Min holdning er for det meste at det er noget svineri at "købe og smide væk" som det passer en!! Der er selvfølgelig undtagelser hvor f.eks. ens helbred tæller ind, hvor det måske gør at man ikke kan have de dyr man har haft førhen, disse situationer er ikke rare at stå i. Men har man købt et dyr, så er det dælme ens ansvar lige ind til at det dør. Derfor bør man tænke sig godt om, for mange dyr bliver en del år gamle!!

Jeg kan blive rasende over at hører historier om folk som køber en hund, ikke har forstand på mange af de ting en hund kræver for at få et godt og stabilt hundeliv, hvorefter de skiller sig af med den for IGEN at skaffe sig en hund fordi den anden jo var dum.

Hvem er dum? - IKKE hunden ihvertfalde.

Camilla - som har en helt klar holdning om dette emne.!

Min mening er at det er dybt uansvarligt. Der er selvfølgelig nogle som har behov for at komme af med et dyr Men når man hovedløst anskaffer sig et dyr fordi den er rigtig sød som lille hvorefter man opdager at den lille søde hvalp bliver stor og kræver for meget, så er det altså synd.

Jeg tror at der er mange kæledyr som ofte skifter hænder. Man anskaffer et dyr til sine børn. Børnene mister lysten til at passe dyret og så må man jo af med det igen. I min verden er det dumt.

god aften Betina

Vi har to dejlige smid-væk hunde.

Den ene var ejeren meget ked af, at skulle af med, men der var kommet naboklager over dens gøen og hun havde fået et par advarsler, men selv om hun passede på, fik hun alligevel en trussel om, at næste gang, så ville hun blive opsagt. (At det så senere hen viste sig at handle om nabohævn, er en helt anden sag!)

Indrømmet, den gør meget når den er ude, men her er vi ude på landet, hvor det ikke gør så meget. Den tidligere ejer spørger meget til den og savner den utrolig meget (Hun er min kollega).

Den anden hund havde ejerne fået "brugt". Den var gravid og efterfølgende ville de hellere have en af hendes hvalpe og aflive hende, fordi hun var så nervøs og havde ødelagt sofaen og et tæppe - ja, der er ikke noget at sige til, at den var nervøs - den var 1½ år gammel og havde nået at bo tre steder! Dette er så dens fjerde sted og den er ved at udvikle sig til en glad, sjov og sprælsk hund - bla. ved hjælp af den hund vi havde i forvejen, som har lært den at lege, hvad den overhovedet ikke havde sans for før!

Der er forskellige historier bag fravalg, af en allerede anskaffet hund - og nogle af dem handler desværre om manglende respekt for dyreliv. - Øv!

Vi har også en smid væk hund, og han er rigtig dejlig.. Personligt har jeg ikke noget imod at folk bortgiver ders hunde.. To af dem som er på markedspladsen er hvalpe, og jeg er ret sikker på at hvalpene har været til salg inden, men de er muligvis ikke kommet af med dem, og vælger nu at bortgive hvalpene. Alternativet er muligvis aflivning eller indlevering på et internat! (rent gætteri)

Jeg bryder mig dog ikke om den der smid væk holdning, men idet der bliver aflivet 12 - 15000 hunde hvert år, så er det efter min mening bedre at hunden får en ny chance!! Mange ved ikke hvilke faser hunden går igennem, og glemmer at tage højde for at hunden i minimum de første 2 år er lidt af en lømmel!!

bare at hunden ser sød ud, og så smittes de af akut GMA (Get more animals) og så tager de vovse med hjem uden at tænke på den faktisk er meget tidskrævende..

Ja, sådan en har jeg også. Familien der skulle af med hende sagde godt nok at grunden var deres barns allergi, men den tror jeg ikke på af årsager jeg ikke behøver komme ind på her.

Men hun var 8 mdr. da jeg fik hende og lige i lømmel alderen. Hun var ikke opdraget overhovedet, havde ikke været til dyrlægen mens de havde hende og var totalt understimuleret.

Hun var en julegave og jeg tror ikke de overhoevdet havde sat sig ind i det at have hund. Så da hun kom over det nuttede hvalpestadie har hun nok bare været til besvær.

Ja, hun er en aktiv og livlig hund, der kræver en del stimulering og motion, men får hun dette er hun simpelthen den dejligste hund man kan forestille sig.

Jeg er også meget imod den brug-og-smid-væk mentalitet der præger manges menneskers forhold til deres dyr. Det være sig hunde, katte, gnavere, heste osv. Tager jeg et dyr til mig, så bliver det her indtil den dag det skal herfra.

2 dejlige Jack Russells som tidligere ejer ikke kunne have mere

at de fleste af de hunde der bortgives (hvis man kigger over en længere periode) er 8-20 mdr gamle store blandings-hanhunde.

Ofte med noget labrador i.

Det er ikke nær så ofte små og mellemstore racehunde i en voksen alder.

Folk køber disse store hanhvalpe billigt og så en dag har de ikek et nuttet legetøj mere men en stimulationskrævende uopdragen ung hanhund på 65 cm og 30 kg der bider i ting og vælter små børn.

Og så er den ikke sjov længere.

Tror dog ofte de prøver igen med en ny efter et stykke tid.

Mvh Tina

Det har jeg også lagt mærke til. Hvis man ser på www.dba.dk eller på dyrenes beskyttelse's internater er der mange labrador blandninger under 2 år. Min er så en mellem str. (46 cm over ryggen og 14 kg.) og tæve. Men hun var alligevel for stor en mundfuld.

Synes det er sørgeligt at man ikke har sat sig ind i hvad det vil sige at have hund, inden man anskaffer sig en.

inden jeg sætter mig i bilen og kører over for at aflevere Glory

til hendes nye ejere.

For mit vedkommende drejer det sig enten om to ting:

en hund, jeg har fået tilbage, som oftest fordi den ikke fungerer i sin familie og derfor skal omplaceres eller

en hund, som jeg har fået/købt med henblik på avl, men som så viser sig at have nogle fejl, der gør, jeg ikke kan/vil avle på den.

I Glorys tilfælde er det det sidste. Hun er af eget opdræt og efter mine to bedste hunde; ikke bare udstillingsmæssigt men også temperamentsmæssigttf...esmæssigtgt og hun er derfor en rigtig ønskehund. Hun er smuk, har et helt fantastisk temperament som man sjældent ser...og så har hun bare ikke perfekte albuer

Jeg kunne godt vælge at beholde hende, men pt har jeg 6 hunde inkl. hende og hun er ikke den, der møver sig frem og vil have opmærksomhed selvom hun både gerne vil have det og fortjener det ud over alle grænser, så derfor skønner jeg at hun vil være bedre tjent med at komme til et nyt hjem, hvor hun vil være meget mere i centrum og få den eftertragtede opmærksomhed.

I det nye hjem skal hun bo sammen med jordens herligste gravhund og et ældre men meget aktivt ægtepar med enorm viden og forståelse for dyr og deres natur. Hun vil blive forkælet ud over alle grænser og selvom jeg kan tude ved tanken om at jeg skal efterlade hende der, så jeg er samtidig overbevist om at det er det bedste sted for hende.

Jeg har også ham her

der skal omplaceres. Han er en returhund, der slet ikke fungerede i sin gamle familie og han får så - måske - en ny chance for at vise en anden familie hvor dejlig en hund, han er. Jeg kunne have valgt at lade dem aflive ham, men synes umiddelbart at en hvalp på 6 mdr der har været fuldkommen normal som lille hvalp (indtil 8 uger gl., hvor han flyttede) bør have en ekstra chance og indtil videre har han ikke skuffet mig eller udvist en adfærd, som jeg er i tvivl om, der kan rettes op på.

Hvor er han dog dejlig Louise E! Han måtte godt komme herop, selvom jeg ikke tror kæresten bliver alt for glad for mig så *G* Han vil nemlig ikke have hund nu.. ØV!

Men som mange af jer siger, så ser folk en hvalp, sys den er ÅÅHHH så sød, og tager den med hjem, uden egentligt at vide hvor meget sådan en størrelse kræver. Sys det er synd for sådanne dyr at de bliver købt i det hele taget, af "hensynsløse mennesker".

Men som Louise E gør det, sys jeg er okay. Nogen familier og hunde passer bare ikke sammen!

Kender selv nogen som har GMA-syndrom! De boede på landet, hvor de havde får og kaniner. Så fik de en rotweiler-tæve forærende. Den havde gået sammen med en helsøster, hvor den var TOTAL underhund, og hvor de sammen jagtede naboens får, for at slå ihjel. Så hun blev bortgivet. Hun var SÅ nervøs da de fik hende, men det blev der hurtigt rettet op på. De flyttede så. Her boede de lige op af en jernbaneoverskæring, og det var et sted hvor der kom en del cyklister. Hun var efter en enkelt cyklist, men det var det. Så fik hun hvalpe, og så var cyklister det sjoveste i verden at jage. Så da hvalpene kom væk pånær 1, røg hun også. Nu har de så Luna. En dejlig hund, men understimuleret. Ingen kælen eller klap, hun får lov til at passe sig selv. Og nu vil de vist af med hende, fordi hun er begyndt at ødelægge ting. Havde jeg plads tog jeg hende med det samme for hun er en dejlig hund. Ud over hunden har de en papegøje (impulskøb- 3000 kr) og det har haft et utal af marsvin, som ungerne gider den 1. måned, og så gider de ikke dem mere. Gad vide hvor mange marsvin de har taget livet af? Og nu vil de gerne have hest! Men ingen af dem aner hvor meget arbejde der ligger bag! Fjolser!

Dine hunde er jo også lidt usædvanlige. Det er vel begrænset hvor mange unghunde uden adfærdsproblemer med DKK-papirer der bortgives.

er det synd for hundene at de skal omplaceres, men der er ogs nogle gange hvor det er godt!

Jeg kender et par som er blevet skilt og de har den skønneste golden retriever.

Han fik en lejlighed, hun blev i huset indtil det blev solgt. Det er det så nu og hun er også kommet i lejlighed. De har forsøgt at have hunden på skift, ligesom barnet, men hunden fungere hverken det ene eller andet sted.

Så de har valgt at give den væk, til en fornuftig familie med have!!

Det syntes jeg er flot. De har prøvet en del med den, men har konstateret at den bare ikke fungere, når den er vant til at være i haven det meste af dagen.

Så det syntes jeg da ikke er for dårligt?!

Hej,

Vil lige være med, da jeg er en af de der sata** der har været der og har foræret en hund væk engang.

Vi lå i skilsmisse, jeg skulle i huj og hast flytte på et lejet værelse 17 m2, og ex-en selv blev boende men rejste meget med overnatninger, og da vi ikke havde familiemedlemmer nærmere end 300 km. væk dengang, kunne hundesitning ikke være på tale, under rejseturene.

Da satte vi en annonce i avisen... og kriterierne var høje, vi var ude og se den nye familie to gange inden vi overdrag hunden, som var fuld passet med dyrlæger, hundetræning. Endeløs papir/stamtavle osv. Og vi afleverede selv hunden der gang 2 med alle hendes ting.

Det var ikke en god dag for nogen. Men hunden har det godt, og vi vidste at de inddrog hende i deres familie som hun var en del af hos os.

Tænk på der er mange baggrunde for at overveje, en så tung beslutning. Selvfølgelig der er desværre også nogen af de uovervejede afskaffelser - men generaliser venligst ikke.

Idag har jeg ny mand, familie og såmænd også en ny hund 11 mdr. gammel, hunden er altid med os rundt, med på mandens job i hverdagene - og har et godt liv. Meget bedre end de fleste alene-hjemme-for-ofte hunde.

Kærlig hilsen

Tina - fra den anden side af hårnålestregen

Kender desværre også nogen af typen brug og smid væk - og i denne uge passer jeg deres lille gravhund.

Første der sker hver gang han kommer er at han kommer i bad, får klippet kløer, blir friseret og så ud og lege med de andre hunde for han er SÅ understimuleret.

De skifter ret tit dyr, dyrene dør ofte, bliver væk eller hvad ved jeg.

- De er nogle søde og dejlige mennesker, men deres mentalitet omkring dyrene er bare forkert.

Vi kender jo ikke grundlaget for hvorfor mange af de hunde på HN bortgives, og jeg synes da det er bedre at de bortgiver hunden i stedet for at mispleje den så den bliver fuldkommen skør i bolden m.v.

Jeg har selv én gang bortgivet en hund, og var dælme ikke med MIN gode vilje.

Oscar Wilde var springer spaniel / dobermann / labrador / schæfer, sjoveste største og SMUKKESTE hanhund der findes.

Han er idag vel, 3-4 år gammel og skulle eftersigende bo på en gård nær Herning.

(Så hvis nogen har en eller kender nogen, som har en stor hund, med brune øre, sort hoved, brun og sort plettet krop med et eller to sorte 'dækkener' som hed Oscar engang, så skriv!)

Han var perfekt opdraget, kunne gå fri ved fod, løbe løs ved fod, med ud og ride osv. - åh hvor jeg savner ham.

Desværre kunne min daværende stedfar ikke lide ham, min mor blev gravid igen og huset var så for lille.

- Så vi fandt et nyt hjem via min onkel og tante, men jeg måtte ikke vide hvor han kom hen, og det er nok det ondeste.

Har aldrig tilgivet nogen af dem for det, for Oscar var MIN hund og han havde 110% tillid til mig.

Og han var både under 2 år og havde labrador i sig, men var bestemt ikke fordi han ikke var sjov bare fordi han ikke var hvalp mere.

en køb-og-smid væk hund.

Et par dage før julen 2004 kom min kæreste hjem fra sine forældre og var helt op at køre, de havde haft en hundehvalp på besøg og nu ville han have hund. Vi satte os og kigge på dba på nettet og fladt over en annonce med en lab/schæf hanhund på 10 måneder tæt på hvor vi bor. Vi tog op og kiggede på den og blev mødt af en overenergisk unghund der blev ved med at hoppe op.

De skulle af med den, da manden skulle til Irak som soldat og konen kunne ikke styre den.

Vi gik hjem og tænkte over det, men blev enige om at prøve. Vi hentede den d. 22. descember.

Efter jul startede jeg til hundetræning og har virkelig kæmpet for at få en rolig, men stadig glad hund ud af den. Og det er lykkes, men der har været mange forhindringer på vejen. Bla. er Carlo ikke særlig sød overfor fremmede hunde, hvilket vi stadig arbejder på. Men jeg var heldig at starte i en klub, hvor der er den hjælp jeg har haft brug for. Også når jeg var ved at opgive.

Vi har senere fået at vide af nogle venner, at det ikke er den første hund denne mand har haft på denne måde. Køber, skal ud som soldat, sælger, kommer hjem, køber igen.

Det er her filmen knækker for mig. Vi skulle selvfølgelig ikke have bidraget til denne endeløse cirkel, men heldigvis er der kommet noget godt ud af det.

Vores næste hund bliver dog en hvalp fra en DKK opdrætter. Man kan jo ikke rede alle hunde.

Hilsen

Lemvigh

Ikke til det med at anskaffe og så give viddere. Men nogen gange kan man blive nødt til det.

Min eks og jeg fik det dejligste gadekryds. Han var sød og kærlig og i det hele taget en rigtig dejlig vovse.

Ca 3/4 år efter, går kæresten og jeg så fra hinanden. Hunden skulle være alene i en lejlighed i 12-15 timer dagligt, hvis den skulle blive hos min eks. Jeg skulle flytte hjem til mine forældre hvor der var hund i forvejen, men den er ikke ret glad for andre vovser. Vi ville ikke bare smide en annonce på nettet med hunden, men ville jo heller ikke aflive den.

Dorte, som jeg købte min gamle hest af, var faldet for hunden efter hun havde besøgt "sin hest" i stalden et par gange. Hun fik selvfølgelig hele historien om min og eksens brud og fik overtalt sin mand til at få en vovse mere.

Nu bor Roberto på Dorte og Johan`s lille landsted og har det pragtfuldt. Han har fået en "storesøster", 2 tønder land at lege på, bliver underholdt med lange ture i skoven. Han kunne simpelthen ikke få det bedre. (ikke engang hos mig selv)

Det bedste af det hele er, at nu er min hest så blevet opstaldet hos Dorte og så ser jeg jo berto hver dag og kan se hvor glad han er for sit liv på landet.

Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mit dyr og jeg er Dorte og Johan evigt taknemmelig for at de har givet berto en chance til

Men jeg ville have meget svært ved at forære min hund væk til nogen jeg ikke kender...

Jeg synes jo heller ikke det er fedt. Men nu opstår der jo af og til uforsigelige ting i ens liv, som kan gøre at man ikke kan få en hund, kat hest what ever til at falde i hak. Derfor synes jeg ikke det er en skam at komme af med en kæledyr, frem for at alle parter mistrives. Ikke mange synes det er synd at sælge en hest, men en hund så ser folk det, og fare op af stolene.

Suma sumaro skal man ikke skaffe et dyr, lige meget hvilket, hvis ikke man kan tage vare på den.

Mig og gemalen har allerede aftalt, at når vi skal have hund, så vil vi primært gå efter at få en smidt-væk-hund.. Ikke en hvalp fra avler osv., men en hun som skal væk her og nu..

Race, alder osv. er lige gyldigt for os. Den skal bare have hovedet i orden.

...at sidde her og prædike fornuft...men hvem kan sige sig fri for ALDRIG at blive nødt til at skille sig af med et dyr?

Vi har også en "bortgivet" hund...ja, vi fik egentlig to, men den ene passede bare ikke ind hos os, så vi fandt en ældre dame der kunne have ham, for han passede bedst ind dér, ikke i en familie med børn.

Men ham vi har nu fungerer fint hos os og grunden til at han skulle omplaceres dengang var noget hverken jeg eller I kan gardere os imod.

Så nemt at spille "hellig" i dette her.

Men ingen ved hvad morgendagen bringer og derfor syntes jeg også, at man skal passe på med at kritisere mennesker for nogle handlinger som man ikke kender grunden til.

Jeg ved godt, at der er folk der anskaffer sig dyr uden at sætte sig ind i hvad det indebærer, men der er også mange der desvære bare ikke har andre valg end at skille sig af med dyrene igen.

mig altid når man ser de mange teenage hunde der er under bortgives (også i dba og gul avis)der gives væk pga allergi .Det er næsten altid hunde i lømmel alderen.Egentlig er det lidt underligt da der rent faktisk ikke er særlig mange der har allergi over for hunde men har det over for katte (sagt af den læge der testede min mand i forb.med hans astma).Jeg har det sådan at jeg bliver så irreteret over dem der skriver i annoncerne at hunden bortgives pga allergi,hvorfor skriver de ikke den virkelige grund så man har en reel mulighed for at vurdere om man har mulighed for at give lige netop denne hund et nyt godt hjem,eller magter at rette op på de adfærds problemer som jeg tror ofte er den virkelige grund til at der ønskes et nyt hjem til vovsen.

Dorte -ejer af 1 stk dejlig gadekryds .

...nemlig og lige præcis...og hellige køer...øhhh...lever de ikke i Indien?

En af annoncerne på markedspladsen er en jeg har sat ind for min veninde - da de med grædende hjerte skal af mere deres hund.

De købte ham som helt lille hvalp og idag er han 5 år - da e købte han var de kun de to, arbejdede ikke super længe og havde masser af tid og overskud.

Idag har de begge lange og skiftende arbejdstider, de har en dreng på 3 år og venter en lillesøster til juni.

De føler ikke længere at de kan give Tyson det liv han fortjener og leder efter et nyt hjem til ham - og ja, de giver ham væk, men skulle det være bedre at tage penge for ham?

I mine øjne er det da langt bedre, at finde et nyt hjem til hunden end at beholde den for ens egen skyld???

Og jo jo, jeg ved skam godt at det ikke er alle der gør det af nød, nogen gør det fordi de ikke anede hvad det indebar at have hund osv.

Ville såmen bare forsvare min meget triste veninde - man kan ikke skære alle over en kam.

generelt er jeg heller ikke for at man køber et dyr og så skiller sig af med det når det bliver "kedeligt", men ind i mellem er det desværre nødvendigt.

Jeg har aldrig gjort det, men har overvejet det meget med vaks, han har adfærdsproblemer, seperationsangst. så han gør når han er alene og klæber når jeg er hjemme. og hvis tingene ikke passer herren tisser han på gulvet.

Han er en sød og meget kærlig hund, gør ikke en flue fortræd (kun hvis den lander midt på snuden)og elsker børn.

Men ind i mellem overvejer jeg om han ikke ville have det bedre på landet hos en familie, der kunne blive ligeså glade for ham som jeg har været. og ind i mellem overvejer eg om det mest humane er at lade ham få fred (der er flere problemer end det der er nævnt), for jeg ønsker ikke at han skal skifte hjem for så at blive aflivet en måned senere fordi han stadig er besværlig.

men indtil videre er tanken skudt væk og hunden har fået "chancer" (adfærdstræning og hjælp fra doktor dyr).

lige at kigge på markedspladsen for at se alderen på de hunde der er der lige nu,og må så sige at det jeg skrev med teenage hunde ikke passer på de hunde der er der lige pt,syntes bare at det er det der ofte plejer at springe mig i øjnene når jeg kikker.

Dorte

hejsa..

jeg har også selv en smid væk hund... havde mistet min gamle hund på trakisk måde og stod og manglede en ny hund til at udfylde den tomme plads.. derfor kiggede jeg i dba. og faldt over en anonce.. 1½ års tæve.. som jeg ringede på.. fik oplyst at det var en colliblanding med lang pels på højde med et sofabord... hm nå ja skyndte mig ud for at se dyret... hm det der tog i mod mig da jeg kom ud til familien var en stor mynde blanding med kort pels og noget højre end et sofa bord.. så her stod jeg og ventede pænt på den anden hund til manden i huset sagde at det da faktisk var denne hun de skulle af med... hm ... den var meget tynd og hang på mig og havde de mest bedende øjne som bare sagde tag mig med hjem,... behøver jeg sige mer... i dag to år efter har jeg alle tiders hund, nu med sul på kroppen.. mynden er blevet streliceret og ja nu har jeg en labrador krop med mynde ben og mynde hovede... og hun er jordens dejligste hund og vi i familien vil ikke undvære hende...

Men der ER mange "gives væk"-hunde. (for ikke at tale om katte!!!)

Personligt kender jeg et par stykker, der burde ha' forbud mod, at købe flere hunde.

- en ung mand (omtalt i tidl. tråd), han er 23, og har indtil nu haft 5! hunde fra han flyttede hjemmefra som 19-årig. Sidste skud på stammen er en gravid tæve (hvis ikke den har født)

- en venindes far, som er jæger. Han skiftede sin jagthund med højst 2 års mellemrum.

- en bekendt, der går MEGET op i hundedressur. Er ofte til stævner. I de 11 år jeg har kendt hende (vores unger gik i samme børnehave) har hun haft 9 forskellige hunde. Den ene bed endda min søn i ansigtet!

Det er sådanne folk, der ikke burde ha' hund(e). Jeg ved godt, at jægerens og min bekendtes hunde, skal passe til deres behov, da det er brugshunde.

Men så må de blive meget bedre til, at researche inden de køber hund.

Min veninde - altså jægerens datter - har på 12 år haft 5 hunde. Klart, hvad fatter gør...

Hvad hendes datter har haft af killinger og div. gnavere er ikke småting.

Selvfølgelig opstår der situationer, hvor vi mod vores vilje må af med vore kære dyr.

Det er folk som nævnt i mine eks., der skulle "boycuttes"

Bare min mening.

svar. Til jer der har modtaget hunde har i fået dem gratis? Vi har selv 3 hunde og de 2 af dem er genbrugshunde. Vi har fået den ene forærende. Men jeg ville aldrig bortgive et dyr med mindre det er mennesker jeg kender RIGTIG godt. Jeg har selv en dum teori om at hvis man skal betale en pris for noget passer man bedre på det , især dyr.

Har et ex fra en af de andre DCH klubber hvor der var et par der skulle rejse i 1 mdr de fik deres hunde afsat og fik nye da de kom hjem. Det var billigere end pension i en månede...

Undre mig bare over mængden af hunde der bortgives, er der så mange skilsmisser i dagens danmark og børn med allegi?

mht. at bortgive dyr, så er jeg af den mening at man absolut ikke kan sætte lighedstegn mellem hvad folk kan betale for hunden i øjeblikket og hvad de iøvrigt er villige til at ofre på den mht. foder, dyrlæge osv.

Min tæve har jeg lige givet bort. Gratis. Hun er med DKK-stambog, HD og AA fotograferet, mentaltestet, har 3 certifikater og mangler lige at få det sidste her når hun er fyldt 2 år. Hun har absolut ingen adfærdsmæssige problemer og jeg kunne måske godt have solgt hende for nogle tusinde kroner, men jeg værdsætter mere at kunne vælge "frit" og at egnede folk ikke er chanceløse fordi de ikke lige står med f.eks. 3000 kr. Med hendes meritter kunne jeg endda have solgt hende som avls-hund til en ópdrætter i udlandet, der måske ikke har de samme strenge krav som jeg og så havde prisen på en hund som hende været høj...højere end en almindelig hvalps pris på 6000 kr.

Jeg fældede en tåre da jeg skulle køre derovre fra, men jeg er overbevist om at hun har fået det helt rette hjem med masser af kærlighed, selskab af lille sød hund, 15 tdr. land natur og meget søde mennesker med stor forståelse for netop hendes race/personlighed. Det gør at jeg er ganske godt tilfreds selvom jeg ikke er i en situation hvor jeg rent økonomisk kan sige nej til nogle tusinde kroner med et skuldertræk.

Happy, som jeg også skal af med, skal også bortgives; dog vil jeg nok betinge at jeg kan have en parring til gode såfremt de nye ejere ikke vælger at kasterere ham og han udvikler sig godt.

Jeg har set så mange mennesker betale i dyre domme for hunde, katte, heste what ever og så bare kassere dem, lade dem gå for lud og koldt vand eller decideret vanrøgte dem, så jeg føler mig absolut ikke mere sikker fordi jeg forlanger penge for en hund.

Ja de hellige køer er mig bekendt også i indiens varme, og lad dem endelig blive der

Jeg syns at det er meget værre med dem der har disse såkaldte STALDKATTE. Ejerne vil tit og ofte ikke ofre en kastration/sterilisation på disse dyr og derfor har vi en overflod af katte der borgives eller aflives

Disse katte bestiller ikke andet end at avle. Det er da endnu værre end folk der anskaffer sig en hund og indser eller bliver "tvunget" til at finde et nyt hjem til den...

for 2 år siden tror jeg det var, fik min lille hund hvaple for anden gang.

Hun fik kun 3, og vi havde selv rigtig meget glæde af dem, indtil de skulle væk.

Vi fik hurtigt solgt allesammen, og alle 3 familier virkede bare så fantastisk glade for de søde små hunde.

1. Hvalp: Det var en lille familie på 4 som ikke havde haft hund før.

Kvinden var meget meget glad for ham og over forkælede ham.

Han troede selvfølgelig at han var lederen i familiem fordi de ikke kunne opdrage på ham, og derfor bed han en dag drengen.

Hun blev så bange så hun fik ham aflivet med det samme.

Rigtig synd at dyret skal dø fordi de ikke kan finde ud af at opdrage den!!

2. Hvalp: Denne hund blev solgt videre fordi de ikke kunne styre den.

3. Hvalp: Blev solgt til en rigtig dyrefamilie, som havde mange Katte.

Hunden havde spist eller hvertfald dræbt en af deres katte (det er faktisk første gang jeg har hørt om det) Så derfor blev han aflivet.

Det er bare så synd for dyrene! De kan jo ikke selv bestemme deres fremtid, og hvordan de lever.

Det er da altid noget at man giver dem væk istedet for at give op med det samme og aflive dem.

Vi har været rigtig glade for at have haft hvalpe, men har på ingen måde lyst til at gøre det igen, når de stakkels dyr ender på den måde!

Frygteligt !!

en af dem der skal finde et nyt hjem... Desværre. Det er hverken fordi han er teenager, forstyrret i hovedet eller andet. Vi, min søn og jeg, elsker ham over alt, men her har vi naboer der ikke kan tåle at hunden gør i haven, når der er nogen der går forbi, så boligselskabet har givet mig et ultimatum.. Ud med hunden eller vi opsiger dig. jeg har ikke råd til at flytte igen, så det er udelukket..Ud fra dette, har jeg så besluttet at mit hjem skal være dyre-frit da min søn har asmatisk bronkitis og altid er syg, så nu skal vi kun ha fisk, de kan da umuligt generer luftvejene...

Så, hvis nogen her mangler en dejlig, børnevenlig, kærlig hanhund på snart 2 år, må I da gerne sige til, for tiden er ved at være knap og jeg kan næsten ikk få mig selv til at aflevere ham på et internat, så jeg ikk kan se hvem de nye ejere er... Håber jo på det er nogen der vil have kontakt, så jeg løbende kan få fotos og historier fra min lille baby af...

Jeg har fuld forståelse for at man kan komme i en situation hvor man kan blive nødt til at skille sig af med sin hund. Og kun har hundens bedste i tankerne. Jeg har heldigvis ikke selv været i den situation og håber heller ikke jeg kommer det.

Men der er altså også de hunde, katte ,kaniner osv. der bortgives kun fordi de ikke længere er nuttede hvalpe, killinger osv. og det er der min film knækker. For så er dyrene blevet en del af brug-og-smid-væk mentaliteten. Og hvis de samme personer så anskaffer sig et nyt dyr for derefter igen at blive træt af det, når dyret kræver lidt mere, ja, så burde de efter min mening forbydes at have dyr. Men det er der jo desværre ikke en lov der forbyder.

Marianne Olesen: Jeg gav 700 kr. for min hund. Hun var så hverken vaccineret eller chippet, så det inkl. kostede hun mig 1.600 kr.

Egentlig ser jeg ikke noget galt i at man forsøger at finde et nyt hjem til sin hund, dersom man indser at man ikke længere magter den, har tid, plads eller hvad det nu er..

Og jeg finder det da klart bedre at man gennem markedspladsen eller dba forsøger at omplacere dem istedet for at de ender på internat..

Min egen tæve (som jeg har haft i 9 år og som altid har fulgt mig i tykt og tyndt) fik jeg lige da hun var født .. Alternativet var aflivning da ejerne af moderen ikke havde nerver til at give hvalpene til folk de ikke kender.. Nu havde jeg så kendt min hunds mor i 8 år så jeg var et oplagt emne..

Da min hund har haft en del sygdom her på hendes gamle år har jeg valgt at min næste hund skal være med papirer af den simple årsag at man så kender lidt til hvor hunden stammer fra..

Jeg ved godt det ikke er nogen hindring mod sygdom men det er nu engang min holdning og mit valg..

Nu er det jo ikke lige verdens nemmeste sag at finde en jack russel eller en dansk/svensk gårdhund med papirer som skal omplaceres.. men skulle en sådan dukke op ville jeg da helt klart vælge omplaceringshunden frem for hvalpen fra opdrætteren..

MVH ManEater..

Jeg er fuldstændig enig med dig

jeg har det sådan siger man a til købe hunden må man os sige b til tag sig af den, mem men men.

der er nogle tilfælde hvor det bar ikk gå så kan jeg godt foratå man prøver finde nyt hjem til den.

men kan ikk forstå dem der køber en hund finder ud af de ikk syntes den sjov og passe også kaster den vidre, hvorfor så købe hund