Hej.
Ville bare lige høre, om der var andre, der har det ligesom mig.
Jeg er 23 år, og har redet siden jeg var 4. Havde 2 dressurponyer, som jeg red op til landsstævne-plan i dressur. Jeg var til stævne næsten hver weekend lige siden jeg var 11-12 år. Træning og stævnerne var hele mit liv. Jeg elskede det der med at konkurrere og slå nogle af de der "super A ponyer" med mine 2 "krikker."
Om sommeren trænede jeg dem 2 gange om dagen, så der var meget lidt tid til andet, men det var 100% mig der valgte det.
Da jeg var 16 år, fik jeg så hest, som meget hurtigt gik fra LB plan til middelsvær. Også den startede jeg rigtig meget på. På 3 år nåede jeg at starte alle klasser fra LB til PSG!
Jeg blev så student, flyttede hjemmefra, fik job i en stald og solgte hesten.
Der var det jo så også 100% heste i næsten 3 år. Jeg red mellem 5-10 heste hver dag. Det var hårdt men spændende. Der fik jeg øjnene op for at ride ungheste, og jeg købte min egen 4 års.
Jeg er nu holdt op på den rideskole, har et fuldtidsjob og 2 heste opstaldet.
Jeg bruger 3-4 timer hver dag på mine heste hver dag, og hold op hvor jeg nyder det. Jeg har ikke startet stævner i 3,5 år. Det der med at konkurrere siger mig slet ikke noget mere. Før i tiden sagde jeg altid, at der skulle være et mål med at ride. For mig var det rosetter. Nu er det, at få min lidt til tider skøre hoppe til at gå godt herhjemme. Jeg nyder, at der ikke er noget pres, og at jeg bare følger mit eget og hestenes tempo. Det er sjovt at man sådan kan ændre holdning.
Nu synes jeg det er sjovt at udanne en hest helt fra den er 3 år og rå.
Det kan da godt være, at jeg engang vil komme til at starte igen. Har en Oldenborgplag, som jeg tror, vil blive rigtig fin. Men det er ikke alfa og omega for mig, at komme ud og vise den frem.
Er jeg den eneste, der pludselig har ændret holdning til det stævneræs?
Og er det målet om en placering eller bedre % i en klasse, der får dig til at træne hver dag?
Hilsen Camilla