

Endnu en paint, heldigvis ingen handelsfejl eller skjulte mangler...undersøgt i hoved og hale, men stadig kan det være svært at få nogle af de "salgsargumenter" der blev benyttet, til at stemme med min virkelighed i hverdagen med hesten.

Det er så surt at sælgere og købere ikke er mere ærlige i hestehandler... Nogle af de "fejlkøb" jeg personligt har gjort, har også noget at gøre med at være realistisk omkring egen formåen og ambitioner som "Ricko" siger... Det behøver ikke at være overlagt man giver der forkerte indtryk, det kan også handle om hvilke signaler man sender ubevidst, og hvor afklaret man egentlig er med sine behov og kompetancer.

Jeg har lært at man skal tænke sig virkelig godt om og lave en liste over hvilke kvaliteter man ønsker sig i sin nye hest. Hvordan vil det stemme overens med virkeligheden... f.eks vil jeg gerne have en kvik, hurtig og frisk hest, som araber ell. fuldblod. men har kun få års rideerfaring, og det er sparsomt med tid til at ride hver dag...så det er ikke realistisk at jeg vil kunne få det til at hænge sammen,uden det vil være utilfredsstillende for både mig og hest...

Som sælger kan man kun være ærlig, og ellers lade køber håndtere hesten i de forskellige hverdags situationer... ikke bare stå klar med en hest i ridehuset når køber kommer.

Det er hamrende svært at købe hest.
Jeg går fx meget op i hvordan de er at håndtere i stalden. Kan man løfte ben uden at den er dum? Kan den stå stille på staldgangen længe? Kan jeg stå med den uden for stalden imens jeg taler med andre uden at den bliver dum og urolig? Kan den læsses uden problemer? Kan den stå i traileren uden at lave ballade når man ikke kører med bil og trailer?
Står den stille når man sætter sig op? Kan den stå stille, når man sidder på den? Kan man trække den væk fra de andre uden at den bliver urolig.

Flere af mine rideveninder har købt heste, som ikke opfyldte ovennævnte krav. Og nøj hvor har de fortrudt det.
Det er faktisk utrolig få heste, som kan opfylde disse enkelte ting. Selvfølgeligt kan man lære hesten dem, men det tager tid, blod, sved og tårer hvis det er en ældre hest.

Nu har en af mine veninder lige fået at vide at hendes 4 års hest skal slagtes pga mus i bagknæene. Hun købte den som 1 års.
Hvordan undgår man det? Man kan tage røntgen af hesten selvfølgeligt. Men hvor tidligt kan man se mus? Og hvor mange af jer tager røntgen?
Man kan også tage røntgen inden man rider hesten til. Så man ikke bruger masser af penge og tid på at få hesten redet godt til og den så skal aflives når man opdager den har mus.
Svar endeligt hvis I har prøvet noget lignende.

ret tidligt, mener bare at hesten skal være et år. Men røngten er en sjov ting, for hestens værdi kan jo falde meget hurtig, hvis der viser sig at være anmærkninger i røngten som måske aldrig kommer til at betyde noget.

Kender en der havde en hoppe, der havde en værdi på lige knap 80.000 kr, da hesten så skulle i røngten i forbindelse med salg, faldt prisen til 30.000 kr pga anmærkninger.

Sælger følte sig ret snydt, da hun var nødt til at sælge hesten, fandt et godt hjem osv. 1½ år efter blev hesten solgt til de 80.000 kr. Der blev ikke nævnt noget om røngtenbilleder i salget.

Jeg vil ikke bruge røngten, da jeg er bange for at det vil give mig endnu flere grå hår i hovedet. Uden røngten er hesten godt nok ikke forsikret mod mus, men tænk nu hvis jeg fik at vide at han både havde dit og dat på billederne, så vil jeg jo ikke turde bruge bæstet, og måske vil det aldrig blive til noget alligevel.

Hvad er set med dig Lene? hvad laver du her inde?

Købere kan skuffe... Jeg har lige sendt en meget sur SMS til køberen af min hest i dag.

Man sælger en hest til en man syndes er ens ven. Og de behandler en fuldstendig modsat. ÆV.

Med hensyn til dig Annette, så lider jeg med dig. Jeg håber hesten finder et rigtigt godt hjem. Måske endda bedere

Ses snart...

...skal jeg aldrig være hesteavler. Jeg ville have det så dårligt over at finde mine vidunderlige heste hos nogle der ikke gider/kan/vil behandle dem ordentligt.

I maj 2001 satte jeg Chanel til salg da jeg på daværende tidspunkt red dressur og Chanel ikke kunne komme længere.

Først ringede en dame fra Kolding og spurgte om hun liiiige måtte låne hende i et halvt år inden hun bestemte sig for om hun ville købe hende..... (Nej vel... tænk hvad man kunne få hjem igen).

Så ringede der en ponyfar.-Altså en far til en 12-årig pige. Han ville så geren købe en hest til sin datter. Fint nok. Jeg spurgte hvilke erfaringer datteren havde med heste. Det viste sig så at hun havde gået til ridning på en rideskole 1 gang om uge i et år, og forøvrigt intet anede om hvordan man passede en hest. Så jeg prøved at forklare faderen at en hest jo både skal have mad hver dag og lukkes ud og ind og strigles og der skal muges ud og alting og om han ikke havde overvejet at lade hende prøve at passe en hest på rideskolen inden han forærede hende en. For jeg havde ikke lyst til at finde min hest forsømt et eller andet sted et år senere fordi pigen ikke gad hende. I hvert fald sagde jeg til ham at han ikke fik lov at købe min hest.

Næste stop: Jeg slog lidt af i prisen og solgte hende til en pige jeg kendte fra den lokale rideskole hvor hun havde sin pony, som hun var blevet for gammel til. Umiddelbart en yderst fornuftig pige. Hun fik lov at købe hende på betingelse af at hun kom på fold hver dag. Eneste krav. Og så sagde jeg at hun bare kunne ringe hvis der var nogle problemer, så skulle jeg nok hjælpe. Hun blev afleveret. Hovene var ret lange, og jeg sagde at hvis hun skulle ride på vejen med hende skulle hun nok have forsko på, men nu kunne hun jo lige se hvordan det gik.

Der gik 1 uge... Jeg hørte ude i byen at min hest lavede fis og ballade og de ikke kunne få hende ud på folden. Jeg ringede og spurgte om det gik godt eler der var nogle problemer. Ingen problemer sagde de. Fair nok, så ville jeg ikke blande mig.

Der gik yderligere et par dage, så hørte jeg ude i byen at min hest havde stejlet og lavet bukkespring og alting og at pigen var lidt nervøs over at ride på hende. Igen ringer jeg, og der er ingen problemer siger de.

En uge senere igen tør pigen slet ikke være i ridehuset på hende alene. Men alt går jo fint, så de laver dyrlægecheck på hende. Så ringer de og sige at min hest har en medfødt fejl i sit ene ben der gør at den aldrig har kunnet gå rent. NÅ siger jeg så, for året før fik jeg hende 2 x forsikringsundersøgt, 1 gang for at få hende forsikret og en gang senere da jeg ville skrive hende op. Der var ingen problemer. Jeg kørte straks over på rideskolen og fandt min hest med hove så korte at som de ville have været efter 25 timers trav på asfalten. Og hesten var halt på 1 ben og stikkende på 2 andre ben. Det viser sig at hun har drønet rundt i en fold der skrånede 45 grader helt alene hvilket hun ikke var vandt til, så hun havde overanstrengt benene og slidt hovene helt ned.
Jeg ringer til min egen dyrlæge der siger at hun bare skal have en uge i ro, hvor hun står inde, så er hun i orden igen.
Pigen går med til at prøve dette. I denne uge hører jeg så rundt i krogene fra de andre derovre at det hedder sig at jeg har forsøgt at sælge hende en dødsyg hest som forøvrigt ikke er til at styre eller at omgås.

Da ugen er gået ringer hun og siger at hun ikke tør at beholde hende når nu hun er så syg som hun er. Fint nok siger jeg, jeg henter hende NU!!
Så jeg hentede min hest tilbage og 14 dage efter var hun rengående og 1 måned efter blev hun nr. 4 i distriktsmesterskab for dressur for småheste med 6 i gangarter, hvilket hun jo nok ikke havde fået hvis hun havde en medfødt kronisk benskade...... Og forøvrigt fandt min dyrlæge aldrig senere hen noget på hende. Og så var det det efterår jeg begyndte at ride western for at finde noget min hest syntes var sjovt istedet for hele tiden at blive presset til kanten af hendes dressurformåen (som egentlig ikke er så stor pga hendes gangarter/bygning) hele tiden. For det syntes hun ikke var sjovt i længden

Og de fleste af jer derude ville sikkert ikke betegne Chanel som særdeles ustyrbar og uomgængelig eller noget i den retning. Og nej.. Hun er ikke til salg mere.

Så jeg føler med dig Annette, det er ikke nemt at sælge hest hvis man bekymrer sig bare en lille smule om hvordan hesten får det... Faktisk er det sværere end at købe en hest.

M.v.h. Randi

Jeg ved slet ikke hvordan det er at skulle sælge sin hest? Ikke at det skal lyde negativt - men jer er blød som en æggeblomme når det drejer sig om dyr og har jeg først anskaffet dem- kan jeg simpelthen ikke skille mig af med.

Jeg har også set unge piger, som anskaffer sig en hest, som de slet ikke har erfaring nok til.

Jeg oplevede en ung pige - hvis far købte en stor hest til hende. Det var en ung hoppe på 4-5 år som skulle være tilreddet.

Hvor hoppen kom fra, og hvilken baggrund hun havde - melder historien ikke noget (blev købt af en hestehandler)
Allerede 14 dage efter at hun har fået hesten hjem, begynder det at gå galt. For som i sikkert alle ved - så prøver en ung hest grænser af og har brug for at blive sat på plads.

Det havde pigen også fået af vide... og da hesten ikke vil løfte benet - smækker hun den en ordentlig en på hovedet med det resultat at hesten springer tilbage og er naturligvis rystet.

Da hun senere skal give hoppen hovedtøj på - har den jo ikke glemt det slag den fik for 5 min siden. Og løfter derfor hovedet så højt op som muligt...

SMASK... endnu et ordentlig slag på mulen. Jeg kunne ikke holde min kæft og spurgte hva #¤%&/()=)(/&%¤# hun havde gang i. Jeg faldt dog hurtig ned og forklarede hende, at det man ikke skulle slå en hest i hovedet. Og da hoppen ikke var ældre og pigen heller ikke vidste hvor meget hun havde været i hænder - skulle hun overveje at begynde helt fra bunden af så de kunne lære hinanden at kende.

Det så ud til at virke...

14 dage senere vil hun så longere hoppen... hvilket den vist ikke havde prøvet før og rendte snot forvirret rundt eller prøvede at komme væk fra pigen.

Pigen blev så gal at hun sparkede den i maven og så flippede jeg altså og spurgte endnu engang hvad pokker hun havde gang i.

Efter 3-4 mdr. havde hun forvandlet en usikker hest til en bidsk og lumsk hest og så kun os 2-benede som noget der gav smerter og det kunne man jo ikke fortænke hende.

Jeg ved ikke hvad der skete med hende. De flyttede et års tid efter. Mine tanker er ofte hos den stakkels hoppe.

Ups det var vist et sidespring - men det er ihvertfald en af grundene til at min drenge bliver hos mig. For så ved jeg at de har det godt

Har hørt ude i byen at jeg er en forfærdelig pylre-røv hihi

Men til jer, som har fået solgt heste eller prøver at finde en ny køber. Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke.


Knus fra lottemusen

Ej Potte, det kan da ikke være dig.....! Pylre-røv Joohh den er vist go' nok Vidste ikke du var aktiv her inde.!!

Jeg ved i hvert tilfælde at du aldrig ville kunne sælg dine drenge, altså bare en enkelt dag uden du kommer og den er helt gal. Men så er det jo godt du har nogle super hestekollegaer der gerne vil gi' en hånd med.

For lige at vende tilbage til emnet, så må det bare være så svært at sælge sin hest. Jeg håber aldrig det kommer til at overgå mig. Alle de tanker der farer gennem ens hoved om: er de nu søde ved den, bliver den nu kløet der hvor den bedst ka' li' det, osv. osv.

Jeg havde indtil for nylig en gammel traver som jeg overvejde at sælge/give væk, da jeg havde købt et føl som skulle være min nye stjerne. Men bare tanken kunne jeg slet ikke bære. Jeg havde haft hende i 8 år, hun var 16, og jeg kunne bare ikke byde hende at skifte ejer. Hun var min første hest, så hun betød rigtig meget for mig, og var blevet en kammerat. Skæbnen var så at hun et par måneder efter fik slidgigt i benene og jeg var nødt til at lade hende aflive. Det var det værst jeg har prøvet i mit liv. Ja jeg ved snart ikke hvad der er værst, sælge eller aflive. Det afhænger naturligvis også af årsagen til aflivningen men alligevel.

Nu går jeg og håber på at få et lige så godt forhold til min lille nye painthoppe.

Jeg er ikke nogen Potte ha ha ha ha

Men jo jo jeg er skam aktiv.... både på nettet - på gården og her hjemme .... men det høre vist under privatlivets glæder ha ha ha

Hvor sjovt at mødes med dig her...

Nå men vi ses jo nok i weekenden .... måske til cacao og kaffer og nogle smøger

See you

Knus fra Hotte Lotte uden sin potte ha ha ha