Jeg har det ca som dig.

Bortset fra at jeg aldrig har startet så mange stævner som dig.

Stævner siger mig faktisk intet.

Kan godt lide at være der, men har ikke den store lyst til at deltage.

Men alligevel bliver hesten redet seriøst i både spring og dressur.

Og det er ikke bedre % i den næste klasse der driver mig til det.

Hmm... Kan godt lide at deltage i stævner Synes at det er rigtig sjovt at komme ud og møde nye mennesker og få nogle gode oplevelser med sin hest...

Men ligenu savner jeg bare at ride, for har desværre ikke tid pga. skolen... Synes det er synd at have en hest som man ikke kan komme ud til 2 - 3 gange om ugen hver uge...

Men når jeg har hest synes jeg at det er spændende at tage til stævner, men bestemt ikke det jeg går mest op i... Det passer mig også ganske fint at arbejde derhjemme med den og hygge sig der

Har præcis haft det li´som dig! Havde altid et mål med henblik på stævnestart! Gider heller ikk´presset og stævneræset mer! Nu fatter jeg faktisk ikk hva jeg syntes der var så fedt ved det.

Jeg stoppede nu også hovedsageligt med den "alm." ridning da jeg efterhånden synes at ridehesteverdenen blev for barsk. Jeg synes at trænings/ride-metoderne ofte er for skrappe,der bliver f.eks. krævet for meget af de unge dyr (f.eks. i forbindelse med kåringer og championater) og jeg havde svært ved at finde en underviser som tænkte i de samme baner som jeg. Målene,presset samt frygten for skader (på fold eller under ridning) kvalte simpelthen helt glæden ved ridningen. Var noget uheldig med foldskader og én af mine heste fik en gaffelbåndsskade (hans lidt "skæve fusser" duede ikk på konkurrenceplan) og den kom sig aldrig af det- han overlevede faktisk ikk. Det var en rigtig hård omgang efter et års forsøgen at helbrede ham på alle tænkelige måder.

Desuden blev jeg meget træt af de "overhyper,små skizofrene konkurrencedyr" (som havde svært ved skridtture for lange tøjler samt så spøgelser alle vegne! ) så de blev skiftet ud med noget helt andet!

Så nu har jeg fundet glæden igen og skal i gang med klassisk dressur da dette er en "gren" indenfor ridning der tiltrækker mig meget! Bla. pga tempoet i hestens uddannelse samt den måde der bliver trænet på -uden vold eller tvang på nogen måde!

startet et stævne på min hest og har planer om mange flere. Jeg vil ganske enkelt se hvor langt vi kan nå, og ja, det er målet med træningen, altså at kunne vise noget godt til stævnet.

Nu har vi som sagt kun startet et stævne sammen, og derfor tager jeg heller ikke tingene særlig højtideligt lige nu, men da jeg ved hans kapacitet er stor, hvorfor så ikke udnytte den?

Ja jeg synes nu stævner er sjove, og glæder mig allerede til det næste vi skal starte - en gang i slut april

Jeg rider for stævnerne. Ikke for sløjferne, men for at opfylde de mål jeg har sat for hesten og mig. Stævnerne er så at sige mine eksaminer hvor jeg får tjekket om lektierne er blevet lavet ordentligt.

Jeg nyder da også den daglige fremgang i arbejdet -men det er det at komme ud og vise det som motiverer. Derfor er det også hårdt pt. hvor jeg studerer og ikke har tid eller råd til stævner. Mere end én gang har jeg overvejet at lægge ridningen på hylden til jeg igen har min egen hest, for det ER bare ikke nær så sjovt når det bare "er for sjov".

Anna

jeg har dyrket så meget forskelligt sport at man tror det er løgn.

og har været en guldful i det hele..for selv om jeg ikke var særlig gammel var jeg mål rettet, og gik efter drømmene.

så jeg har deltaget i diverse konkurencer om viden inden for ALLE dyr men mest hest, fremvisnings konkurencer, kaninhop. kaninudstilig (race) kunstskøjteløb. forskellige ganre af dans.

og en hel del andet..

jeg har vundet så meget i min barndom og konkureret så meget, så da jeg fik min egen hest blev det besluttet at eventuelle konkurencer på ham, skulle KUN være for sjov. og lige meget hvad så skulle han have klap og ros..og ingen stress omkring ham, for det var for hans skyld fordi han nød at komme ud. og ikke fordi jeg skulle have præmier hjem.

og jeg har skrevet alle oplevelser fra alle vores ture, træning som stævner ned. og jeg elsker dem alle lige meget.

og den dag jeg er til et stævne og kun er der for at vinde, ja så stopper jeg, for så er alt det sjove gået af!

desuden har jeg det med at vælge heste ud fra om de kan holde mig på dupperne, og det er defor ikke de mest optimale konkurence heste jeg finder mig..men det gør dem absolut ikke dårligere..de tar bare mere tid, og vilje og massere kærlighed

Jeg har det fuldstændig ligesom Anna.

Jeg elsker at være til stævne og se om man er god nok, om man er ordentlig forberedt osv. Et godt ex. på hvad rosetterne betyder eller ikke betyder. Engang sidste år red jeg LB og blevet nr. 4 af 80 og samme dag red jeg LA og gik med 2 bomme. Alligevel var jeg mest tilfreds med LA for der nåede vi frem på afstandene. Det var bedre end den LB vi kluntede os igennem.

Så jeg har det lige modsat dig. Jeg glæder mig sindsygt til min 4 års skal med til stævne.

Katrine

Da jeg red som barn var det aldrig særlig seriøst. Jeg gik til meget sport, havde en uge der hed:

Mandag: fodbold. Tirsdag: svømning (konkurrencesvømning) Onsdag: ridning+pasning. Torsdag: kor og fodbold. Fredag: svømning (og senere voltigering samt pasning)

Hver gang en sport blev alt for seriøs for mig, holdt jeg op, jeg synes det var sjovt at spille fodbold indtil man pludselig skulle løbetræne 5 dage om ugen, træne 2 dage om ugen og spille kamp/turneringer hver weekend! Svømning var nu mest fordi jeg elskede at være i vandet som barn. Startede et par enkelte konkurrencer, men nåede vist aldrig længere end amtsfinalerne. Det blev bare kedeligt i længden, at møde op to gange om ugen og svømme 500m bryst, 200m crawl, 500m medley og 100m butterfly (eller noget lignende) og så kunne du godt gå hjem igen.

Så ridning var for mig hyggelig afslapning og har vist i alt kun startet 3 dressurstævner i løbet af de år jeg har redet.

Men nu hvor jeg er startet igen, vil jeg rigtig gerne ride seriøst. Og har faktisk lige meldt mig til mit allerførste springstævne. Men nu har jeg selvfølgelig også "kun" ridningen at koncentrere mig om...

Mvh Signe

Jeg må sige det samme som Linse: hvis jeg ikke havde stævnerne red jeg slet ikke.

Jeg er et konkurrencemenneske og jeg vil hele tiden have udfordring og nye mål som jeg kan ride mod. Jeg nyder pt., at ride en masse ture fordi banen er frossen etc., men vi kan stadig følge med i LA-klasserne (dressur) til trods for, at vi kun lige nu kan ride dressur en gang i ugen.

Jeg nyder også at komme ud til stævnerne og vise, hvad jeg kan/har lært. Ikke noget blæret noget, men det er alligevel en god følelse. Jeg kan godt lide når jeg bliver placeret, for mig bekræfter det ofte, at jeg kan følge med de andre. Men at ligge uden for placeringerne i den gode ende, det er absolut også tilfredsstillende.

Men jeg er konkurrencemenneske, og det tror jeg altid jeg vil være...

Så er der mig, som aldrig har startet et rigtigt stævne! Og tjoeh - det kunne da godt ske det kom en dag, hvis jeg pludselig havde en hest (rider ponyer) og tiden til at træne den seriøst.

Men det har ærlig talt aldrig sagt mig noget. Jeg er så absolut ikke et konkurrence-menneske, men jeg ELSKER at ride, og jeg elsker mine ponyer.

For bare 2 år siden, red jeg mere seriøst end nu. Nu er det mest skovture. Men dengang fik jeg dressur undervisning på en dvhoppe 2 gange i ugen. Yderligere red jeg dressur 3-4 gange i ugen - altså trænede selv på banen. Men jeg trænede ikke til et stævne... Jeg startede bare på en hest som var drønumulig at få til at gå pænt - men den dag, hvor hun første gang accepterede bidet, og gik korrekt frem for mine schenkler...! Det var en sejr i sig selv

Jeg har lige fundet en ny parthest, som jeg skal have undervisning på en gang om ugen her hvor jeg bor i hverdagene. Det hjælper mig til at holde min ridning ved lige, og det styrker mig at ride en helt ny hest.

Derhjemme har jeg to ponyer stående og vente på at jeg kommer hjem om fredagen. Og jeg bruger al min tid sammen med dem, fra fredag eftermiddag til søndag aften... Det gør jeg fordi jeg elsker dem - de er ikke bare mine "heste", de er faktisk mine venner. Af og til går jeg en tur med dem - blot fordi jeg ikke engang behøver at ride dem, for at nyde deres selskab

Så jeg må sige, at det kan godt være at jeg en dag får smag for stævner - men den er der altså ikke endnu

Hej Camilla,

Nej du er bestemt ikke den eneste. Hesten er mit pusterum i en travl hverdag, og jeg har et job som er præget af konkurrence, så jeg får dækket mit behov dér.

Men derfor kan man jo sagtens træne med nogle specifikke mål, og jeg tager da også gerne med ud og hepper.

Hilsen Dixonfan