Kom til at spekulere på hvorfor NOGLE mennesker bare altid skal brokke sig??? 
Og specielt undrer jeg mig over hvorfor nogle mennesker på den ene sider brokker sig over forholdene - og på den anden side selv VÆLGER at blive i de samme forhold... 
En række eksempler:
Kolleagaen der ALTID skal brokke sig og klage over ledelsen og lønnen og arbejdsforholdene. Men alligevel bliver i jobbet i årevis 
Personen der altid brokker over opstaldningsstedet, og de andre der har hest opstaldet - men som alligevel bliver på stedet 
Så er der altid nogen der brokker sig over rideklubben eller andre foreninger - som de samtidig betaler for at være medlem af.. og de skifter ikke 
Der er dem der altid skal brokke sig og klage over deres mand/kone/partner - men skifter de ham/hende ud?? Nix! 
Der er indvandrere som klager over forholdene i Danmark - men alligevel vælger at blive? 
Og der er dem der altid brokker over deres lejlighed - men flytte kunne de ikke drømme om 
Jeg er sikker på vi alle kender folk der passer i optil flere af ovenstående kategorier 
Faktisk er der så mange brokkehoveder i verden, at nogen af dem også må komme her på HN...
Så nu vil jeg gerne have belyst HVORFOR man bliver et brokhoved?? 
Hvorfor klage sig over noget man alligevel ikke kan eller vil ændre? De fleste af dem jeg nævner, KUNNE jo ændre på forholdene hvis de ville. Men ofte vælger de at blive, og brokke sig - og gøre livet surt for andre... Hvorfor???
Personligt gider jeg ikke bruge tiden på at brokke mig over det samme igen og igen.
Det er i orden at klage og brokke sig hvis man er utilfreds. Men når man så har gjort det, så må man jo også overveje hvad man SELV kan gøre for at ændre situationen.
Kan man ikke gøre noget - så kan man jo ligeså godt vælge at acceptere at så ER det sådan.
Og KAN man gøre noget (f.eks skifte job) så GØR dog det!
Livet er alt for kort til at man skal gå og brokke sig hele tiden! 
Frem af busken brokhoveder: Hvorfor brokker I jer???