Min mor har fået konstateret katteallergi, og endda en heftig en af slagsen. Det er et stort problem, idet jeg/vi har jordens dejligste kat, der nødvendigvis må væk - det er ikke en mulighed at beholde den.
Der er to muligheder:
Aflivning eller bortgivning.
Sidstnævnte er jeg ikke sikker på, er en mulighed. Katten er 11 år gammel, den har en kronisk lungesygdom/allergi (dyrlægen ved det ikke, men det har været der altid) som gør at den hoster og nyser en del. Derudover har den tabt en tand. Den er altså ikke ligefrem i topform, men er frisk og glad (har ikke krævet mere af dyrlægen end halvårlige loppevaccinationer), og simpelthen den mest sociale kat jeg nogensinde har mødt. Til min larmende 18-års fødselsdag gik den på omgang mellem råbende fulde folk, den kravlede simpelthen op og lagde sig på dem, der sad ned.
Men hvem i alverden vil have sådan en halvgammel skrantende kat?
Og er det overhovedet ansvarligt at overveje? Ville det ikke være mere ansvarligt at aflive den?
..men det er fandme svært at tage beslutningen om at slå den ihjel, når den stryger sig op af mit ben. Mangler nogen en børnevenlig kærlig kat, så siger de bare til.
