i sats, så har jeg et styks mand der savner træningspartner!

Jeg har importeret min fra sydsjælland, og jeg har også ondt af ham, for han hænger på mig når han skal træne, og uden mig keder han sig ved det.

Han er så heldig at hans venner relativt ofte kommer herind, og han kan rimelig nemt tage derned, men jo, han mangler helt klart noget!

Jeg ved bare heller ikke rigtig hvordan man hjælper på den bedste måde.

I stedet for at ride i skoven, kunne I måske gøre det til en vane at gå ture sammen?

Det gør vi en hel del. Ellers spiller vi nogle gange computer med (mod) hinanden eller læser (højt) sammen

- nok skudt papegøjen. Da jeg mødte lars i sin tid havde han ingen hund og havde kun haft det hjemme ved de gamle. Da han så mødte mig gik der ikke længe inden han opdagede at hundetræning var ret sjovt og temmelig ambitiøst, anyway han startede ud som figurant, og så blev vi enige om han skulle have sin første hund. Det blev Zero - vores hvide schæfer. Og nu er vi begge bidt af en gal hund. Så det er det vi har sammen . Derudover træner vi også i center så det er ikke kun jer der gør det.

De 2 på får.

Vicky: Jamen det gør han rent faktisk...På Vesterbrogade, hvor træner din henne?? For det er bestemt også noget han mangler, en seriøs træningspartner, der ikke bare tuller rundt og ser stor ud *Gg*

Hans venner kommer desværre ikke så tit til København, så der er din mand heldig

LlynDinas: Vi har faktisk talt om det, altså at gå nogle ture... Kunne være man bare skulle se at gøre det *Ss*

Fia: Vi er begge kæmpe hunde elskere, men vi må ikke have hund hvor vi bor...Desværre...jeg måtte skille mig af med min hanhund der var blanding af Cane Corso/Amerikansk Bulldog, da vi skulle flytte sammen...det er umuligt at finde en lejlighed hvor man må have dyr i København

Ellers har tanken strejfet mig at vi skulle have hund, så de kunne gå lange ture sammen, og han kunne bruge masser af tid på at træne den...

her har vi samme problem... her er det bare mig der har forladt venner, familie og rødder, og flyttet fra nordjylland til viborg, for at bo tættere på kærstens familie...

jeg har så barsel, og kender ingen i byen, hvilket gør at jeg for det meste bare sidder herhjemme...foran com eller tv...

nu er jeg kommet i en mødregruppe, og vi mødes engang imellem, men det er jo bare ikke nok...

kan da godt mærke på mit humør at jeg mangler noget socialt samvær foruden min fam...

Vicky: Okey, ja du må da lige høre ham ad, ellers må jeg høre min ad *Gg*

Kunne være rart hvis han fik en træningsmakker og måske en ny kammerat

Stella: Jeg har også selv flyttet fra familien, men er ret god til at møde nye mennesker, så det har aldrig været et problem for mig...Men min mand er 28, og i den alder går man ikke bare lige ud og møder nye venner på gaden *Gg*

Du må da søge efter nogle veninder, gerne nogle med børn, som du kan mødes med, søg eventuelt efter nogen i ugebladene eller her for den sags skyld...Alle har brug for socialt samvær, med nye mennesker en gang imellem...man lærer altid noget nyt *Ss*

jeg søger også... har da også mødt et par stykker, men venskaber er det ikke blevet til endnu... men regner med at jeg skal starte i skole nu her, så kan der forhåbentligt blive noget der...

jeg er selv meget udafvendt, og snaksagelig og plejer ikke at have problemmer med at få venner, men det er selvfølge svært når man ikke kommer ud

Ja...Det er svært at møde nogen indenfor husets fire vægge *Gg*

Håber da for dig der er nogle søde mennesker på den skole